42,5 millioner kroner pist væk: Vi vil ikke finde os i at blive behandlet på den måde, siger Venstre-mand

– Jeg forventer ikke, at det her er det sidste, der kommer til at ske i den sag.

Sådan siger Søren Schow, gruppeformand for Venstre i kommunalbestyrelsen, om de 42,5 millioner kroner, som regionskommunen i 2017 valgte at tilbagebetale til Arbejdsmarkedets Feriefond for trods alt at slippe 7,5 millioner kroner billigere, end det beløb på 50 millioner, der reelt var på tale, og som NaturBornholm havde fået.

Eller lånt ...

Det har nemlig nu vist sig, at de institutioner og kommuner, der valgte at se tiden anden, får eftergivet mindst 80 procent af deres gæld. Nogle får eftergivet 90 procent af deres gæld og andre 100 procent.

På den baggrund er det urimeligt, hvis ikke regionskommunen får de 42,5 millioner kroner – eller størstedelen af dem – retur, mener venstremanden.

– Jeg forventer, at vi som kommune henvender os til ministeriet og siger, at det her, det går simpelthen ikke. Hvis vi skal  lave aftaler i fremtiden, som skal kunne holde, så skal vi kunne stole på, at det, vi får at vide, er rigtigt, så vi ikke havner i situationer, hvor vi føler os til grin.

Regionskommunen skal lægge et pres på ministeriet og sige: Det her går ikke?

– Ja, det er vi nødt til. Det her er alt for mange penge at miste. Vi har kun kunnet betale de 42,5 millioner kroner, fordi vi har haft penge liggende i kommunekassen, så det har ikke umiddelbart givet serviceforringelser, men noget af vores økonomiske buffer til vanskelige perioder er forsvundet, så det har selvfølgelig en betydning.

Så du håber stadig, at der sker noget i forhold til at få penge retur?

– Ja, det forventer jeg. Og jeg kan også høre på borgmester Winni Grosbøll, at det her går ikke. Vi vil ikke finde os i at blive behandlet på den måde.

Søren Schow fortæller, at han og den øvrige kommunalbestyrelse i 2017 fik at vide, at vi hvis regionskommunen betalte med det samme, fik den en rabat på 7,5 millioner kroner.

– På den baggrund blev vi vejledt til at betale. Og hvis det senere skulle vise sig, at andre slap for at betale, ville vi også få vores penge tilbage, siger han.

Men er det ikke rigtigt, at den daværende minister, Troels Lund Poulsen, sagde, at valgte man at betale, så klappede fælden?

– Jo, det tror jeg sådan set blev sagt efterfølgende, men jeg mener, at vi fik at vide, når vi sad i økonomiudvalget, at man ikke kunne tillade sig at beholde pengene, hvis gælden senere blev eftergivet. Det er sådan, jeg husker det, og jeg tænker også, at det er svært at skulle behandle kommuner så forskelligt, at man siger: I har betalt, og så er der ikke noget at gøre.

Tror du, det er en generel følelse i kommunalbestyrelsen, at man føler sig til grin?

– Ja, det vil jeg tro.

 


 

Claus Larsen-Jensen sad dengang i Folketinget og undrer sig over, at regionskommunen ikke kontaktede hverken ham eller hans kollega Peter Juel-Jensen. Kan du huske, om I tog kontakt til de to bornholmske folketingsmedlemmer?

– Det tror jeg faktisk ikke, vi gjorde, men jeg ved ikke, om embedsniveauet gjorde det eller eventuelt borgmesteren.

Han siger selv, I ikke gjorde, kan det ærgre dig i dag?

– Jeg synes ikke, det burde gøre nogen forskel. Det er jo noget, vi blev præsenteret for af vores administration, som havde modtaget en henvendelse fra beskæftigelsesministeriet, og når det skriver, at vi skal betale, så bør det være det, vi kan rette os efter, siger Søren Schow.

