Arv på 150.000 kr. giver ny viden om mytisk sted

Danmarks Naturfond har modtaget en arv på 150.000 kroner til det unikke område Gryet ved Bodilsker med fredede fortidsminder.

Det fortalte Bornholms Museum chefarkæolog Finn Ole Nielsen i sit foredrag på Bornholm Museum for en fyldt sal i weekenden.

Op mod hundrede interesserede tilhørere var mødt op til årets første foredrag, hvor Finn Ole Nielsen fortalte om de mange forskellige udgravninger og forskningsprojekter, der er i gang på Bornholm, og om hvad der skal ske i 2020.

Arven skal bruges på Gryet, har giverne ønsket, og pengene vil blandt andet blive brugt til georadar undersøgelse af Gryet på samme vis, som man i sommer fik undersøgt Sorte Muld af georadar-eksperter, fortalte Finn Ole Nielsen.

Georadar er en teknik, hvor arkæologerne kan ”se”, hvad der ligger i jorden uden at skulle grave.

Georadaren kan måle 1,4 til 1,5 meter i dybden. Georadar opmåler forskelle i jordlaget og kan på den måde ”se” de strukturer, der tidligere har været der. På georadar billeder kan f.eks mure, palisadehegn og bærende stolper anes som skygger og sorte pletter.

Georadar er blevet brugt til at undersøge blandt andet Stonehenge i England, et fund af et stort vikingeskib i Norge og altså Sorte Muld på Bornholm.

Kan give ny viden

Anne Sofie Poulsen fra Danmarks Naturfredningsforening på Bornholm ser frem til at få ny viden om Gryet med de kommende undersøgelser.

– Vi ved, at området er fra jernalderen, men der er kun udgravet i et hjørne, og området er slet ikke undersøgt, så det her er en måde at undersøge Gryet på uden at grave eller ødelægge det.

Dog skal noget af underskoven ryddes og nogle grantræer fjernes for at georadar-undersøgelserne kan foregå.

– Det vil også være en udfordring, fordi det er den type terræn, det er, siger Anne Sofie Poulsen, om Gryet, som er kuperet.

Evighedstræer

De store træer bevares og arven vil også blive brugt til at udpege to såkaldte evighedstræer.

– Det bliver en eg og en avnbøg. At de er evighedstræer betyder, at de ikke må fældes, men skal blive stående og blive så store og gamle som muligt.

Gryet blev oprindeligt købt af Danmarks Naturfond for en arv fra en ældre kvinde, der var vokset op på Bornholm, og som testamenterede halvdelen af sin formue til Bornholms Naturfredningsforening.

Den ny arv kommer fra efterkommerne til kvinden, som synes, at Danmarks Naturfond og Danmarks Naturfredningsforening har forvaltet arven så fint, fortæller Anne Sofie Poulsen.

Hun håber, at georadar-undersøgelserne kan gøre arkæologerne og naturfredningsfolkene klogere på området, og hvad der er i området.

– Om der er andet end grave, og måske også udstrækningen af gravene og om der har været et mønster i, hvordan de lå, siger hun.

 

 

 


Gryet er stadig omfattet af mystik

Hvorfor står de mange bautasten her i området, har der været et mønster i hvordan de var placeret og er der andet under jorden end grave?

Foto: Elisabeth Krogh

 

 

En anerkendelse

Bornholms Museum står for det praktiske med undersøgelserne, og Anne Sofie Poulsen glæder sig over donationen.

– Det betyder dels en anerkendelse af den måde, naturfonden har forvaltet området på, dels at der bliver sat fokus på den fortid, der er på Bornholm, så flere kommer ud og får set det. Det er en oplevelse at komme ud at se Gryet. Der er ikke andre steder, hvor der er samlet så mange bautasten, siger hun.

Anne Sofie Poulsen forventer, at undersøgelserne går i gang til april. Til september vil der blive arrangeret en tur til Gryet med Finn Ole Nielsen.

Sorte Muld tredobler

Udover at fortælle om planerne for Gryet kunne Finn Ole Nielsen fortælle, at interesserede igen i år vil kunne følge arkæologernes arbejde på Sorte Muld.

Det bliver muligt i tidsrummet fra 11. maj til 17. juli.  En af de ting, arkæologerne stadig søger svar på i Sorte Muld området, er, hvor beboerne dengang begravede deres døde.

Århus Universitet vil igen i år deltage i udgravningerne. Og i år bliver der endnu mere aktivitet i området.

– 2019 var bare en start, men i 2020 nærmest tredobler vi indsatsen, fortæller Finn Ole Nielsen.

Generelt set kunne chefarkæologen berette om et særdeles travlt arkæologisk år, hvor der har været op til 25 arkæologer i gang på de mange udgravninger.

Ud over Sorte Muld har der blandt andet været gravet ved Grisby, ved cykelhandler Boss på Balka, ved Vasagaard,  slagteriet i Rønne, Torpe Bakker og ved Gamleborg.

 

 

 

Gryet på Bornholm

Gryet er en lille skov ved Bodilsker, som rummer Danmarks største samling af bautasten. I dag er der omkring 70 sten tilbage.

Det menes, at stenene blev sat for over 1500 år siden i jernalderen, at der har været helt op til 100 af dem,  og at området blev brugt til begravelsesplads for mennesker i jernalderen. Bautastenene blev sat som mindesmærker for de afdøde.

Både øst og vest for Gryet er der fundet spor efter bopladser fra jernalder og vikingetid.

Danmarks Naturfond ejer området idag, og det plejes af Bornholms Regionskommune.

Oprindeligt blev Gryet købt af Danmarks Naturfredningsforening, Bornholm, for en arv, foreningen modtog.

Stedet blev i 2004 udpeget som kulturarvsareal af national betydning.

I 2011 blev området ved hjælp af en donation fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, gjort mere publikumsvenligt med stier, en p-plads og informationstavler.

Der har aldrig været foretaget større arkæologiske undersøgelser i Gryet, kun mindre undersøgelser, så man ved derfor ikke, hvorfor stenene er rejst, og hvor gamle de er.

Ved en arkæologisk udgravning af marken ved Gryet i 2011 fandt man blandt andet en brændt benkam, der kan dateres til perioden mellem 375-550 e.kr.

I en anden grav fandtes en hvæssesten, der kan dateres til begyndelsen af vikingetiden omkring år 750-900 e.kr.

Kilde: Danmarks Naturfond, 367 ture i Bornholms Natur