Klage fra RVV handler om regnemodeller, underdækning og overkapacitet

Forsyningstilsynet er i gang med at vurdere Rønne Varmes klage over Bornholms El-Produktion (BEP).

I søndags indsendte Rønne Vand og Varmes advokat en tilføjelse til den oprindelige klage, som Forsyningstilsynet modtog i juli.

Tilføjelsen til klagen handler om de varslede prisforhøjelser i 2020.

Rønne Varme ønsker at få Forsyningstilsynet til at vurdere, om BEP’s nye outputmodel til at dele udgifterne til indkøb af træflis er rimelig.

BEP bruger en enkel model, hvor andelen til henholdsvis varme- og el-siden afhænger af, hvor mange megawatt varme og el værket producerer.

Denne metode er for simpel, mener Rønne Varme, som har fået revisionsfirmaet BDO til at lave nogle alternative beregninger, hvor der tages højde for brændslets elvirkningsgrader (ligesom var tilfældet i modellen, der blev anvendt i den hidtidige varmeaftale) og den såkaldte kraftvarmefordel. Ved at producere el og varme sammen opnår man brændselsbesparelser, og denne fordel bør BEP ifølge Rønne Varme tage højde for i prissætningen.

Revisionsfirmaet BDO har beregnet, at ”varmeforbrugerne ved anvendelse af den simple outputmodel skal betale ca. 7,8 mio. kr., som reelt relateres til brændselsbehovet i forbindelse med elproduktionen,” står der i tilføjelsen til klagen.

Rønne Vand og Varmes direktør, Erik Steen Andersen, fortæller, at BEP’s nye regnemodel forårsager en prisstigning på 22 kroner per gigajoule hos forbrugerne.

– Det er jo en væsentlig del af det, vi er uenige om, siger Erik Steen Andersen med henvisning til, at de varslede varmepriser er 111 kroner per gigajoule, når man ser bort fra underdækningen.

Siden 2017 har Rønne Varme betalt mindre, end BEP opkrævede for varmen. Det var det, der fik Beofs ledelse til at ophæve varmeaftalen og indbringe sagen for voldgiftsretten.

Kendelsen faldt ud til Rønne Varmes fordel, og derfor har Rønne Varme betalt en særdeles lav pris for varmen – dog uden at forbrugernes priser blev reduceret.

Rønne Varme skriver i klagen, at selskabet ikke mener, at underdækningen kan anses for ”en nødvendig omkostning”. Begrebet ”nødvendig omkostning” er betydningsfuldt, fordi BEP kan bruge varmeforsyningsloven til at lægge de seneste års underbetaling oven i den regulære varmeproduktionspris, når underdækningen kategoriseres på den måde.

I klagen til Forsyningstilsynet skriver Rønne Varmes advokat, at ”BEP’s ensidige ageren i strid med aftalegrundlaget må sidestilles med en sådan usaglig og vilkårlig disposition”, hvorfor det bør være til Rønne Varmes fordel, at Rønne Varme aldrig gav samtykke til den store investering i ombygningen af blok 6.

Desuden argumenterer Rønne Varme i klagen for, at underdækningen for 2017 og 2018 ikke burde være 20,2 millioner kroner, som Beof har beregnet, men 15,7 millioner kroner.

BEP vil opkræve underdækningen fra 2017-2019 over kommende to år. I alt har BEP beregnet, at Rønne Varme har betalt cirka 44 millioner kroner for lidt.

Udvidet kapacitet

Den oprindelige klage fra juli rummer flere andre kritikpunkter, der kan få betydning. Blandt andet anfægter Rønne Varme, at det var nødvendigt at øge kapaciteten på blok 6 til 40 MW, da Rønne Varme kun har behov for 25 MW.

Op til ombygningen undersøgte Beof, om det kunne betale sig at levere varme til Hasle, men en sådan rørledning ville ikke være rentabel, og Rønne Varme ønsker ikke betale finansiere den overskydende varmekapacitet. Blok 6 leverer kun varme til Rønne Varme.

Også de langvarige stridspunkter om fordelingen af selve investeringen i ombygningen af blok 6, hvoraf 92 procent er blevet tildelt Rønne Varme, indgår i klagesagen, der forventes at blive afgjort endeligt i februar eller marts næste år.

 

 

 


Klagesagens punkter

Rønne Varme har klaget over Bornholms El-Produktions – et datterselskab til Bornholms Energi og Forsyning – beregning af varmepriserne i 2018, 2019 og 2020. Her er punkterne, som indgår i Rønne Varmes klager, som Forsyningstilsynet for øjeblikket behandler:

• BEP’s beregnede omkostningsfordeling til brændsel på blok 6 er ukorrekt, og resultatet er, at Rønne Varme betaler for meget for varmen. Rønne Varme mener, at der skal anvendes en mere nuanceret model, der også tager højde for de fordele, som elsiden har ved samproduktion af varme og el på kraftvarmeværket.

• BEP kan ikke fremføre den underdækning, der er opstået, fordi BEP ifølge voldgiftskendelsen ikke måtte indregne afskrivninger, finansieringsudgifter og brændsel på røggaskondensatoren i varmeprisen i 2018 og 2019.

• BEP kan ikke indregne brændselsforbrug på røggaskondensatoren i den anmeldte varmepris, da røggaskondensatoren producerer varme uden brug af brændsel.

• Rønne Varme har alene behov for en varmeproduktionskapacitet på 25 MW, men BEP har etableret 40 MW for at kunne sælge varme til Bornholms Varme A/S, hvilket dog viste sig at være for dyrt. Derfor skal BEP alene indregne afskrivninger og finansieringsomkostninger for varmeproduktionskapacitet på 25 MW i varmeprisen for Rønne Varme. Afskrivninger og finansieringsudgifter til den overskydende varmeproduktionskapacitet er ikke en nødvendig omkostning for Rønne Varme.

• BEP kan ikke indregne afskrivninger og finansieringsomkostninger på ombygning af blok 6, idet Rønne Varmes straksbetaling for den oprindelige blok 6 endnu ikke er afskrevet af Rønne Varme. Afskrivningen er først overstået i maj 2024.

• BEP’s omkostningsfordeling på kraftvarmeværket med 90 % af de samlede omkostninger til Rønne Varme er i strid med både elforsyningsloven og varmeforsyningsloven. Omkostningsfordelingen kan ikke fastsættes for at sikre økonomisk neutralitet for BEP.

• BEP skal forelægge en aftale mellem Rønne Varme og BEP, som indeholder dokumentation for, at begge parter mener, at der foreligger en rimelig fordeling af omkostningerne efter ombygning.