 

 

Historisk overblik

2014:
Et bredt politisk flertal aftaler at overføre 280 millioner kroner fra Arbejdsmarkedets Feriefond (AF) til staten. Siden 1990’erne har flere end 30 museer og andre oplevelsesinstitutioner modtaget lån på tilsammen 900 mio. kroner fra AF. Lånene blev givet som 25-årige rente- og afdragsfri lån, men det blev af mange låntagere opfattet sådan, at lånene automatisk ville blive forlænget, hvis man søgte om det. I forlængelse af aftalen fra 2014 fik fonden nye vedtægter, der dels begrænser aktiviteterne til hovedformålet - at skabe ferieoplevelser for udsatte børn og familier - dels pålægger fonden at inddrive de udestående millioner.

2015:
Kammeradvokaten udsteder i en notits fra 1. december 2015 instrukser om, at AF skal arbejde aktivt for en afvikling af sin låneportefølje, at afviklingen kan ske til forskellig kurs, afhængig af form og tidspunkt for indfrielsen, samt at lånevilkårene ikke kan ændres ensidigt af AF - med andre ord: En indfrielse kan ikke gennemtvinges før forfaldstid

2017:
I et brev til Bornholms Regionskommune fra 17. januar 2017 har feriefonden anmodet om, ”at låntagere, der har økonomisk mulighed for at indfri lånet nominelt, før dette udløber, foretager en sådan førtidig indfrielse.” Roskilde Kommune har i en tilsvarende sag i november 2016 haft et møde med AF, hvoraf det fremgik, at der ikke var mulighed for at forlænge lånene eller få noget eftergivet, samt at der er mulighed for at opnå rabat ved at indfri lånet før forfaldstidspunktet.

2020:
Regeringen beslutter at eftergive minimum 80 procent af alle lån. Men de, som har indfriet deres lån med rabat, deriblandt Bornholms Regionskommune, skal ikke regne med at få pengene tilbage.

Kilde: Ritzau, Berlingske, BRKs dagsorden fra 30. marts 2017.

 

 

 

Kulturinstitutioner får eftergivet trecifret millionbeløb

I går, mandag, kom der en aftale på plads for blandt andet kulturinstitutioner, som har optaget lån i Arbejdsmarkedets Feriefond til samlet omkring 800 millioner kroner.

Mange museer og vandrerhjem rundt omkring i landet har gennem årene optaget lån, som de opfattede som donationer, men som det viste sig, at de reelt skulle betale tilbage.

Omkring 710 millioner kroner af knap 800 millioner kroner bliver eftergivet.

Her er Beskæftigelsesministeriets oversigt over de berørte. Tallet i procent angiver, hvor høj en procentdel af lånet de forskellige museer, vandrerhjem og andre får eftergivet:

100 procent:
Anholt Lokalhistoriske Arkiv og Forening, Anholt Museum. Djursland for Fuld Damp. Djursvold (Gjerrild Vandrerhjem). Fiskeriets Hus. Foreningen Fjaltring Gæstehus. Holbæk Vandrerhjem, Hotel Sidesporet. Hvide Sande Vandrerhjem. Kristeligt Studenter Settlement. Limfjordsmuseet. Rebild Vandrerhjem. Ribe Fritidscenter. Thisted Vandrerhjem.

90 procent:
Andelsbyen Nyvang. Arbejdermuseet. Bornholms Middelaldercenter. Castberggård. Danmarks Borgcenter. Danmarks Saltcenter. Dansk Forsorgsmuseum. Doverodde Købmandsgård (nordvest Safari).
Dronningens Ferieby. Dybbøl Banke. Fjordcentret Voer-Færgested. Kyst- og fjordcentret ved Randers. Fregatten Jylland. Fyrtøjet. Hou Søsportscenter. Middelaldercentret, Forsøgscenter for Historisk Teknologi.
Museet for Søfart. Musholmfonden. Museumscenter Aars, Cimbrercentret. Naturama. Nordjyllands Historiske Museum, Vikingecenter Fyrkat. Nordsøen Oceanarium. Odense Bys Museer.Ragnarok, Danmarks Museum for Rock, Pop og Ungdomskultur. Randers Regnskov. Ribe Vikingecenter. Ringkøbing-Skjern Museum. Stenaldercentret Ertebølle. Stenvad Mosebrugscenter. Søbygaard. Vadehavscentret. Zoologisk Have. Øhavets Smakke- og Naturcenter.

80 procent:
Danhostel Herning. Ringkøbing Danhostel.

