Bornholmerne kan glæde sig over, at kreditorer og panthavere fredag sagde ja til det bud på Hallegaard Drift APS, som en investorgruppe har givet. Gruppen har afgivet et bud på 225.000 kroner for blandt andet maskiner, inventar, opskrifter og Hallegaard-brandet.
Hallegaard, der ikke mindst består af et slagtehus, der blandt andet producerer pølser og er etableret i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, fik Bornholms Landbrugs Initiativpris i 2017.
Men bare to år senere, før julen 2019, gik slagteriet konkurs. Det var folkene bag michelinrestauranten Kadeau, der som minoritetsejer og selskabets største kreditor begærede selskabet Hallegaard Drift Aps konkurs i november.
Nu kan der komme gang i produktionen igen.
Dermed står det også klart, at der kan skrives videre på dette kapitel i det ”bornholmske madeventyr”, som vi kalder det i dagens dækning. Det er godt – men der er også noget, vi skal lære. For det er i dag tydeligt, at alt ikke var økonomisk fryd og gammen, da vi jublede over Hallegaards kulinariske meritter. Var der spørgsmål, som blandt andet medierne ikke fik stillet undervejs, fordi fascinationen var for stor? Det tyder meget på.
Det er ikke mindst den københavnske advokat, Eskil Nielsen, der har taget initiativ til redningsaktionen. Derfor er det klogt at lytte til de signaler, han kommer med i dagens avis.
Noget tyder på, at et vist
rationelt mådehold vil sprede
sig i det videre virke
De nye ejere har endnu ikke overblik over, hvad årsagen til konkursen var. Men noget tyder på, at et vist rationelt mådehold vil sprede sig i det videre virke. For som det hedder i dagens avis:
”Fokus er, at slagtehuset skal køre. Vi skal i gang nu. Efterfølgende skal vi se på, hvad der økonomisk er bæredygtigt,” siger Eskil Nielsen.
Det tyder på, at der skal skæres ind til kernedriften, og det er fornuftigt. Der er ingen grund til at ekspandere forretningen, hvis der er underskud på slagtningerne og salget. Og noget tyder på, at visse sideaktiviteter måske ikke genopstår:
”Caféer uden slagtehus kan man finde så mange steder. Vi vil se fremad og på, hvordan vi fremover organiserer driften og blandt andet se på afsætningskanaler,” siger Eskil Nielsen i dagens avis.
Han er tydeligtvist helt bevidst om, at Hallegaards forskellige aktiviteter samlet har gjort virksomheden for løntung. Derfor appellerer Eskil Nielsen nu til det bornholmske fællesskab:
”Du kan sige, at Hallegaard skal drives videre af en grad af frivillighed, en grad af venlige penge og en grad af faglig kompetence,” som han siger.
Og det er måske det mest opløftende i sagens udvikling. At Hallegaard godt kan blive økonomisk bæredygtigt igen. Men det forudsætter, at der bygges en slank og kreativ organisation op, som kun langsomt udvikler sig forretningsmæssigt. Vi kan kalde det mådehold. Også hos os, der jubler over de lokale sejre.