Thomas Thomsen. Foto: Jens-Erik Larsen

Fiskernes formand ser sort på 2020: Hvis den politiske passivitet fortsætter, bliver det bare værre og værre

Spørger man her ved indledningen til det nye år formanden for Bornholms & Christiansøs Fiskeriforening, Thomas Thomsen, om, hvordan året overordnet set tegner for erhvervet falder svaret prompte:

– Det ser rigtig sort ud!

Han ligger altså på linje med den udmelding, Bornholms Tidende forleden refererede fra Danmarks Fiskeriforening, som forventer, at der med kraftige nedskæringer i kvoterne som minimum venter en nedgang i den nationale bruttoomsætning i erhvervet på en kvart milliard kroner i 2020.

Med andre ord: Der hænger sorte skyer over dansk fiskeri i det kommende år.

Sælerne har været et stadigt stigende problem for fiskerne i årevis, og nu er fire bornholmske fiskere med jagttegn ansat til at jage gråsæler i en forsøgsperiode på tre måneder, nemlig januar-marts i år. Thomas Thomsen er ikke bekendt med, at der endnu er skudt nogen, men tror han på, det vil gøre nogen forskel, når det sker?

– Det kan være, det kan hjælpe eksempelvis en laksefisker, som ligger med en krogline og har en sæl, der ligger og spiser fisken, før han får den ombord, siger han, men fortsætter:

– I det store billede batter det ikke noget. For hver sæl, der bliver skudt, er der en mindre, og jeg glædes lige meget hver gang, for de udgør monsterproblemet. Det er på grund af dem, vi er sat så langt ned i kvote i den østlige østersø.

– Vi havde nærmest ingen kvote i forvejen – og så sætter man den ned med 92 procent. Det skyldes ene og alene sælerne, som dels spiser en masse fisk, dels – og det er måske det værste – har en parasit i maven, leverormen, som de inficerer torskene med. DTU Aqua siger, at 100 procent af fiskene øst for Bornholm er inficeret med den. Du finder ingen torsk i den del af Østersøen uden sådan en orm.

 

Nu ser vi også, at de begynder
at spise af fladfisken

 

Kan man bruge de torsk til noget som helst?

– Det kan man godt, alt efter hvor angrebne de er. Er de hårdt ramt, er de nærmest kun skind og ben, fordi de ikke fået noget at spise. Af samme grund vokser de heller ikke, som de skal. Når de er blevet 25-30 centimeter skifter de fødeemne og begynder at spise brislinger, som er mellemvært for ormen. Dermed stopper torsken med at vokse. Det vil sige, at der sådan set er individer nok i torskebestanden, men de bliver kun en fjerdedel så store, som de burde.

Og det ændrer sig vel ikke? Torsken vil vel blive ved med at få de orm?

– Ja. Hvis den politiske passivitet i forhold til sælerne fortsætter, bliver det bare værre og værre. Og nu ser vi også, at de begynder at spise af fladfisken.

Lukker ned 

Når kvoterne er reduceret, som de er, er det et problem, at fiskerne ikke må smide deres bifangst ud.

– Alle fisk skal med i land, konstaterer Thomas Thomsen.

– Så jeg kan forudse, at vi kan få nogle problemer, når vi fisker efter jomfruhummere i Kattegat eller Skagerrak, som vi bornholmske fiskere er tvunget til for at overleve. I Kattegat bliver torskekvoten sat ned med 77 procent og i Skagerrak med 50 procent, og det betyder, at når der dukker lidt torsk op, som vi får med som bifangst, så kan vi hurtigt komme til at ramme kvoteloftet for torsk, selv om vi bruger selekteringspaneler for at undgå at fange den. Dermed lukker fiskeriet ned, og vi kan ikke engang få lov at gå på havet efter jomfruhummerne.

Så det rammer de bornholmske fiskere, som er taget væk for overhovedet at kunne fiske?

– Ja, det gør det, men de er nærmest pinedød nødt til at sejle andre steder hen for at fiske, når vi har en kvotenedsættelse på 92 procent i den østlige østersø og 60 i den vestlige.

Dertil kommer, at der ydermere er lukkeperioder i begge dele af Østersøen, hvor der slet ikke må fiskes efter torsk, fortæller Thomas Thomsen.

Han har ikke det eksakte tal på, hvor mange bornholmske erhvervsfiskere, der er, men anslår, at der er cirka 20 trawlere og nogenlunde det samme antal garn- og krogebåde.

– Altså cirka 40 erhvervsfartøjer i alt. Antallet er jo gået tilbage over rigtig mange år, siger han og fortsætter:

– Hvis vi for eksempel ser på Aarsdale, hvor vi har nogle garn- og krogefiskere, så får de dæleme svære vilkår. Torsken er en bifangstkvote, og det betyder, at sætter man kroge, så må kun 20 procent være torsk. De skal altså have 80 kilo skrubber, hver gang de fanger 20 kilo torsk, og det er umuligt at realisere det, for man fanger slet ikke skrubber med torskekroge. For de fiskere er det virkelig alvorligt.

– Trawlerne, som mig selv, skal ud og se, om vi kan fange nogle skrubber, altså fladfisk, for vi har ikke kvoter til at være væk 12 måneder om året i Kattegat og Skagerrak, og det er ikke uden omkostninger, når vi skal ligge deroppe og leje fiskerettigheder af andre fiskere, som kan se, at de ikke selv får opbrugt deres kvoter.

 

 

Kortet viser, hvordan Østersøen er inddelt i forskellige zoner af fiskeri. Kilde: naturerhverv.dk

 

 

Bifangstkvoter

Er der overhovedet bornholmske fiskere, som lige nu fisker omkring Bornholm?

– Ja, der er nogle.

Vest for Bornholm?

– Jeg tror, der er skibe både vest for og øst for.

Det kan de godt?

– Ja. Men det er stadig bifangstkvoter, hvis du skal fange torsk. Så det er fladfisken, der bliver fisket efter. De trækker ud, hvor de er fiskbare, og hvor det er rentabelt for os at fiske dem. Vest for Rønne er det primært rødspætter, som gør det i oktober, november og december. Dernæst kommer der en lille smule skrubber i januar, og så plejer – men plejer er jo død – skrubberne at være fiskbare i den østlige del i januar, februar og marts, måske også lidt ind i april. Så vi kan altså ikke bare ligge og fiske efter fladfisk hele året, siger Thomas Thomsen.