Hvem tager træerne?

Hvem tager træerne?
Rønnebær. Arkivfoto: Marianne Nørregaard
| ABONNENT | 13. JAN 2020 • 15:52
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
13. JAN 2020 • 15:52
LÆSERBREV
Æbletræet på Højevejen er fjernet i ly af mørket. Hvorfor? Er du, der har taget det initiativ, i færd med at plante en æbleplantage?

I 2018 plantede jeg to velformede æbletræer i rabatten i reglementeret afstand fra vejen mod “Højenejorden” ned mod Ibskervej. Dem tog du. Sidste år plantede jeg så fem rønnebærtræer og et æbletræ i 30 skridts afstand fra hinanden. I går, den 7. januar, havde du fjernet æbletræet, selvom alle træerne var behørigt fæstnet til stolper og med trådnet til beskyttelse mod harebid.

Hvad gør du fremover? Mangler du også rønnebærtræer? Kig indenom, måske kan jeg donere dig en del mindre æbletræer, altså om du har mod til det.

Mange har rost mit initiativ, dog endnu ikke borgmesteren ej heller udvalgsformanden for det kommunale område, der er jo også vigtigere forhold såsom vindmølleparker og Ll. Hallegaard. Undertegnede har jo taget det initiativ at plante for at give dejlige oplevelser til alle dem, der sætter pris på mere natur.

Jeppe Gitz-Johansen
Højene, Ibsker