 

 


 

Claus Larsen-Jensen: Betalingen var ærgerlig og tåbelig

 

– Nu hvor Rene Danielsen, DF, Morten Riis, EL, og andre står i kø med et krav om, at Bornholm skal have de 42,5 millioner kroner retur fra Feriefonden, som kommunen betalte retur til Feriefonden for tidligere tilskud til Naturbornholm, skal jeg erindre om, at jeg tidligere har gjort opmærksom på, at det var forkert at betale de 42,5 millioner kroner, også selv om det var 7,5 millioner kroner mindre end tilskuddet til Naturbornholm. Men ingen tog dengang kontakt til hverken mig eller min daværende kollega i Folketinget, Peter Juel-Jensen fra Venstre, i sagen, og Bornholm betalte altså 42,5 millioner kroner, som det ikke havde været nødvendigt at betale. Det er ærgerligt og tåbeligt.

Sådan skriver Claus Larsen-Jensen, tidligere MF og MEP, i en mail til Bornholms Tidende.

Han fortsætter:

– Jeg ærgrede mig over betalingen til Feriefonden, fordi de beløb, Feriefonden gav til kulturinstitutioner med videre, aldrig nogensinde var tænkt som lån, men som et tilskud. Det var uafhentede feriepenge, som netop skulle gå til gode, almennyttige formål, og ikke en låneforretning. Jeg er fuldt ud klar over, at det hed sig, at det var lån, men meldingen fra Feriefonden til kulturinstitutionerne var, at de skulle betragte det som et tilskud. Det var på grund af ændringer af ferielovgivningen, at ledelsen i Feriefonden så en chance for at få penge ved at få kulturinstitutioner og kommuner til at betale tilbage. Alle, der har fulgt historien med Arbejdsmarkedets Feriefond, ved og vidste dette. Og derfor skulle man afvise betaling.

– Jeg var 100 procent overbevist om, at det på et senere tidspunkt ville blive belyst, så en betaling til Feriefonden ikke ville blive aktuel. Derfor skulle man have haft is i maven og ikke betale noget til Feriefonden. Det er nu bekræftet med den beslutning, regeringen har taget. Allerede da Bornholm og andre betalte til Feriefonden, blev det sagt, at tog man imod Feriefondens tilbud om at betale mindre end det oprindelige tilskudsbeløb, så ville man ikke kunne få pengene retur, selv om Feriefonden måtte opgive sine krav. Og det rammer nu Bornholm, fordi man ikke tænkte sig om, slutter Claus Larsen-Jensen.

Allerede i et indlæg den 15. januar 2018 i Bornholms Tidende gjorde det daværende folketingsmedlem det klart, at han mente, at det var en fejl og unødvendigt, at regionskommunen i 2017 valgte at betale 42,5 millioner kroner til Arbejdsmarkedets Feriefond, og han leverede i øvrigt i sit indlæg denne svada til de lokale bornholmske politikere:

”Hvorfor har jeg så ikke inden Bornholms Regionskommune besluttede at betale de 42,5 million kroner til Arbejdsmarkedets Feriefond, givet udtryk for disse holdninger? Svaret er ganske simpelt: Ingen fra Bornholms Regionskommune – hverken politikere eller embedsværk – har ulejliget sig med at kontakte mig og/eller Peter Juel-Jensen, MF (V) i denne sag i løbet af efteråret 2017 frem til beslutningen om at betale de 42,5 million kroner. Vi er som bornholmske folketingsmedlemmer ret ærgerlige over, at vi ikke er blevet brugt til at stikke fingeren i jorden i forhold til regeringen og Folketinget. I så fald ville vi kunne have oplyst, at spørgsmålet om en løsning i stedet for tilbagebetaling langt fra er løst, og at det vil tage tid. Men vi ville samtidig have sagt, at man indtil da skulle holde sig i ro med betaling”.

Larsen-Jensen påpegede ydermere, at ”det er urimeligt, hvis forskellige vurderinger i institutioner og kommuner af betalingskravet og brug af rabat skal medføre, at der bliver tale om en ulige behandling. 42,5 million kroner skattekroner fra Bornholm er penge, der kan anvendes til mange andre gode formål. Det er 1.200-1.300 kroner per bornholmer”.