Defor vil RVV ikke tilbagebetale 43,3 millioner kroner til sine kunder

| ABONNENT | 29. JAN 2020 • 16:57
Af:
jakob-noermark
| ABONNENT
29. JAN 2020 • 16:57
I det lange løb vil det gå ud over varmekunderne, hvis Rønne Varme tilbagebetaler de henlagte 43,3 millioner kroner til varmekunderne.

Det fastslår RVV-direktør Erik Steen Andersen.

– Hvis vi gør det, er det lidt som at tisse i bukserne. For lige om lidt skal vi ud og finde en aftale med Beof, siger han.

Hvis henlæggelserne tilbageføres til kunderne, og de stridende selskaber når frem til en aftale, vil RVV være nødt til at låne de mange millioner i banken.

Med det nuværende renteniveau anslår Erik Steen Andersen, at et lån vil resultere i en prisstigning på cirka 50 kroner per gigajoule om måneden for den gennemsnitlige kunde over en 15-årig periode.

Forhandlingerne om ny varmeleveringsaftale er ikke indledt endnu, for parterne venter på Forsyningstilsynets endelige afgørelse i klagesagen om underdækningen og Beof’s ændrede opkrævningsmetode.

De 43,3 millioner kroner er netop hensat til investeringer på kraftvarmeværket, og RVV er indstillet på at gennemføre investeringen, hvis de kommende forhandlinger kan føre til, at varmeprisen bliver lavere end de for tiden varslede priser.

– Hvis det viser sig, at vi ikke kan blive enige, skal de tilbage til kunderne, siger Erik Steen Andersen om hensættelsen.

RVV har gennem flere år hensat penge til investeringerne, og Erik Steen Andersen oplyser, at den første portion på grund af tidskravet om, at henlæggelser må vare i op til fem år, skal tilbageføres om to år,