Målet er 300 aktive

Det Bornholmske Hjemmeværn er inde i en positiv periode med medlemsfremgang, og målet er, at man snart skal råde over 300 aktive medlemmer.

Det lokale hjemmeværn øgede i 2019 medlemstallet med fire flere aktive, så man nu er 271 aktive medlemmer. Tilsvarende kom der to flere i reserven, hvor man nu har 437 medlemmer.

– Det er i alle mulige aldre, at vi får dem ind. Det er også positivt, når man ser på, at vi har mange ældre på Bornholm, siger hjemmeværnets chef, oberstløjtnant Holger Fuglsang-Damgaard.

Fremgangen kommer efter en periode, hvor tilslutningen af frivillige har været ret stabil. Nu tror Holger Fuglsang-Damgaard på yderligere fremgang, men erkender, at det nok er meget ambitiøst at håbe på, at man kan nå op på 300 aktive allerede i 2020. Men han mener, at det er realistisk at nå målet i 2021 eller 2022.

Målrettet hvervning

Hvordan skal det gå til?

– Ved målrettet hvervning og ved at fastholde de folk, vi har.

Hvad dækker målrettet hvervning over?

– Det er når underafdelingerne går ud og hverver til deres egen afdeling, og dertil kommer vores indsats ved de lidt større arrangementer som Beredskabets Dag. Men i princippet er der hvervning hver eneste gang, vi er ude på en opgave, hvor folk ser os. Vi kan konstatere, at flere er klar over, at der er et hjemmeværn på Bornholm, og at det er med til at gøre en forskel. Det synes jeg er meget positivt. Der er kommet lidt mere gehør for det, og det giver nogle medlemmer, at man kan se, at man er med til at støtte samfundet på en fornuftig måde, og at man er med til at lave gode øvelser sammen med det øvrige forsvar, siger Holger Fuglsang-Damgaard.

Oberstløjtnanten peger på, at Bornholm også nyder godt af en landstendens, hvor man kan se, at undersøgelser foretaget af Hjemmeværnskommandoen med hensyn til hjemmeværnets omdømme, bliver mere positive for hvert år.

Mere lokal uddannelse

Det kan dog være en barriere for yderligere fremgang, at grunduddannelsen for interesserede uden soldatermæssig baggrund kan virke uoverskuelig.

Holger Fuglsang-Damgaard erkender, at det er et generelt problem over hele landet, at for mange hopper fra uddannelsen:

– Det er nemmest, hvis man har aftjent sin værnepligt eller været soldat i længere tid. Så har man alt det grundlæggende og skal i princippet bare omskoles til sit nye våben. Det er tidsmæssigt nemt af have med at gøre. Dem, der ikke har været soldat, skal igennem en grundlæggende uddannelse over tre år, som nogen godt kan have svært at afse tid til. Det er en udfordring, så vi håber, at det bliver lavet om allerede i år, så mere af uddannelsen kan foregå lokalt ude i underafdelingerne, forklarer Holger Fuglsang-Damgaard.