Hvordan bliver fremtidens idrætsbehov og -faciliteter?

Hvordan bliver fremtidens idrætsbehov og -faciliteter?
Arkivfoto: Berit Hvassum
| 27. JAN 2020 • 19:38
Af:
holger-larsen

27. JAN 2020 • 19:38
På Bornholm er fodboldbaner blevet nedlagt, fordi der har været et faldende behov, og man ser markante ændringer i idrætslivet. Men hvordan vil det blive med fremtidens idrætsbehov og idrætsfaciliteter. Det kan man få et bud på ved et fyraftensmøde, som kommunen holder onsdag den 5. februar kl. 17.15 i Rønne Idrætshals cafeteria.

Forsker Jens Høyer-Kruse vil fortælle om nationale tendenser inden for idrætsvaner og benyttelse af idrætsanlæg. Han giver et bud på fremtidens idrætsbehov, organisering, styring og ledelse af idrætsanlæg.

Jens Høyer-Kruse er adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og har gennemført adskillige analyser af forskellige kommuners idrætsfaciliteter, fritidsvaner og målgruppers behov.

Kommunen skriver på sin hjemmeside, at mødet skal inspirere og invitere til dialog om et mere aktivt kultur- og fritidsliv på Bornholm. Mødet er arrangeret af Fritid og Kultur, Center for Natur, Miljø og Fritid. Alle er velkommen til mødet. Man skal blot tilmelde sig senest den 3. februar.