Manden der får bløde øjne, når han taler om Bornholm

Anne Winther ringede til Bornholms Tidende for en god uges tid siden med et par spørgsmål.

Hun er presseansvarlig på KEA, Københavns Erhvervsakademi, og ville høre, om vi mon var opmærksomme på, at rektor for uddannelsesinstitutionen oprindeligt er bornholmer? Og at han fylder 50 torsdag den 21. november?

Næ, egentlig ikke, lød det udmiddelbare svar.

Men det var da indlysende, at vi skulle interviewe Steen Enemark Kildesgaard i anledning af fødselsdagen, ikke mindst fordi Anne Winther over telefonen tegnede et lynportræt af ham, som inkluderede en næsten rørstrømsk beskrivelse af hans forhold til barndommens land.

– Han bliver helt blød i øjnene, når han taler om Bornholm, sagde hun.

Helt blød i øjnene ...

Der var ikke andet for end fluks at få direktøren i tale. Det med de bløde øjne vender vi tilbage til, for nu skal vi lige fange ham på mobilen, han er en travl herre, så det foregår efter lidt sms’er frem og tilbage, men dér er han så.

– Det er Steen, siger han og er lidt imponeret over journalistens punktlighed, for han modtager opkaldet præcis klokken 10 som aftalt.

Også den slags kan åbenbart finde sted.

Torsdag den 21. november fylder du 50, og du er født hvor?

– I Rønne, hvor jeg er opvokset forskellige steder, siger han.

Begge forældre var tilflyttere, som var udstationeret af deres respektive firmaer ”langt tilbage i tiden”, fortæller han. Hans far hedder Christian og var i en del år først souschef og dernæst leder af Danæg i Rønne, og hans mor, som hed Mia, var tolder. De to mødte hinanden og bosatte sig altså på Bornholm.

 

Der var ikke så mange,
der tog af sted på den måde
dengang, så min kammerat,
Thomas Wernberg, og jeg
endte med at komme i
Bornholmeren, da vi kom hjem

 

Moren er død for nogle år siden, faren bor i København og lillebroren, Søren, i Kolding, men fødselarens rødder ligger, hvor de er lagt.

I Rønne.

Skoletiden tilbragte han i den daværende Knudsker Skole på Snorrebakken, siden på Åvangsskolen i 7.-9. klasse, hvorefter han tog sin studentereksamen på gymnasiet i Rønne. Samfundsfaglig-matematisk student blev han, men ikke uden en afstikker til USA, som forlængede studietiden med et år.

– I 1987-88 var jeg udvekslingsstudent. Der var ikke så mange, der tog af sted på den måde dengang, så min kammerat, Thomas Wernberg, og jeg endte med at komme i Bornholmeren, da vi kom hjem, ler han.

Selv opholdt han sig i Ohio, mens Thomas var i Florida.

Hvad betød det år for dig?

– Det gav et udsyn, som man nok ikke lige fik på samme måde på Bornholm. Og det længste, jeg indtil da havde været væk, var på en charterferie til Tenerife, så det var rigtig stort for mig. Det gav også et andet syn på det at gå i skole og tage sig en uddannelse, for jeg fik blik for, at det danske uddannelsessystem slår det amerikanske med flere længder. Et helt konkret output er, at min studentereksamen nok blev bedre, end hvis jeg ikke havde været af sted.

I Sønderjylland

Efter gymnasiet aftjente Steen Enemark Kildesgaard sin værnepligt på Flyvestation Skydstrup i Sønderjylland.

– Det var lidt en fejl. Jeg havde ikke tænkt mig godt nok om, for jeg trak et meget lavt nummer ved sessionen og kunne vælge, hvad jeg ville, og jeg valgte, fordi jeg gerne ville i flyvevåbnet, i prioriteret rækkefølge: Flyvestation Værløse og Flyvestation Skjaldstrup, som begge er på Sjælland, og så satte jeg lidt tilfældigt Skydstrup som tredjeprioritet.

