Bornholm er en lille, men tidlig brik i Østersøen

Vindmølleindustriens europæiske brancheorganisation, WindEurope, fremlagde på denne uges konference i København en køreplan for, hvordan den samlede kapacitet inden for havvind kan udbygges til 450 gigawatt. EU-kommissionen har vurderet, at havvind skal bidrage med mellem 230 og 450 gigawatt i 2050, hvis EU’s ambitiøse grønne omstilling skal lykkes, og WindEurope tager udgangspunkt i det største tal. Lykkes det at opføre 450 gigawatt, forventes det, at havvindmøller vil producere cirka 30 procent af Europa elektricitet.

Ud af de 450 gigawatt lægger WindEurope op til, at 83 gigawatt skal placeres i Østersøen med Polen (28 GW), Sverige (20 GW) og Finland (15 GW) som de største nationer.

Den danske andel omkring Bornholm er blot estimeret til at udgøre 2,1 gigawatt, men Ørsted har vist, at der er mulighed for at producere endnu mere strøm sydvest for Bornholm. Både af Ørsted og WindEurope kategoriseres Rønne Banke-området som det sted i Østersøen, hvor investeringen på kort sigt er mest økonomisk attraktiv.

35 gigawatt i Danmark

Nordsøen – der afgrænses som farvandet mellem den Engelske Kanal, Skotlands nordspids og Skagen – er udset til at være det vigtigste område i udbygningen af offshore-energi. WindEurope vurderer, at Nordsøen kan rumme 212 gigawatt, mens Atlanterhavet længere mod vest og Sydeuropa (Middelhavet samt havet omkring Spanien) kan finde plads til henholdsvis 85 og 70 gigawatt.

I alt forestilles det, at Danmark de næste 30 år kan udvide den samlede kapacitet til 35 gigawatt, hvor størsteparten forestilles at skulle ligge i Nordsøen. Det kystnære bælte fra Belgien til Ringkøbing Fjord er det største sammenhængende område i Europa, hvor forholdene til havvind er meget attraktive.

De seneste fem år er kapaciteten fra offshore-møller fordoblet i Europa, og flere store projekter – blandt andet Horns Rev III på 400 MW ud for Esbjerg – bliver klar til brug næste år.

Kriegers Flak-parken, som Rønne Havn er stærkt involveret i, på 600 MW mellem Sjælland og Bornholm bliver den største danske havvindmøllepark, når den står færdig om nogle år. Samlet havde de danske havvindmøller sidste år en kapacitet på 1,7 GW, hvilket svarer til knap en tiendedel af den samlede europæiske kapacitet og syv procent af den globale.

Tyvedobling på havet

For øjeblikket kan Europa, der klart er den førende offshore-region i verden, mønstre 20 gigawatt. 450 gigawatt-målet vil kræve en tyvedobling, og alene i Østersøen er der brug for, at der installeres 3,6 gigawatt om året mellem 2030 og 2040.

Ørsted vurderer, at det europæiske elektricitetsbehov vil stige med 150 procent, da strøm i langt højere grad også skal bruges til produktion af brændstof og til fjernvarme, så fossile energikilder kan udfases. Vindmøller på land vil fortsat spille en stor rolle, og Ørsted foreslår, at landvindmøller skal producere 3,5 gange mere strøm, mens solceller skal yde cirka otte gange mere end i dag, hvis den grønne omstilling og målet CO2-neutralitet i 2050 skal lykkes.