Campus-direktøren: Netværk er alt

– Man gør sine børn en bjørnetjeneste, hvis man sidder og hepper på dem og siger neej, hvor ville det være flot, hvis du var den yngste kandidat. Det er slet ikke det, erhvervslivet har brug for, siger Campusdirektør Inge Prip.

I slutningen af november viste tal fra Danmarks Statistik at der stadig er langt færre kvindelige end mandlige ledere og direktører.

Tallene viser også, at de kvindelige ledere ikke i samme grad som de mandlige når det øverste ledelsesniveau.

I den offentlige sektor er det næsten hver anden mellemleder, der er kvinde, mens det blandt de øverste ledere kun er knapt hver tredje.

 

 

Få kvindelige ledere i det private

I slutningen af november viste tal beregnet af Danmarks Statistik for Ligestillingsministeren, at selv om der er kommet flere kvindelige ledere på det danske arbejdsmarked siden 2010, så går udviklingen langsom.

Der er heller ikke så mange kvinder som mænd i bestyrelserne.

 

 

I dag sætter vi fokus på Inge Prip, direktør på Campus Bornholm.

Inge Prip har haft en række lederstillinger, og er nu øverste chef for Campus Bornholm, og peger på flere ting, der er med til at afgøre om kvinderne i tilstrækkelig grad kommer ind på direktørkontorerne.

Og det er ikke nødvendigvis dem, de elever, hun er direktør for, måske tror.

For hvis eleverne på Campus Bornholm tror, at direktøren på kontoret for det hele sidder og forventer, at de alle vandrer derfra med lutter 12-taller på eksamensbeviset, så tager de fejl.

Selvom hun siden 2018 har været direktør for Bornholms store samlede uddannelsesinstitution, så er hendes råd til unge med lederambitioner faktisk at prioritere terperiet en smule ned på to do listen. De skal  gøre noget andet, og de kan godt gå i gang med det samme.

– Mit råd til  folk, der gerne vil være ledere, er at de simpelthen skal tænke på netværk. Opbyg det allerede, mens du er studerende.

– Sørg for at få et studiejob, så du kommer indenfor i nogle organisationer. Der er rigtig mange, der gerne vil bakke op om lederspirer og lederaspiranter, så det vigtigste er at komme i nogle sammenhænge,  hvor man lurer en organisation af indefra, og forstår spillet. Man får en større værdi, hvis man har et netværk med sig, siger Inge Prip.

Brug tid på det

Selv har altid hun arbejdet meget bevidst på netværk.

– Men det kommer også meget naturligt for mig, fordi jeg synes, det er sjovt at være sammen med andre mennesker og skabe resultater med andre.

Hun peger på, at frivillige praktikpladser senere kan lede til netværk og job, og er vigtige. Også selvom det betyder, at det tager længere tid, før man bliver færdig med sin uddannelse.

– Netværk er helt vildt vigtigt. Man skal sørge for at få startet den del af karrieren. Det handler ikke kun om at få  den bedste uddannelse og de højeste resultater.  Det handler også om at starte en form for karriereplanlægning ved at få opbygget et branchekendskab og finde ud af at afkode,  hvordan det forventes, at man opfører sig  i en organisation eller på en arbejdsplads  og også lære nogle mennesker at kende, som man kan trække på  senere hen.

Hvordan har du selv arbejdet med netværk?

– Ved at jeg har holdt fast i kolleger fra tidligere job, og at jeg opsøger muligheder for samarbejde med andre. Ved hele tiden at tænke, at det her kan vi lykkes bedre med, hvis vi gør det sammen  - og hvem kan vi trække på her. Jeg ved altid, hvem jeg skal ringe til. Meget af en forudsætning for mit arbejde er, at jeg har et netværk at trække på, siger Campusdirektøren, som kalder Bornholm for netværkernes paradis.

– Her får man det foræret, og bliver inviteret til samarbejde, mener hun.

Ikke nok at være 12 tals student

Uddannelsesdirektøren vurderer faktisk netværk så højt, at det er ligeså vigtigt som uddannelse.

– I dag er de dygtigste mennesker, folk der både har en faglig dybde, men som også  har de generelle kompetencer, og er dygtige til at samarbejde, til at løse konflikter og har evnen til at indgå i sociale relationer. Det er ikke nok at være en 12-tals student.

Virksomhederne har brug for nogle, der er forberedt på at komme ud på arbejdet og har netværk og  gerne har været i udlandet, mener hun.

Udover netværk peger Inge Prip på flere andre ting, der enten baner eller bremser vejen for kvindernes adgang til direktørposterne.

– Jeg tænker i hvert fald, at man skal have en anden balance i bestyrelserne. Det skriger til himlen, så stor en overvægt der er af mænd på bestyrelsesposterne. Jeg tror, at hvis der er en balance i bestyrelserne, så vil de også være mere opmærksomme på, om det er kvinder eller mænd, de ansætter, og det er vigtigt, for det er vigtigt at have et bredere felt at vælge mellem.

 

 

Inge Prip

Inge Prip, direktør Campus Bornholm siden 1.6.18.

Tidligere været direktør /CEO her: Erhvervsskolen Nordsjælland, BUPL, CVU Øresund University College, og tidligere kontorchef Københavns Amt.

Gift med Christian Prip, som er international miljøforsker ved Fridtjof Nansens Instituttet i Oslo, og pendler til sit job fra Bornholm.

 

 

Rollemodeller

Men der er mange planer i det her, for det handler også om den måde vi opdrager vores piger på.

Vi er nødt til at give piger gode kvindelige rollemodeller. Jeg tror da f.eks. det betyder noget, at vi nu har fået ikke bare en, men to kvindelige statsministre. Så kan pigerne se, at der er bare ingen jobs, man ikke kan komme i nærheden af, siger Inge Prip.

Hun er også fortaler for øremærket barsel til mænd.

– Der skal være lidt mere ligeværdighed i forhold til, hvem der for eksempel tager barsel, og at kvinder ikke på den måde bliver sat et skridt tilbage. Jeg vil rigtig gerne have øremærket barsel til mænd. Også fordi jeg oplever, at der mange mænd, der synes, at det er svært  at tage den barsel. Men jeg tror næste generation vil være mere lige, end vi har været, siger Inge Prip.

Til gengæld mener direktøren ikke, at der skal skubbes flere kvinder ind på toppen ved at bruge kvoter.

– Det tror jeg ikke rigtig på. Jeg vil i hvert fald helst ikke vælges på baggrund af mit køn. Bortset fra ét lederjob, så er jeg blevet opfordret til alle stillinger, jeg har haft. På den måde har jeg jo hele tiden oplevet, at man gerne ville have mig til at løse en opgave, fordi jeg havde den profil, man gerne ville have. Der har jeg aldrig nogensinde tænkt at køn var et emne.