Eksport af affald er ikke en løsning

På Bofa, hvor man har en vision om at gøre Bornholm til affaldsløs ø i 2032, det vil sige at genbruge eller genanvende alt affald og slukke for forbrændingsovnene, gælder det om at finde ”aftagere” til blandt andet det plasticaffald, vi borgere her på Bornholm genererer.

Ifølge Brian Johansen, kommunikationsmedarbejder hos Bofa, er især plasticaffaldet svært at komme af med.

Bofa har dermed en stor udfordring: Inden 2032 skal de finde tilstrækkeligt med virksomheder, foreninger eller organisationer, der kan tage vores bornholmske plastikaffald for at genbruge eller genanvende det.

Man må formode, at størstedelen ikke vil være at finde på Bornholm, så en del af det bornholmske affald vil skulle transporteres væk fra øen.

 

Vi har brug for at lade være
med at eksportere vores problem

 

– Vi har brug for at lade være med at eksportere vores problem, siger Henrik Beha Pedersen, stifter af miljøorganisationen Plastic Change om situationen, også på landsplan.

Ifølge Plastic Change bliver 30 procent af det danske plasticaffald eksporteret ud af landet, og ifølge en McKinsey-rapport fra 2019, til Tyskland.

Herfra bliver det betegnet som ”genanvendt”, der betyder at det smeltes om til nye produkter.

”Problemet er bare, at man ikke ved, hvad der reelt sker med plastikken, når den krydser den tyske grænse. Tyskland har haft en stor eksport af plasticaffald til de asiatiske lande, hvor plastaffald havner på deponi eller i værste fald i naturen”, skriver Plastic Change på deres hjemmeside.

– Man opdagede jo for eksempel, at dansk plasticaffald endte i Malaysia, fortæller Henrik Beha Pedersen.

Skandalen ramte Danmark i slutningen af september. TV2 og Plastic Change kunne efter et månedlangt samarbejde afsløre, at din brugte bøtte opvaskemiddel, der fra Danmark var sendt til genanvendelse i Tyskland, nu befandt sig i gigantiske plasticbjerge i Malaysia.

Her sorterede fattige små familievirksomheder det, for at videresælge det som brændstof. Til gene for både miljø, klima og de Malaysiske borgeres sundhed og sikkerhed.

EU-stop for eksport

Plastic Change skubber lige nu, blandt andet med en underskriftsindsamling, på for, at miljøminister Lea Wermelin (S) skal arbejde for et decideret EU-eksportforbud.

– Der blev i det hele taget sat en prop i systemet, da Kina (der tidligere har taget cirka halvdelen af verdens plastikaffald red.) fra 1. januar 2018 meldte, at man ikke ville tage affaldet længere, forklarer Henrik Beha Pedersen.

Nu gælder det ifølge Plastic Change om at finde nye løsninger inden for landets og EU’s rammer. Det samme kunne gælde inden for en ø som Bornholm, mener han:

– Hvis Bornholm skal lykkes med den vision, så skal I nedbryde de helt enkelte funktioner: Når vi drikker, når vi spiser, når vi bærer vores varer hjem.

Blandt Plastic Changes andre bud på løsninger er, at vænne sig til tanken om at gå hen og få fyldt op, at købe større portioner og dermed få mindre behov for emballage og sætte politiske rammer for, hvor mange typer plastic der må være i en og samme emballage, så vi stopper produktionen af de emballager, der er umulige at smelte om og genanvende.

Alle de emballager, du lige nu har under din køkkenvask, på badeværelset eller i dit køleskab, og som foreløbig går op i røg i Bofas forbrændingsovn.