Byggeri af vindmøllepark kan give omkring 50 arbejdspladser på land i driftsfasen

Bornholm vil blive Danmarks energicentrum, hvis Ørsteds idé om landets største havvindmøllepark med eksport til et eller flere lande ender med at overhale planerne om havvindmøller i Nordsøen og blive sendt i udbud først.

– På sigt er der mulighed for at udvide parken ud for Bornholm med yderligere mindst 2 gigawatt og begynde at eksportere strøm til også Sverige og Tyskland. Det vil virkelig gøre Bornholm til Danmarks energicentrum, siger Jakob Bøss, strategi- og kommunikationsdirektør i Ørsted, til Bornholms Tidende.

I byggefasen vil kæmpeprojektet give stor aktivitet på Rønne Havn. Når parken står færdig, viser Ørsteds erfaringer med havvind ud for Anholt, at der vil være omkring 50 arbejdspladser i at drive og vedligeholde vindmøllerne.

– Forberedelses- og konstruktionsfasen vil skabe en masse aktivitet i Rønne Havn, der vil stå for udskibningen af komponenter til havet. Det er et konstruktionsprojekt i en meget betydelig skala, for det vil være det største havvindmølleprojekt i Danmark. Så det vil også føre aktivitet og arbejdspladser med sig, siger Jakob Bøss.

– På land vil vi have behov for at opbygge en stab til at drive og vedligeholde parken, efter at den er kommet i drift. Det er for tidligt at sige noget om det nødvendige antal medarbejdere. Men vi vil skulle bruge et pænt antal drifts- og serviceteknikere, siger han.

Ørsteds havvindmøllepark ud for Anholt beskæftiger i dag 36 teknikere og 19 i administrationen på Anholt. Antallet af nødvendige medarbejdere følges ad med antallet af havvindmøller og møllernes kapacitet.

Ud for Anholt har Ørsted i dag 111 havvindmøller. Ud for Bornholm vil antallet blive mellem 80 og 100 møller, der til gengæld vil blive større end Anholt-møllerne. Et forsigtigt skøn på Ørsteds behov for personale på land på Bornholm i driftsfasen ligger derfor på omkring 50 mand.

 

Fordelene ved Bornholm som
Danmarks energicentrum overstiger
langt det, at man vil skulle finde plads
til en omformerstation

 

På land på Bornholm regner Ørsted med at få brug for et areal på mellem seks og syv hektar til den omformerstation, der skal være bindeled mellem havet og i første omgang Sjælland og Polen, hvor størstedelen af strømmen vil blive sendt hen. Omformerstationer er lave bygninger udformet som store lagerhaller eller supermarkeder.

– Den fylder selvfølgelig noget. Vi bygger normalt vores omformerstationer på havet, men den her vil vi skulle bygge på land, siger Jakob Bøss.

– Omfanget vil altid være dimensioneret efter det konkrete projekt. Vi har endnu ikke detailprojekteret den omformerstationer, som vi i givet fald vil skulle bruge på Bornholm.

– Vi vil selvfølgelig tage højde for at indplacere den så skånsomt som muligt på Bornholm. Men fordelene ved Bornholm som Danmarks energicentrum overstiger langt det, at man vil skulle finde plads til en omformerstation, siger Ørsteds- strategi- og kommunikationsdirektør.

Omformeren vil i praksis blive placeret ret tæt på Rønne.

– Det er mest hensigtsmæssigt at placere den tæt på det sted, hvor strømmen bliver ført i land. Men det er noget, som vi i givet fald vil gå i dialog om, siger Jakob Bøss.

 


 

 

Elektrolysefabrik bliver ikke her

Efter Ørsteds plan vil Bornholm derimod ikke blive hjemsted for den elektrolysefabrik, der skal omdanne overskydende strøm til brint, et grønt brændstof.

– Det er klart, at vi ser et stort potentiale i at forbinde en grøn elproduktion med en grøn brintproduktion. Men en produktion af brint vil først og fremmest kunne finde et marked omkring København, hvor den vil kunne erstatte fossile brændstoffer med grønt brændstof, og derfor ser vi elektrolysefabrikken placeret i hovedstadsområdet, siger Jakob Bøss.

Ørsted i dialog med politikerne

Ørsted har allerede i et stykke tid været i gang med at tale med Christiansborg-politikere om idéen om at udbyde en stor havvindmøllepark ud for Bornholm. Dialogen fortsætter.

– Vi har haft en god dialog med en række involverede parter. Idéen har fået en rigtig god modtagelse, og vi har også allerede fået mange positive henvendelser fra forskellige dele af det politiske system. Vi har også fået en forståelse af, at klima- og energiministeren er positiv over for at fortsætte dialogen, siger Jakob Bøss.

– Regeringens plan indebærer, at Danmark skal have sænket sin CO2-udledning med 70 procent i 2030. Projektet her vil formentlig kunne være i drift i 2028. Så er det op til det politiske system, hvornår det skal passes ind i Danmarks plan for udbygning af havvindmøller, siger han.

– Rønne Banke har i mange år været set som et oplagt sted for havvindmøller. Hidtil har det bare været svært at få økonomi i projektet. Men i og med, at vi præsenterer et projekt om også at eksportere strøm til Polen ud over til Sjælland, er det til at se perspektiverne og økonomien i det, siger Jakob Bøss.

Ørsted tænkte i højere tempo

Hvis idéen nu er så god, rejser det også spørgsmålet, hvorfor Ørsted ikke er kommet med den før. Og måske ikke mindst før den nye regering gjorde Nordsøen til det første sted, hvor Danmark skal bygge ud med havvind.

– Idéen har først modnet sig løbende. Vi har set på, hvordan vi kan accelerere den her udvikling, og vi har tænkt over, hvordan vi kan føre strøm ind i flere markeder på samme tid.

– Det førte frem til idéen om Bornholm, for Bornholm er i virkeligheden den bedste energi-ø, vi har. Vi behøver ikke at bygge en kunstig ø i Nordsøen, siger Jakob Bøss.

– Bornholm har en unik strategisk placering. Det har man jo alle dage vidst, men nu ser vi det også på energiområdet, siger han.

– På længere sigt er der potentiale for havvind også i Nordsøen. Det er ikke et spørgsmål om, at Nordsøen er blevet irrelevant, men vores vurdering er, at et projekt omkring Bornholm ligger noget tættere på at kunne realiseres ret hurtigt