– Men jeg havde ikke gennemskuet, at Værløse og Skjaldstrup ikke tog værnepligtige ind, så jeg endte i Sønderjylland, og så er der altså langt til Bornholm, skulle jeg hilse at sige. Det blev nogle lange ture hjem i weekenderne, siger han.

Han var i det sønderjyske i syv måneder, men blev valgt som talsmand lokalt, siden som landstalsmand og endte med at forlænge værnepligten og sidde i seks måneder i talsmandsorganisationen Forretningsudvalget for Værnepligtige Menige i København.

At engagere sig organisatorisk lå i forlængelse af hans tidligere år.

– Jeg var elevrådsaktiv i både folkeskolen og gymnasiet og var med til at arrangere Operation Dagsværk på gymnasiet som en af de ledende kræfter, siger han.

 

På et tidspunkt blev jeg
træt af al den politiske teori

 

Efter militærtiden påbegyndte han studierne på statskundskab på Københavns Universitet, som han kombinerede med diverse studenterjob, idet han blandt andet blev studievejleder på uddannelsen.

– Men på et tidspunkt blev jeg træt af al den politiske teori og tænkte, at jeg også skulle have noget andet i bogen, så jeg tog idræt som sidefag, og det blev til to af de bedre år på universitetet, fordi det var meget praktisk anlagt. Det var lidt som at være på højskole, siger han.

Efter de to år returnerede han til statskundskab og skrev sit speciale.

– Undervejs underviste jeg på Rysensten Gymnasium som årsvikar i samfundsfag og idræt, så jeg fik afprøvet undervisningsgerningen, fortæller han.

Første job som færdiguddannet gik da også til en uddannelsesinstitution, idet han blev ansat på Københavns Universitet som fuldmægtig i budget- og planlægningsafdelingen, hvor han blev i samlet syv år, de sidste to som budgetchef på universitet, hvor han sad med det overordnede ansvar for den samlede økonomi.

KEA to gange

Han havde da fået tre børn på nu henholdsvis 18, 18 og 20 år med sin daværende hustru, og hvis efternavnet Kildesgaard har virket bekendt for læseren, kan det skyldes, at moren er den tidligere kommunaldirektør på Bornholm, nuværende direktør i Kommunernes Landsforening, Laila Kildesgaard.

Siden er et fjerde barn, niårige Sander, kommet til med hans nuværende hustru, Signe, som er chefkonsulent i konsulenthuset LEAD.

Fra Københavns Universitet tog han springet til Gymnasieskolernes Rektorforening, i dag Danske Gymnasier, som direktør, hvor han i forbindelse med strukturreformen, hvor kommuner blev sammenlagt og amterne nedlagt, skulle opbygge et sekretariat med det administrative underlag, som gymnasierne havde behov for, da de blev til statslige selvejende institutioner.

– Det var en sjov, entreprenant opgave, siger han.

Efter fem år fik han nys om, at man søgte en uddannelsesdirektør på KEA.

– Det job søgte og fik jeg. Jeg var der et par år, men så søgte man en ressourcedirektør i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Det er en kæmpe butik med 18.000 ansatte og et driftsbudget på 10 milliarder, og jeg tænkte, at dét ville jeg prøve, så jeg søgte stillingen og fik også den.

Fem år blev det til, inden KEA igen kaldte for to år siden, nu med en stilling som rektor.

Den stol sidder han så i nu – på et af Danmarks største erhvervsakademier.

– Når jeg siger ”et af de største”, skyldes det, at vi er størst ud fra en økonomisk betragtning, mens vores søsterakademi, CPH Business, er størst, når man ser på antallet af studerende. Det skyldes simpelthen, at vores taksameterbetaling er højere, fordi vi har tekniske produktionsrettede uddannelser, forklarer han.

KEA udbyder på Bornholm Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis.

