Tak til personalet på Bornholmslinjen

| ABONNENT | 2. JAN 2020 • 17:28
Af:
laeserbrevsskribent
| ABONNENT
2. JAN 2020 • 17:28
LÆSERBREV
Hermed en stor tak til Bornholmslinjens ansvarsfulde og initiativrige personale, for den fantastiske service jeg oplevede søndag d. 22. december om aftenen.

På vej hjem fra familiebesøg i København tabte jeg min telefon om bord på færgen, hvilket jeg først opdagede, da jeg kom helt hjem og færgen var på vej tilbage til Ystad.

Da jeg ikke kunne få fat i nogen per telefon, tog jeg ned til kundeservice på havnen, som dog havde lukket.

Efter et bank på ruden fik jeg personalet i tale, og Ole fra Port Facility ringede straks til personalet ombord for at høre, om den var blevet indleveret. Det var den ikke, og de ville derfor gå i gang med at lede efter den.

Jeg kørte hjem igen, og kort tid efter fik jeg besked om, at telefonen var fundet om bord, og hvis jeg stod klar ved passagerudgangen ved ankomst til Rønne klokken 21.50, ville Ole komme ned med den.

En flot og imponerende service, tak!

Paw Brylet
Nørre Løkke 4, Rønne