Folkemødet går på gaden for at pynte op til jul

| 17. NOV 2019 • 08:32
Af:
annette-timmermann

17. NOV 2019 • 08:32
Onsdag den 27. november går kontormedarbejderne i foreningen Folkemødet på gaden for at gøre julen i Allinge lidt mere festlig. Med sig har de årets julepynt, som består af gran-guirlander og lys, fortæller kommunikationsansvarlig Pelle Nybirk:

– Hele kontoret er indkaldt til julepyntning. På den måde viser vi også, at vi er en del af Allinge hele året. Vi pynter nede langs havnen, og vi drømmer også om at pynte lidt op omkring Folkemødehuset. Det er jo sådan en flot bygning, og vi er der jo, så vi vil gerne gøre noget ved det.

Sidste år satte medarbejderne fra folkemødekontoret blandt andet stativer med juletræer op.