Ildsjælepris uddeles for niende gang

Ildsjælepris uddeles for niende gang
Jørgen Mahlert vandt sidste års pris. Foto: Berit Hvassum
| 12. JAN 2020 • 13:30
Af:
holger-larsen

12. JAN 2020 • 13:30
Hasle Byting har åbnet for indstillinger til ildsjæleprisen, som uddeles ved bytingets repræsentantskabsmøde torsdag den 12. marts. Det er niende gang, at prisen uddeles.

Enkeltpersoner, foreninger og organisationer i hele bytingets forenings-/interesseområde (som går fra Sorthat til Vang) kan indstilles til prisen.

Prisen gives for et stort engagement i lokalsamfundet, at skabe synlighed og resultater, at iværksætte nye aktiviteter, at fremme samarbejdet i lokalsamfundet og styrke livskvaliteten. Prisen blev uddelt første gang i 2012 og overrækkes hvert år ved repræsentantskabsmødet. Med prisen følger diplom, blomster og en gave.

Indstillinger til prisen skal indsendes til bytingets formand, Kaj Erik Mortensen, senest den 31. januar.

 
 

Ildsjæleprisen

De otte hidtidige modtagere af Hasle Bytings ildsjælepris:

2012: Flemming Sonne Hansen/Grønbechs Gård
2013: Brita K. Nielsen/Toftegården
2014: Hasle Datastâua
2015: Ulla Pedersen og Kim Sørensen/Hasle Camping
2016: Hasle Havns Venner
2017: Richardt Vang-Olsen/Hasle-Egnens Lokalhistorie
2018: Susanne Krog Olsen/Hasle Idrætsforening
2019: Jørgen Mahlert/Hasles Flaghold