Ørsted om banebrydende projekt på Rønne Banke: Bornholm skal realiseres så hurtigt som muligt

Et helt centralt tal på havvindmøllebranchens messe i København er 450 gigawatt (GW). Det går igen I arrangørerne WindEurope og de store virksomheders informationsmateriale, for 450 GW er den kapacitet, som havvindmøller fra branchens side er udset til at have i 2050. I dag er der kun installeret omkring 20 GW vindmølleenergi i de europæiske farvande, så det ambitiøse mål vil kræve en tyvedobling i løbet af de næste 30 år.

Det er selvsagt lovende væksttal, og virksomhederne øjner store muligheder. Over 430 virksomheder og 9.000 personer fra branchen er til stede på messen i Bella Centret. En af de mest imponerende og velbesøgte stande tilhører Ørsted, der indtil for to år siden hed Dong Energy. Ørsted er en af offshore-branchens vigtigste aktører på verdensplan, og derfor giver det genlyd, når virksomheden præsenterer markante forslag, som det var tilfældet i søndags med planerne om at lade Bornholm indtage en nøgleposition i udbygningen af havvind i Østersøen.

Denne nyhed er årsagen til, at Bornholms Tidende er at finde på messen som uvant deltager blandt de europæiske energimedier, og sidst på onsdagen lykkedes det at få en aftale med Ulrik Stridbæk, Ørsteds chef for regulatory affairs – eller med andre ord; chef for energiøkonomi og energipolitik.

Interviewet foregår ved Ørsteds pavillon, hvor den bornholmske idé ikke optræder nogen steder. Før Rønne Banke på en fremtidig messe kan få en plads på Ørsteds europakort med vindmølleparker, skal Danmark og Polen prioritere projektet, ligesom Ørsted skal vinde udbuddet. Det er åbenlyst, at forslaget var strategisk velvalgt op til messen, da det indeholder flere af de nøgleingredienser, der indgår i de kommende årtiers investeringer, hvis vores afhængighed af fossile brændstoffer skal reduceres, og temperaturstigningerne skal holdes under 1,5 grader i forhold til det førindustrielle niveau. Nøgleingredienserne er langt højere el-produktion, bedre el-infrastruktur mellem landene og anvendelse af strøm til syntetisk produktion af brint, der kan erstatte fossile brændstoffer inden for blandt andet tung transport.

Banebrydende skala

På de tre danske områder, der er screenet til havvindmøller sydvest for Bornholm, foreslår Ørsted i første omgang at opstille 80-100 møller med en samlet kapacitet på 1 GW, og vindmølleparkens størrelse på Bornholm vil i kombination med en ny forbindelse mellem Danmark og Polen være et nybrud, fortæller Ulrik Stridbæk.

– Det er først og fremmest banebrydende, fordi det muliggør at tænke skala på et helt, helt andet niveau, siger Ørsted-chefen.

– For at sige det så simpelt, som jeg kan, er vi gået fra at tale om havvind i det helt små, over parker med 100 megawatt, til nu at tale om anlæg på størrelse med atomkraftværker. Hvis vi begynder at tænke på infrastrukturen på den måde, som vi har foreslået, er vi oppe at lave anlæg, der er flere gange et atomkraftværk. To, tre, fire gigawatt – svarende til to, tre, fire atomkraftværker – i samme område, der er så forbundet til flere lande, forklarer Ulrik Stridbæk.

Verdens største havvindmøllepark, britiske Walney Extension i Irske Hav, er opført af Ørsted og har en kapacitet på 659 megawatt (0,65 gigawatt).

EU-Kommissionen foreslog sidste år, at den europæiske el-produktion skal øges med 150 procent frem mod 2050, og det kræver – sammen med en øget brug af solenergi - en hastig udbygning af vindmøller på havet.

– Det er fuldstændig afgørende at nå dertil for at kunne bruge havvind til at dekarbonisere Danmark og Europa. Hvis vi ikke kan bruge havvind til at dekarbonisere, kommer vi ikke til at dekarbonisere, for vi får brug for den her el, understreger Ulrik Stridbæk.

