Winni Grosbøll: Der er brug for at forynge arbejdsstyrken

Det bornholmske folketal tog – som vi skrev i går – endnu et lille skridt tilbage i 2019, men en tilbagegang på mindre end 50 personer bliver årtiets laveste, og er et tegn på langsom forbedring.

Fra 2010-2014 faldt indbyggertallet med 465 personer om året i gennemsnit. I en prognose udarbejdet i 2014 af regionskommunen blev det forudsagt, at der 1. januar 2020 blot ville bo 37.912 personer på Bornholm. I virkeligheden har prognosen, som bruges som rettesnor i den politiske planlægning, vist sig at være for pessimistisk, for der bor 1.600 personer flere end forudsagt.

At de dystre forudsigelser er blevet gjort til skamme, hænger i høj grad sammen med stigende tilflytning. Til og med 2015 var der flere mennesker, som pakkede møbler i en flyttebil og rejste permanent fra Bornholm, end der kom tilflyttere til øen.

Siden 2016 har flyttebalancen været positiv, og i de tre første kvartaler af 2019 havde en nettotilflytning på 136 personer.

Borgmester Winni Grosbøll glæder sig over, at udviklingen bidrager til at give Bornholm en mere harmonisk befolkningssammensætning.

– Når du har et stort tilflytningsoverskud, forynger du også den samlede befolkning stille og roligt. Vi kan se, at det siden 2015 primært har været relativt unge børnefamilier, der er flyttet hertil. Så tendenserne er rigtige og betyder samtidig, at vi forynger arbejdsstyrken. Og det har vi i den grad brug for, siger Winni Grosbøll.

Danmarks Statistiks aldersstatistik underbygger borgmesterens optimisme. De seneste fem år er antallet af personer mellem 25 og 34 år vokset med 15 procent på Bornholm, og antallet af fødte er – naturligt nok – også på vej op.

Afdæmpet aldersacceleration

Ligesom i resten af landet er befolkningens gennemsnitsalder stigende.

På ti år er den bornholmske gennemsnitsalder gået fra 44,6 til 48,1 år – en stigning på 3,5 år. På landsplan har stigningen blot været 1,6 år. Frem til 2016 accelerede gennemsnitsalderen på Bornholm væk fra den øvrige del af landet, men de seneste år er stigningstakten stort den samme som i resten af landet, som man kan se på ovenstående graf.

– Du skal have en jævn fordeling af aldersgrupperne, for ellers får du det svært som kommune. De år, vi havde det rigtigt svært, havde vi ikke mange på arbejdsmarkedet. Der var ikke mange, der betalte skat, og der blev født få børn. Det udjævner sig nu, men det er nogle strukturer, der foregår over lang tid, og vi skal lige have nogle år endnu, før det rigtigt slår igennem. Men det er en omstillingstid for øjeblikket, siger Winni Grosbøll.

 

Vi kan for øjeblikket være
udfordret af, at der mangler boliger

 

Omstililngsperioden efterlader regionskommunen i et krydspres, forklarer borgmesteren, der tiltrådte for ti år siden og har oplevet nedturen og den begyndende optur på nærmeste hold.

– Vi har fortsat mange ældre, der har brug for meget hjælp. Samtidig kommer der mange børnefamilier hertil, og vi bliver presset på kapaciteten, så vi skal også investere i nye faciliteter på børnehaver og skoler. Det er sådan et krydspres, som er lidt svært, siger hun.

 


For 15 år siden var der 3,7 års forskel på gennemsnitsalderen på Bornholm og i hele Danmark. Per 1. januar 2019 var forskellen 6,4 år. Bemærk imidlertid et lille knæk på den bornholmske kurve omkring 2014, hvor aldersstigningen begyndte at aftage. Siden 2016 har aldersforskellen mellem Bornholm og resten af landet ligget stabilt på 6,3-6,4 år.

 

Hvad arbejder I med politisk for at sikre en fortsat tilflytning?

– Først og fremmest handler det om boliger for tiden. Der er to ting, der skal opfyldes: boliger og arbejdspladser. Arbejdspladser kommer ikke af sig selv, men vi kan se, at der er mange, som forlader arbejdsmarkedet disse år. Derved er der mange jobåbninger på Bornholm, og vi er udfordret af, at de mange steder begynder at mangle folk. Det gør, at der er en grund til at flytte hertil, men vi kan for øjeblikket være udfordret af, at der mangler boliger, siger borgmesteren.

Hun nævner en række projekter i Rønne, som skal øge boligtilbuddene og bidrage til, at boligmassen bliver fornyet. Det drejer som de nye lehjligheder på Strien. det gamle gymnasium i Søborgstræde, 45 nye ungdomsboliger nær campus, og nye udstykninger I Rønne Syd og Christians Plads, som kræver nye lokalplaner i 2020. Også i Nexø og Tejn finder der projekter sted.

– Det er først skridt på vejen mod, at vi fornyer boligmassen, så folk har noget at bo i herovre. For øjeblikket har vi i planafdelingen opslået en ekstra stilling, så vi kan følge med, siger Winni Grosbøll.

– Boliger er en væsentlig del. Så er der alt det andet om tilgængelighed til natur, livskvalitet, kulturtilbud, fritidsmuligheder, gode børnehaver og skoler, som vi også arbejder på. Men grundlæggende tror jeg på, at det, der først og fremmest skal være styr på, er boligforhold og arbejdspladser – og en god folkeskole, som folk også tit nævner.

Hvilken betydning har uddannelsesmulighederne for dig?

– Uddannelsesområdet er en stor prioritet. Men måske ikke så meget i forhold til at få de unge til at blive på øen. Jeg er en af dem, der tror på, at det er ret sundt, at de tager afsted. De skal bare have noget at vende tilbage til. Men det er en stor prioritet i forhold til at kunne være sikre på at have kvalificeret arbejdskraft til arbejdsstyrken eller til at kunne følge med efterspørgslen hos de private virksomheder.

Borgmesteren ser gerne, at der oprettes flere uddannelsespladser på de basale velfærdsområder som sosu-medarbejder, ligesom de uddannelser, der primært laverer ansatte til det private arbejdsmarked som eksempelvis maskinmesteruddannelsen, har stor betydning.

– Det er afsindigt vigtigt – både at vi kan få uddannet de mennesker, der er tilbage på øen, og at vi få efter- og videreuddannet dem, som er i beskæftigelse i forvejen. Vi kan se, at vi kommer til at mangle folk. Hele vores ældreområde er et godt eksempel på, hvad der sker, når man mangler folk.