Den særlige teolog med den røde alpehue fylder 90

“Hun har blik for humoren i det almindelige“.

Inge Lorentzens yngste søn, Jakob, beskriver sin mor som en usædvanlig kvinde med sans for det originale og skæve i tilværelsen.

“Hun kommer egentlig fra ret jævne kår og en ikke særlig kulturel eller religiøs opvækst. Men hun har altid været ualmindelig kvik, og sammen med min far stræbte hun efter de åndelige værdier, uden at være from. Deres fælles tanke har altid været grundtvigsk: Menneske først, kristen så“, skriver Jakob Lorentzen, da Tidende beder ham forklare, hvad der særligt kendetegner hans mor.

Hun har sans for vagabondens frie livssyn, fortsætter han, og en Storm P-agtig svaghed for den jævne mand på gaden.

“Mor tog ikke imod Fulde Benny og mange andre skæve eksistenser af nød, men af lyst.“

På fredag, samme dag som juletræet rejses på Torvet i Aakirkeby, fylder Inge Lorentzen 90 år.

Den tidligere sognepræst, fjernsynsvært, Ældrerådsformand – og mor til fem – kan se tilbage på en tilværelse der er så spækfyldt med bemærkelsesværdige og forskelligartede bedrifter, at det er svært at få plads til bare en brøkdel på et tabloidopslag.

Men vi prøver. Ved endt læsning får nogen måske lyst til at rejse en statue af denne formidable kvinde.

Hvem vil ha’ os?

Inge Lorentzen blev som 23-årig uddannet som folkeskolelærer i København, men var også en dygtig sanger og arbejdede blandt andet som kirkesanger i Vigerslev Kirke. Her mødte hun  pastor Hans Christian (HC) Lorentzen og sød musik opstod. Da HC sagde at de ligeså godt kunne gifte sig, svarede Inge rapt, ja men hvem vil ha’ os!

De blev lykkelig gift i 1953.

Parrets to første børn kom til verden i København, mens de to næste blev født på Als, hvor HC Lorentzen var præst med tilknytning til Danfoss. Inge holdt orlov fra lærerjobbet nogle år og varetog i stedet den travle stilling som præstekone.

 

Enhver bliver mødt, som
var det en gammel ven
eller et kært familiemedlem

 

”Det svarer vist til, hvad der i dag kaldes sognemedhjælper, blot ulønnet”, skriver Inge Lorentzens datter Ageha.

Hun beskriver sin mor som et frejdigt menneske, der går ind i folk med træsko på:

”Enhver bliver mødt, som var det en gammel ven eller et kært familiemedlem. Uanset hvor hun befinder sig i det offentlige rum;  på gaden, i restauranten, i lægens venteværelse eller på færgen - hun vader lige ind i hjertet på enhver, der befinder sig indenfor rækkevidde”.

Livet i præstegården

Da HC Lorentzen fik embede som præst i Rønne Kirke i 1971 fik Inge Lorentzen job som lærer på Østre Skole. I de følgende 15 år holdt hun og HC Lorentzen værkstedsgudtjenester for børn hver lørdag.  Rigtig mange fik på den måde en musikalsk grunduddannelse og en sund tilgang til det kirkelige, fortæller Jakob Lorentzen, der i dag er organist ved Holmens Kirke i København.

“Begge mine forældre har altid spillet, min far klaver og guitar, min mor blokfløjte. De havde et drengekor i Rønne Kirke, som jeg gik i, og alle mine søskende spillede også“, fortalte han i et interview i Bornholms Tidende i august 2018.

Inge Lorentzen skrev også et ugentligt opslag om kirkestof i Bornholmeren i en årrække.

Inge og HC Lorentzen fik i alt fem børn, som i dag er fordelt mellem Bornholm og Sjælland. Ni børnebørn og to oldebørn er siden kommet til.

HC Lorentzen døde som 89-årig den 20. oktober 2009. Inge og HC Lorentzen havde da været gift i 56 år og haft præstegården i Søborgstræde i Rønne som omdrejningspunkt for både kirkeliv og familieliv i næsten 40.

 


 

Svært at stoppe som præst

Som 45-årig besluttede Inge Lorentzen sig for, at hun også ville være præst.

I starten af 1980’erne fik folkeskolelærere og andre, der kunne bestå en optagelsesprøve lov til at tage en særteologuddannelse, der var normeret til fire år. Ligesom med læreruddannelsen tog Inge Lorentzen præsteuddannelsen på rekordtid, endda med højeste udmærkelse.

Efter en årrække som hjælpepræst for ægtemanden i Rønne Kirke, fik Inge Lorentzen embede som sognepræst i Rørvig. Tusinde af sommerhusgæster brugte kirken til kirkelige handlinger, og selvom sognet ikke var stort, var arbejdspresset enormt, fortæller Jakob Lorentzen.

Da Inge Lorentzen flyttede til Aakirkeby i 1997, blev der ansat flere præster i Rørvig sogn.

Inge Lorentzen havde ifølge Jakob Lorentzen ti fantastiske år som sognepræst i Aakirkeby og ville helst ikke gå af som 70-årig. Hun fortsatte da også som afløser i over 15 år og foretog sin sidste kirkelige handling – en vielse i Aa Kirke – i 2018.

 

Kan du forestille dig at være 90 år?

 

Kærligheden har også blomstret i Inge Lorentzens personlige liv. I efteråret 2010 var hun på bustur med rejselederne Maud og Tom West. Her traf hun enkemanden Jens Otto Pedersen fra Aakirkeby. Da hun hørte, at han boede på Syrenvej i Aakirkeby, udbrød hun: Syrenvej!? Der har jeg begravet halvdelen af beboerne!

De to har været lykkelige sammen siden.

Op af mølposen igen

I 2005 og 2009 blev Inge Lorentzen valgt som formand for Ældrerådet med store personlige stemmetal. Hele øen lærte hende at kende som kvinden med den røde alpehue – et varemærke som hun tog med sig, da hun i 2014 sprang ud i rollen som fjernsynsvært i Øens TV. Efter at have interviewet over 100 gæster måtte hun sidste år modstræbende trække sig tilbage efter et hjerteanfald.

Men til jul toner Inge Lorentzen igen frem på skærmen med to interviewgæster.

– Jeg blev taget op af mølposen igen, siger hun leende.

Hoftebrud, benbrud, hjerteproblemer - intet kan stoppe Inge Lorentzen. På fredag den 22. november kalder hun til Åbent Hus i Aakirkeby Hallerne kl. 14.00. Om aftenen samles familien til en privat sammenkomst.

– Jeg tror vi bliver 50.

Hun glæder sig, men er også en smule bekymret forud for den store dag.

– Kan du forestille dig at være 90 år, spørger hun og ser både alvorlig og spøgefuld ud.

Det er svært at svare på. Men det er endnu sværere at forestille sig, at kvinden med den røde alpehue bliver 90 år på næste fredag.

Tillykke, Inge Lorentzen. Du har gjort det hele på rekordtid og med udmærkelse.