Tung teknologi

Med tiden kan vindmølleparken på Rønne Banke udvides til op mod 5 GW, foreslår Ørsted. Samtidig er det tanken, at nye kabler til Tyskland og Sverige skal tilføjes for at gøre en øget el-produktion mulig og mere effektiv – og dermed vil Bornholm i endnu højere grad blive Bornholm et knudepunkt. Øens tilstedeværelse er vigtig, da mulighederne for at placere omformerstationer til søs kræver teknologiske forbedringer, og i rapporten af ”A European Green Deal” anslår Ørsted, at kunstige øer først forventes at kunne tages i brug hen mod slutningen af 2030’erne.

– For at kunne gøre det rent praktisk er man nødt til at udvikle nye teknologier, især inden for transmission. Det er for så vidt kendt teknologi, så det er ikke et eksperiment på den måde, men en af udfordringerne er, at det stadig er for tungt og stort til at kunne placere det ude på havet. Derfor passer det helt perfekt, at man kan bruge Bornholm, siger Ulrik Stridbæk.

Han tilføjer straks, at anlægget ”ikke kommer til at være et gigantisk udstyrsstykke på Bornholm”.

 


 

Som lokalavis følger vi har udvidelsen af Rønne Havn tæt. Hvilken betydning har det haft for udviklingen af jeres plan, at der ligger en havn i nærområdet, som er leveringsdygtig og kan være udskibningshavn og servicehavn?

– Hidtil har vi tænkt på et andet niveau. Vi har bedt nogle konsulenter analysere mulighederne, men det er fortsat på et forholdsvist overordnet niveau, så vi er ikke nede i detaljen. Ørsted mener, at det er et rigtigt fornuftigt projekt for at få sat gang i den fremtid, som vi mener, der SKAL sættes gang i. Hvis det skulle gå sådan, at projektet kan realiseres, og det ovenikøbet bliver Ørsted, der vinder konkurrencen om at realisere det, vil vi gå i gang med at analysere de ting i detaljer. Så langt er vi bare ikke, forklarer Ulrik Stridbæk.

Har besigtiget Rønne Havn

Han forklarer, at Ørsted dog er udmærket klar over, at Rønne Havn er blevet opgraderet.

– Der er da ingen tvivl om, at det er et kæmpe asset. Vi har været på Bornholm og kigget på faciliteterne. Det er meget attraktivt for Bornholm, at der allerede er en havn, som er ved at blive udbygget til at kunne håndtere disse ting. Det er et eksempel på, at det alt andet lige bliver en kæmpestor mulighed for Bornholm rent erhvervsmæssigt, siger Ulrik Stridbæk.

Projektet kræver, at både Danmark og Polen er med. Vi kender mest til de danske ambitioner, men hvilke tilkendegivelser har I fra polakkerne?

– Vi har hidtil kun hørt positive tilkendegivelser i Polen. Polakkerne har, især gennem de seneste to-fire år, haft meget fokus på at gøre sig selv uafhængig af energiimport, og det er derfor, man har kigget til Danmark. I flere år har projektet med Danmark været at etablere Baltic Pipe til naturgas (en rørledning, red.), og der har også været et projekt om at forbinde Danmark og Polen elektrisk. Det har polakkerne stort fokus på. Når vi så foreslår dem at integrere havvind direkte ind i den forbindelse, så synes de, at det er et fantastisk projekt, siger Ulrik Stridbæk.

I den gældende politiske energiaftalen lægges der op til, at den næste store havvindmøllepark skal i udbud i 2023. Er det rigtigt forstået, at det er det udbud, I sigter efter for parken på Rønne Banke?

– Vi har sagt det årstal til næste udbud, fordi det er det, vi har hørt, var de oprindelige planer. I dag har vi hørt Wind Denmark komme med et forslag om at speede tingene op med den pointe, at der skal bygges endnu mere havvind endnu hurtigere for at kunne nå i mål. Det, synes vi, er fornuftige forslag, siger Ørsted-chefen og fortsætter.

– Hvornår et udbud af havvind på Bornholm kan passes ind, vil vise sig, når man begynder at analysere det. Vores hovedpointe er, at Bornholm kan realiseres i god tid før 2030. Det kunne være det næste projekt efter Thor, men der skal ske rigtig mange ting efter Thor, og det skal passes ind dér. Det skal ske så hurtigt som muligt, for vi får brug for den el så hurtigt som muligt.