Foto: Berit Hvassum

Bornholms bedste til at løfte eleverne: Vi står stærkt med en klar profil

Den kommunale Paradisbakkeskolen i Nexø nærmest sprænger den årlige liste over den såkaldte undervisningseffekt. Det vil sige, hvor god en skole er til øge sine elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes baggrund.

Den borgerlige tænketank Cepos rangordner hvert år undervisningseffekten på landets kommunale, privat- og friskoler samt efterskoler.

Ud af de lidt over 1.400 grundskoler er Paradisbakkeskolen i skoleåret 2018/19 nummer 20 på listen.

Skolen er altså i top tyve på landsplan over skoler, der gør det bedst i forhold til at løfte det faglige niverau hos eleverne i forhold til deres baggrund.

Bornholms Frie Idrætsskole er nummer 32 på listen, og Davidskolen er nummer 71. Herefter skal man kigge helt ned til fra nummer 373 til nummer 1237 for at finde de øvrige skoler på Bornholm.

Året før var Paradisbakkeskolen nummer 176 på listen med en undervisningseffekt på 0,4, så springet på listen er overraskende stort, da undervisningseffekten nu er 0,8.

Det betyder, at eleverne på Paradisbakkeskolen har fået en gennemsnitskarakter, der er 0,8 point højere, end man skulle regne med ud fra elevernes baggrund.

Overhaler friskoler

Det gode resultat er samtidig sket på baggrund af, at Cepos selv fastslår, at det generelt set er fri- og privatskoler, som er bedst til at løfte eleverne, selvom folkeskolerne også løfter dem mere, end elevernes baggrund tilsiger.

Efterskolerne trækker derimod gennemsnitligt set elevernes karakter ned.

På Bornholm er fem af de seks bedst placerede skoler alle privat- eller friskoler.

Der er store udsving i listen fra år til år. På Bornholm var Davidskolen sidste år syvende bedst i Danmark på listen, mens den i år er rykket ned som nummer 71.

Rangordningen af skolerne har da også været kritiseret for ikke at tage nok hensyn til faktorer, der kan påvirke, hvilke karakterer eleverne får. Mange ting kan have indflydelse på, hvilke forudsætninger et barn har, for at klare sig godt i skolen og dermed få bedre karakterer.

Skoler lærer ikke af hinanden

Samtidig fastslår Cepos også, at skolerne ikke flytter sig særlig meget i forhold til hinanden på listen. Ifølge Cepos peger det i retning af, at skolerne kun i begrænset omfang lærer af hinanden.

Men Paradisbakkeskolen giver altså baghjul til begge disse generelle tendenser, fordi skolen både er kommunal og rykker højt op på listen, og samtidig åbenbart har lært af andre, eller blot selv har ændret på faktorer, der øger undervisningseffekten.

Generelt viser analysen fra Cepos, at der er stor forskel på, hvor gode Danmarks lidt over 1.400 grundskoler er til at øge deres elevers karaktergennemsnit set i forhold til elevernes baggrund.

På Bornholm er der også stor forskel på skolerne, men generelt set er de bornholmske skoler samlet set bedre placeret på listen i år end de var i skoleåret 2017/18, og er altså samlet set blevet bedre til at løfte eleverne fagligt.

 

 

Hvad er undervisningseffekten?

Undervisningseffekten udregnes ved at karaktererne sammenlignes med den socioøkonomiske baggrund hos de elever, der forlader folkeskolen. Den socioøkonomiske baggrund er forhold som eksempelvis forældrenes uddannelsesniveau, beskæftigelse og indkomst.

Der beregnes så herudfra et tal for, hvilket karakterniverau, man forventer at skolens elever opnår ved afgangsprøverne.

På nogle skoler opnår eleverne bedre afgangsresultater end forventet, og det kaldes en positiv undervisningseffekt. På andre skoler er det omvendt og så er undervisningseffekten negativ.

Jo højere tallet er over nul, jo bedre er skolen til at udvikle eleverne fagligt. Er tallet mindre end nul, har eleverne ikke levet op til den forventelige udvikling.

