Soldater er på øvelse i landskabet

| 18. NOV 2019 • 05:32
Af:
redaktionen

18. NOV 2019 • 05:32
Mandag til torsdag holder soldater fra Opklaringsbataljonen på Almegårds Kaserne øvelse i det bornholmske landskab.

Mandag nat og torsdag morgen planlægges der skyderi af henholdsvis cirka 5-10 minutter og 15-30 minutters varighed. Resten af tiden er der ikke planlagt på skyderi, men det kan finde sted i mindre omfang, såfremt opklaringssoldaterne bliver opdaget af fjenden.

Torsdag morgen skal det fundne materiel ifølge øvelsesplanlægningen ødelægges ved et direkte angreb muligvis kombineret med beskydning med artilleri. Derfor vil der blive stillet attrapper af våbensystemer op i øvelsesområdet, som er koncentreret i områderne mellem Hasle-Tejn og Aakirkeby-Listed, nord, syd og vest for Almindingen.