– Hvor var det fantastisk. Om tre-fire gange behøver jeg ikke stå her. Så kan I det hele, roser Alex Speed Kjeldsen de otte elever, der tirsdag aften er til undervisning i bornholmsk.
Eleverne har netop været i gang med nogle øvelser med nogle af de bornholmske lyde, der ikke findes i det danske sprog – hvor for eksempel kj bliver til tj, gj til dj og det dybe bornholmske â.
Sprogforskeren fra Pedersker har påtaget sig opgaven med at undervise i bornholmsk på ungdomsskolen i Klemensker. Initiativet fik pludselig landsdækkende interesse, Alex Speed Kjeldsen var i radioavisen, og antallet af tilmeldte voksede til 12. Det glæder initiativtageren, ungdomsskoleleder Henning Kristiansen, der et par gange tidligere forgæves har forsøgt at få bornholmsk på ungdomsskolens skema.
Vi skal hæve status
Alex Speed Kjeldsen har et bud på, hvorfor det nu kan lade sig gøre at få etableret et hold:
– Jeg tror, det er et udtryk for, at det er lidt specielt og unikt at kunne noget, som ikke så mange andre kan. Nogle af dem siger også, at de gerne vil være med til at bevare sproget.
– Jeg tror ikke, at jeg får en masse bornholmske børn mellem 10 og 15 år til at tale gammeldags bornholmsk. Men måske kan vi få skabt en interesse, og medieinteressen gør måske, at vi kan hæve status for det bornholmske. Det er ikke noget, vi behøver at skamme os over, hvilket mange bornholmere gør og derfor ”slår så let over”, når de taler med ikke-bornholmere, tilføjer Alex Speed Kjeldsen.
[yt4wp-video video_id="Qy0SHQZxwrk"]
Vi skal turde
Eleverne har denne aften blandt andet også nogle samtaleøvelser. Alex Speed Kjeldsen kommer kort ind på forskellene på ord, når det er hankøn og hunkøn. Men han opfordrer dem samtidig til ikke at gå højt op i det, for det er alligevel noget, som selv mange ældre bornholmere ikke kan finde ud af.
– Det handler først og fremmest om at turde kaste sig ud i at tale bornholmsk. Undervisningen skal ikke være teoretisk, men vi skal lege med sproget, lære nogle sjove ord og udtryk og høre noget gammelt bornholmsk. Det er ok at tale bornholmsk på forskellige måder, for der er ingen, der kommer til at tale bornholmsk som på Espersens tid, siger Alex Speed Kjeldsen med henvisning til J.C.S. Espersen, der har skrevet den bornholmske ordbog fra 1908.
Ikke kun sprog
Undervisningen på ungdomsskolen handler ikke kun om sproget, men også om bornholmsk historie, kultur og meget andet.
– Kim Tørnstrøm og Morten Poulsen fra Bornholmsk Amatørscene kommer. Børnene skal få lov til at spille teater på bornholmsk. Hvis man tager en maske på og spiller en rolle, kan det være lettere for dem at springe ud i at tale bornholmsk, siger Alex Speed Kjeldsen.
Holdet får også besøg af Lars Rømer, antropologen, der har skrevet om de underjordiske.
– Det bornholmske er mere end bare sproget. Hvis vi skal have mulighed for at bevare en dialekt, så kræver det for det første, at den har en høj status. For det andet skal den kobles til en identitetsfølelse – og her står Bornholm godt. Unge bornholmere føler sig som bornholmere, også selv om de ikke taler bornholmsk, og når de er flyttet fra øen, taler de om at skulle hjem, når de skal til Bornholm, slutter Alex Speed Kjeldsen.
Slabbedøgg er Emilys favorit
– Slabbedøgg, siger Emily efter et øjebliks betænkningstid, da hun er blevet spurgt om sit favoritord blandt dem, hun har lært i bornholmsk på ungdomsskolen.
Slabbedøgg er det meget beskrivende bornholmske ord for hagesmæk.
– Jeg vil gerne lære at tale lidt bornholmsk, for det gør mange i min familie. Nogle ord kan være svære at forstå, især når de taler hurtigt, siger 12-årige Emily Andersen fra Rønne om baggrunden for, at hun har tilmeldt sig bornholmskkurset.
– Jeg synes, det er et fedt sprog. Det er kun Bornholm, der har det. Derfor vil jeg gerne lære det og kunne tale det med min familie.
Emily Andersen synes, at hun allerede har lært meget, selv om det kan være svært, fordi mange ord er helt anderledes end på rigsdansk.
– Jeg vil opfordre folk til at komme. Det er ikke bare grammatik det hele. Vi lærer meget, og det er rigtig hyggeligt, siger Emily om kurset.
”Man bliver ikke til noget, hvis man taler bornholmsk”
– Jeg synes, at jeg kan lidt bornholmsk i forvejen, men jeg vil gerne lære noget mere og tale det mere flydende, siger Magnus Lauwersen, 15 år, fra Pedersker.
– Min mor foreslog, at jeg skulle tilmelde mig. Jeg snakkede med min bedste ven Oliver om det, og så meldte vi os, fortæller Magnus.
– Jeg bruger det bornholmske lidt, når jeg taler med mine forældre og med min morfar. Min farmor er også bornholmer. Men hun er holdt op med at tale bornholmsk, for i skolen sagde man, at hvis man taler bornholmsk, bliver man ikke til noget, fortæller Magnus.
– Da jeg gik på Hans Rømerskolen, var der mange, der talte bornholmsk. Nu går jeg i erhvervsklassen i Rønne, og der bliver jeg nogle gange nødt til at oversætte for de andre, hvis jeg har sagt noget på bornholmsk, siger Magnus om sine egne erfaringer fra skolen.
– Jeg håber at komme til at tale mere bornholmsk, end jeg allerede gør, og jeg vil gerne lære flere ord og ordsprog.