RVV forventer langstrakt sag mod Beof: Det kan tage år

– Det her er ikke noget, der er hurtigt overstået. Det kan godt tage år.

Sådan siger Erik Steen Andersen, direktør hos Rønne Vand og Varme (RVV), om varmestriden mellem RVV og Bornholms Energi og Forsyning (Beof).

Han afviser, at der er nogen udsigt til, at de varslede prisstigninger per 1. marts kan undgås.

– Det kommer til at trække søm ud og kræve masser af energi fra mange mennesker, som ellers er unødvendig. Men vi kan ikke se andre muligheder, for den eneste anden mulighed i øjeblikket er at lægge sig fladt ned.

Så din vurdering er, at det kommer til at tage år at nå frem til en langsigtet aftale?

– Ja, det er ikke noget, der vil gå hurtigt.

RVV og Beof har endnu ikke indledt reelle forhandlinger, oplyser Erik Steen Andersen.

Flere sager forude

De to bornholmske forsyningsselskaber venter på Forsyningstilsynets endelige kendelse i klagesagen, som RVV indbragte for det statslige tilsyn. Erik Steen Andersen regner med, at afgørelsen falder i slutningen af februar eller begyndelsen af marts. Men det kan blot vise sig at blive starten på nok en omgang i klagekarrusellen.

– Hvis vi får fuldstændig ret i Forsyningstilsynet, er jeg sikker på, at Beof vil indbringe sagen for ankenævnet. Og hvis de får fuldstændig ret, så vil vi indbringe den for ankenævnet, siger Erik Steen Andersen.

Hvis Forsyningstilsynet finder en middelvej, der er mere spiselig for begge parter, kan det gøre vejen til en varig løsning på konflikten kortere, vurderer RVV’s mangeårige direktør.

– Sådan kan vi måske sætte os ned og finde ud af et eller andet, siger Erik Steen Andersen.

20. januar skal RVV indsende høringssvar. Direktøren tvivler på, at Forsyningstilsynet vil ændre den allerede offentliggjorte delafgørelse om, at Beof skal have lov til at opkræve de seneste års underdækning, hvilket resulterer i ekstraordinært høje varmeregninger i 2020 (fra og med marts) og hele 2021.

–  Jeg tror, der skal et virkelig godt høringssvar til, før de ændrer på det, vurderer Erik Steen Andersen.

Få forhandlinger

Rønneboerne forventer forhandlinger, som kan afbøde konsekvenserne for forbrugerne. Hovedbudskabet fra protestgruppen på Facebook har været, at parterne skal komme til forhandlingsbordet.

Med mindre end halvanden måned til, at priserne går i vejret, er reelle forhandlinger endnu ikke gået i gang, oplyser parterne.

RVV efterspørger større villighed fra Beofs side til at forhandle om fordelingen af udgifterne på blok 6. Det gælder både brændselsfordelingen, der er blevet justeret kraftigt i Beofs favør med introduktionen af en anderledes regnemodel, og fordelingen af selve investeringen i forbindelse med ombygningen.

– De sagde, at alt var til forhandling. Men da det kom til stykket, var der intet nyt under solen. De er jo ikke imødekommende, men de fjerner sig fra os, siger Erik Steen Andersen med henvisning til, at den varslede pris i december blev hævet med yderligere tre kroner per gigajoule.

– Hvis de bare var en lille smule imødekommende, var der måske håb om, at vi kunne snakke fornuftigt sammen.

Synes du, I har givet forhandlinger en reel chance?

– Næ, det eneste, der skete, var, at Rasmus (Sielemann Christensen, Beofs direktør, red.) inviterede mig til et møde, som jeg arrangerede på Green Solution House. Der kom intet nyt. Han gentog, hvad der stod i adviseringen fra den 30. september om, at hvis vi betalte 43 millioner kroner kontant, ville prisen falde 7,5 kroner per gigajoule. Det stod jo allerede i vores advisering.

Det ville resultere i en regulær købspris på knap 105 kroner per gigajoule. Er det ikke tilfredsstillende for jer?

– Nej, reelt rykker det ikke noget på prisen. Det er spørgsmålet om en forudbetaling. Så der har jo ingen bevægelse været overhovedet. Det, som vi savner, er en imødekommenhed til at bevæge sig.

Selskabernes ledelse mødes fortsat regelmæssigt med borgmester Winni Grosbøll, men hverken RVV eller Beof beskriver disse møder som deciderede forhandlingsmøder.

Når striden er så svær at finde en løsning på, hænger det sammen med landsdækkende tendenser. Kraftvarmeproduktion – altså samproduktion af el og varme – er under pres, blandt andet som følge af bortfaldet af et statsligt grundtilskud, der indtil udgangen af 2018 sikrede en mere rentabel samproduktion.

Et afgørende aspekt i striden er, at RVV mener, at varmekunderne unødigt betaler til el-produktionen på blok 6.

– Når man har nogle omkostninger på grund af en el-produktion, er det ikke varmekunderne i Rønne, der skal betale for det. Det er el-kunderne. Dermed er vi grundlæggende uenige, og det er i virkeligheden en større diskussion, som går ud på, at fjernvarmen generelt i Danmark betaler til en nødlidende el-produktion. På Bornholm får det den konkrete betydning, at rønneborgerne kommer til at betale 3.000 kroner ekstra om året, alene på grund af det. Det synes vi ikke er rimeligt, så den vil vi nok køre rimeligt langt, siger Erik Steen Andersen.

 

 

Striden i tal, kort fortalt

I 17 dage har de to forsyningsselskaber været uden varmeleveringsaftale. Efter kontraktudløbet beregnes RVV’s købspris for varmen i stedet efter varmeforsyningslovens bestemmelser og ved hjælp af en ændret model.

Den nye opgørelsesmetode fra Beofs side har resulteret i en markant prisstigning hos RVV, som køber varmen af Beofs datterselskab Bornholms El-produktion. Prisen på en gigajoule varme koster nu 164,32 kroner for det forbrugerejede selskab RVV, der ejer ledningerne og distribuerer varmen ud til kunderne.

De seneste år har købsprisen ligget på cirka en tredjedel af det nuværende niveau.

Hvad RVV’s præcise købspris har været siden slutningen af 2017 under den eksisterende varmeaftale, som udløb 31. december, har Bornholms Tidende forsøgt at få svar på gennem længere tid.

Ifølge Beofs afdelingschef for el- og varmeproduktion, Jan Damkilde Christensen, har Rønne Varme siden midten af 2017 i gennemsnit betalt cirka 55 kroner per gigajoule.

RVV anfører derimod en pris, der har ligget på 62-64 kroner per gigajoule i perioden.

Det er voldgiftssagens afgørelse, der ensidigt gik RVV’s vej, som førte til ekstraordinært lave købspriser i perioden.

Uagtet hvad der har været den nøjagtige købspris, har den forårsaget underskud hos Beof, der indtil voldgiftssagens afgørelse i juni 2019 budgetterede med højere indtægter.

Det er dette underskud, som Beof af Forsyningstilsynet har fået foreløbigt medhold til at opkræve i 2020 og 2021.

Ud af de 164,32 kroner per gigajoule afspejler de 53 kroner de seneste års underbetaling.

De resterende 111 kroner er den regulære varmepris, som Beof er kommet frem til på baggrund af blandt andet en ændret fordelingsmodel af brændselsudgifterne.

I absolutte tal svarer underbetalingen, der indregnes i 2020, til godt 21 millioner kroner.