Pas bedre på kunstmuseet

Pas bedre på kunstmuseet
Udsigt fra kunstmuseet. Foto: Jens-Erik Larsen
| ABONNENT | 29. JAN 2020 • 11:23
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
29. JAN 2020 • 11:23
LÆSERBREV
Som de lykkelige ejere af sommerhus på Bornholm glæder vi os ikke blot over den prægtige natur, men også det rige og varierede kulturliv, øen byder på.

Blandt vores mange glæder er vores besøg på Bornholms Kunstmuseum, som vi har gæstet jævnligt siden opførslen, og i de sidste 15-20 år er det blevet til flere årlige besøg med skiftende, spændende særudstillinger foruden den dejlige permanente samling. Vi har også glædet os over selve museumsbygningen eller bygningerne, som er en fantastisk oplevelse i sig selv.

Men – for der er et men – hvor ser de dog misligholdte ud, hvad der slog os stærkt, da vi besøgte museet for nylig (i uge 4). Udvendig giver et manglende vedligehold et næsten forfaldent indtryk, udviklet gennem snart mange år og desværre accellereret voldsom på det sidste. Også indvendigt tegner et manglende vedligehold sine steder et lidt sørgeligt billede, men udvendigt er det værst. Alle bygninger skal jo løbende vedligeholdes og dyrest bliver det, hvis det udskydes for længe.

Vi holder fortsat af at besøge kunstmuseet, men håber virkelig der vil blive passet på bygningerne mens tid er.

Lars Pallesen
Skovkanten 15, Hasle