– Vi er netop blevet godkendt til at udbyde den samlede uddannelse på øen, og dertil har vi en historik med en række konkrete projekter og udbud af uddannelser og en god dialog med de Bornholmske uddannelsesinstitutioner. Vi har også gennem flere år haft projekter med administrationen på Christiansø og har netop indgået en ny samarbejdsaftale for de næste par år. Det er studenterrettede projekter, som handler om, hvordan man kan bruge virtuel reality til undervisning på små skoler, siger han.

Sejlads

I løbet af sin opvækst i Rønne var han vidt omkring i sportens verden: Fodbold i RIK, basket i RBBK, badminton i Knudsker.

– Men allermest har jeg nok sejlet i Rønne Sejlklub, både Optimist-, Flipper- og Laserjolle, siger han.

– Jeg har en stor forkærlighed for sejlads og har også en del år sejlet som fast gast hos Keldor (skohandler i Rønne, red.) på hans Omega 34, hvor vi blandt andet har sejlet Bornholm Rundt.

I dag har Steen Enemark Kildesgaard sommerhus i Boderne, hvor han – naturligvis – også har blandt andet både en Optimist- og en Laserjolle liggende.

– Så jeg dyrker stadig sejladsen ind imellem, siger han.

Sommerhus på Bornholm har han haft helt tilbage fra studieårene, dengang et familiesommerhus sammen med broren og faren, men for fem år siden købte han og Signe sommerhuset i Boderne.

Nu nærmer vi os så småt de bløde øjne ...

 

Jeg plejer nogle gange med
et smil at sige, at jeg simpelthen
ikke kan forstå, at jeg ikke har
fået en pris som lokalpatriot

 

Hvad betyder Bornholm i dag for dig?

– Den betyder virkelig, virkelig meget, siger Steen Enemark Kildesgaard, som bor på Christianshavn, allerede med en mere blød stemme, som man tænker sig snildt kan forplante sig til øjnene.

– Jeg plejer nogle gange med et smil at sige, at jeg simpelthen ikke kan forstå, at jeg ikke har fået en pris som lokalpatriot, forstået på den måde, at jeg har haft en virkelig god opvækst på Bornholm, og jeg holder utroligt meget af øen på alle leder og kanter. Jeg kommer så tit, jeg kan slippe af sted med det, for at være i sommerhuset og bruger også øen i det omfang, det kan lade sig gøre, i forhold til for eksempel at slæbe min direktion med til Bornholm, når vi har seminarer og den slags. Simpelthen fordi det bare kan ét eller andet at tage til øen. Sådan har jeg haft det altid. Jeg elsker at læse avisen på vej på færgen og følger i øvrigt med i, hvad der sker via internettet.

Stadig hjem

– Jeg går bare generelt rigtig meget op i Bornholm. Der var mange af dem, jeg gik i gymnasiet med, som havde travlt med at komme væk og prøve noget andet, men sådan har jeg faktisk aldrig haft det, og jeg kunne sagtens se mig selv på øen igen. Jeg tror, min kone ville have svært ved det, selv om hun holder meget af Bornholm, men jeg kan ind imellem være lidt misundelig, når nogle af mine gamle gymnasiekammerater vælger at tage retur, siger KEA-direktøren.

Du gør dit for at introducere folk til Bornholm?

– Dét kan jeg love dig for. Det er en god formulering, for det gør jeg, når der er mulighed for det.

Her til sidst: Hvad mener Anne Winther, når hun siger, at du bliver helt blød i øjnene, når du taler om Bornholm?

– Haha ..., ler Steen Enemark Kildesgaard fornøjet.

– Jamen, der sker bare et eller andet, når jeg ta’r færgen. Uanset om det er den gamle eller den nye, vi taler om, så kommer der en eller anden ro over mig. Bornholm er stadigvæk hjem, på trods af at jeg faktisk nu har boet tre femtedele af mit liv væk fra øen, konstaterer fødselaren.

Og har formentlig helt bløde øjne, da han siger det.