Hvis en skoles undervisningseffekt er f.eks. 1, betyder det, at elevernes gennemsnitlige afgangskarakter er 1 point højere, end hvad man burde forvente ud fra elevernes faglige baggrund.

Kilde: Cepos

 

 

 

Skoleleder: Det er en selvforstærkende positiv spiral

 

– Jeg er sindssygt stolt af både forældre, elever og medarbejdere, siger skoleleder Pia Laub Tofte, Paradisbakkeskolen, om de nye tal fra Cepos.

Hun nævner specifikt alle. Ikke fordi det skal være en skåltale, men fordi skolelederen mener, at det gode resultat helt konkret netop skyldes en indsats og et samarbejde mellem alle de tre parter.

– Det er en selvforstærkende positiv spiral, hvor det hele hænger sammen. Hvor forældrene taler pænt om skolen, og tror på, at børnene nok skal blive dygtige, og hvor vi er blevet bedre til at få forældrene på banen.

Paradisbakkeskolen har over flere år arbejdet med blandt andet at gøre skolen til rettighedsskole, at inddrage forældrene, blandt andet med arbejdsdage, og med et bredt samarbejde med lokalsamfundet.

– Det er hele den udvikling, der giver den positive spiral, for vi kan ikke løfte det alene, siger Pia Laub Tofte.

Undervisningseffekten er en måling af, om eleverne får fagligt bedre resultater, end man kunne forvente ud fra elevernes baggrund. Og derfor er forældrene enormt vigtige, fastslår Pia Laub Tofte.

– At blive dygtig, handler rigtig meget om forventninger, både hos elever og forældre. Selvfølgelig skal der være dygtigt personale, som løfter eleverne helt fra de små klasser, men det er et samspil af de tre ting: Forældre, elever og lærere, der løfter skolen, mener hun.

Tydelig profil er vigtig

Tallene fra Cepos viser, at privat- og friskoler generelt ligger højt på listen over skoler, der lykkes med at løfte eleverne mere, end man kunne forvente. Sådan er tallene også på Bornholm.

– Friskolerne får tingene foræret. Forældrene taler pænt om skolen, for forældrene har jo selv valgt skolen og betaler for den.

Pia Laub Tofte tror, at Paradisbakkeskolen til dels opnår den samme effekt – selvom man er en kommunal skole – fordi skolen har en meget tydelig profil.

 

Vi står stærkt med en klar profil

 

– Vi står stærkt med en klar profil. Man ved, hvad man får, hvis man vælger Paradisbakkeskolen, som blandt andet er grøn skole og rettighedsskole. At have en profil og en vision er vigtigt, siger Pia Laub Tofte, der blandt andet tror, at det er med til at flytte skolen opad på Cepos liste, at skolen er rettighedsskole.

– Børnene føler sig set og hørt og inddraget. De føler, at det er deres skole, og fortæller den gode historie derhjemme. Det bliver en vekselvirkning, hvor den positive omtale og forventning igen påvirker resultatet, derfor ligger der så meget under de tal (om undervisningseffekten), mener skolelederen.

Sammenlign over 5 år

Pia Laub Tofte mener derfor også, at man hellere burde sammenligne skolerne over en femårig periode, og selv se på tallene over en fem-årig periode.

– Det er jo en kultur, man måler, og en skole kan have en årgang med nogle børn, der har det svært. Det kan være held i uheld, om man det ene år kommer ud med en god placering. Sidste år var vi nummer 176 på listen… Men set over en 4-5 årig periode har vi bevæget os stille og roligt opad, det er det, jeg som skoleleder kan bruge til noget. Vi vil gerne give alle børn en chance. Nogle gange jubler vi over et 2-tal. Vi løfter også et socialt ansvar, og nogle år kan det række os ned, selvom vi måske har løftet vores elever helt vildt, så det er udviklingen set over flere år, der er vigtig, forklarer Pia Laub Tofte.