"Så snart udbuddet er på plads, kan arbejdet gå i gang"

I december fremgik det i Bornholms Tidende, som om spadestikket til det kommende naturtorv i Aakirkeby ville blive foretaget i begyndelsen af januar, hvilket ville være ved denne tid. Det er ikke helt tilfældet

– Det er vores forhåbning, at udbuddet bliver klart i januar, så man i bedste fald kan begynde arbejdet i første kvartal, forklarer kommunens projektleder Mugen Adler, landskabsarkitekt i kommunens Udvikling og Byg.

Netop nu arbejder Mugen Adler med det.

– I løbet af denne her uge kommer vi et skridt videre. Så snart udbuddet er på plads, kan arbejdet gå i gang, fortæller hun.

– Indtil videre har vi jo ikke haft noget, der ligner vinter, men arbejdet kan stadig blive forhindret, hvis vi pludselig får hård frost, eller hvis vi får en frygtelig masse regn, siger hun.

Det kommende naturtorv skal skabe sammenhæng mellem byens kerne og de sydlige dele af Aakirkeby.

Derfor skal torvet beplantes med vækster fra området omkring Klintebakken, og der bliver lavet en helt ny sti mellem torvet og Klintebakken. Stien, som arkitekterne fra Tredje Natur har døbt ”Nervebanen”, skal belægges med teglrøde belægningsklinker og bugte sig ned gennem byen og ud i naturen.

Når arbejdet med Naturtorvet begynder, vil de første meter af Nervebanen i samme omgang blive etableret tværs gennem torvet.

 

 

 

520.000

kroner er der budgetteret til det kommende naturtorv

 

 

 


Illustrationen viser et snit gennem anlægget, og hvordan terrænet ønskes udført, med nye terrænhøjder, varierende hældninger og et samspil mellem sten, træer og beplantning. Illustration: Trejde Natur

 

 

Planter fra overdrevet

 

Når det kommende naturtorv skal beplantes, sker det med urter, træer og buske, der historisk er skudt frem af landskabet omkring Aakirkeby.

24 forskellige urtearter, skal sammen med f.eks. klippe-røn og ene, hive det historiske ”overdrev” fra området ved Klintebakken ind i handelsbyens fremtidige kerne.

Syd for Aakirkeby findes det, man kalder et overdrev.

Det er et gammelt kulturlandskab, som bønderne brugte som græsningsareal. Før landboreformerne omkring 1800 var store dele af Danmark dækket af overdrev, der blev brugt til landsbyernes uopdyrkede fælles græsningsarealer.

Bønderne placerede ofte et overdrev der, hvor jorden var næringsfattig eller stenet, så den var besværlig eller umulig at opdyrke. I stedet udnyttede man området til husdyrgræsning gennem mange årtier eller århundreder, således også omkring Klintebakken.

De græssende dyr spiste de træer og buske, der ikke havde torne og nåle.

Gennem tiden er jorden derfor blevet trampet hård, hvilket har forstyrret plantevæksten i området.

Den vedvarende græsning og eventuelle høslæt, uden at man gødede, har bevirket den udpining af jordbunden, som i dag er en forudsætning for et overdrevs særlige vegetation og dyreliv. Over tid er der opstået en bestemt type plantesammensætning bestående af forskellige blomstrende urter, træer og buske.

Der bliver plantet 24 forskellige urtearter, valgt på baggrund af deres oprindelse fra det lokale overdrev. Over tid vil nogen af arterne forsvinde fra torvet igen, andre vil sprede sig alt efter de klimatiske forhold. Der vil desuden blive plantet klippe-røn og ene, som er typiske træer og buske fra overdrevet.

 

 

De 24 arter:

Blåhat
Hvid Okseøje
Mark-frytle
Merian
Håret Gøgeurt
Lancet-vejbred
Sølv-potentil
Hulkravet Kodriver
Almindelig Brunelle
Rødknæ
Smalbladet Timian
Tjærenellike
Rundbælg
Hjertegræs
Hedelyng
Liden Klokke
Bakketidsel
Stor Knopurt
Knoldet Mjødurt
Skovjordbær
Gul Snerre
Bakkenellike
Fåre-svingel
Blodrød Storkenæb