Det kommer varme-forhandlingerne til at handle om

Meget tyder på, at de stridende parter i fjernvarmesagen så småt nærmer sig hinanden. Næste mandag skal direktørerne i Rønne Vand og Varme (RVV) og Bornholms Energi og Forsyning (Beof) tage en snak under fire øjne, og i samme uge samles de igen til møde på borgmesterens kontor.

Men det haster også, for den nuværende varmeaftale udløber 1. januar, og tidligt i det nye år vil fjernvarmeprisen for kunderne i Rønne stige fra 132 til 231 kroner per gigajoule, hvis ikke forsyningsselskaberne bliver enige om en ny aftale.

Bornholms Tidende har set fordelingsnøglerne, som bruges til at beregne næste års varslede varmepris og kan ved hjælp af dem og andre dokumenter tegne et billede af, hvad parterne skal drøfte i den kommende tid.

Forhandlingerne kommer til at handle om de samme temaer, som voldgiftsretten behandlede i foråret – fordelingen af investeringen ved kraftvarmeværkets ombygning, røggasanlæggets indvirkning på fordelingen af brændselsprisen og selve brændselsprisen.

Panelet i voldgiftsretten gav Rønne Varme medhold i samtlige sagens punkter, men kendelsen har formelt kun betydning i 2017, 2018 og 2019, mens den eksisterende varmeaftale fra 2002 stadig gælder. Så endnu et tema i forhandlingerne er, om Beofs tab i de forgangne år må lægges oven i varmeprisen i 2020 og 2021 – og i hvilket omfang.

Andelen af investeringen

Det kostede 124 millioner kroner at bygge kraftvarmeværkets blok 6 om til biomasseproduktion. Heraf blev 30,5 millioner kroner brugt på et røggaskondenseringsanlæg, der gør det muligt at udnytte energien i røgen til at producere varmt vand. Parterne er enige om, at selve investeringen til røggasanlægget – de 30,5 millioner kroner – skal betales fuldt ud af Rønne Varme, fordi opgraderingen udelukkende øger varmeproduktionen, men ikke gavner el-siden.

De resterende 93,7 millioner kroner til ombygningen vil Beof dele i forholdet 90 procent til Rønne Varme, 10 procent til Beofs datterselskab Bornholms El-produktion.

Beofs argument er, at fordelingen afspejler, hvor store fordele varmesiden og elsiden har af investeringen.

Rønne Varme vil kun betale 23 procent, som er den andel, der bruges til at fordele anlægsinvesteringer i den hidtidige varmeaftale. 23/77-fordelingen blev vedtaget i 1990, hvor el-produktion på Bornholm fyldte mere end i dag.

Når røggasanlægget regnes med, opnår Rønne Varme en samlet andel af investeringen på cirka 45 procent.

At Rønne Varme klart sagde nej til ombygningen på forhånd, var grunden til, at voldgiftsretten gav Rønne Varme ret i, at 23/77-fordelingen var korrekt, så længe varmeaftalen gjaldt. Modstanden vil Rønne Varme bruge som argument til at opnå en rabat fremover.

Uenigheden handler om godt fire millioner kroner om året.

Røggaskondensatoren

Mens der er enighed om, hvem der skal betale for røggaskondensatoren, har forsyningsselskaberne været rygende uenige om, hvordan den ekstra mængde varme, som anlægget gennem kondensering kan fremstille, skal indregnes i brændselsregnskabet.

Rønne Varmes pointe er, at fordi der ikke bruges mere brændsel end hidtil, og varmesiden betaler hele investeringen i røggasanlægget, så skal den ekstra varmemængde (ca. + 18 procent) holdes udenfor.

Omvendt mener Beof, at man skal forholde sig til det samlede output. Røggastvisten, der var central i voldgiftssagen, handler om omtrent tre millioner kroner om året.

Selve prisen på brændsel

Næste år kræver Beof, at Rønne Varme betaler 76,9 procent af de samlede udgifter til brændsel på værket. Hidtil har Rønne Varme kun betalt 47,7 procent. Da brændselsbudgettet i 2020 er samlet er 30 millioner kroner, er denne tvist en stor del af forklaringen på den stigende varmepris.

Forskellen er opstået, fordi Beof har indført en ny beregningsmodel, der skal reflektere, hvor meget varme og el der produceres på værket – altså outputtet.

I den hidtidige aftale er brændselsomkostningerne til Rønne Varme blevet fordelt ud fra en formel, hvor udgangspunktet har været elvirkningsgraden. Formlen definerede, at Rønne Varmes andel af udgiften var den producerede varmemængde divideret med 1,25. Den tilbageværende andel (52 %) har været elsidens brændselsandel.

”Men den nye, omkostningsbestemte output-metode, som BEP anvender fremadrettet, angiver man el-produktionen i tælleren, og el- og varmeproduktionen i nævneren, og brøken bliver afgørende for fordelingen. Dette er den væsentligste del af forklaringen på, at varmesiden kommer til at bære mere efter den outputbaserede, nye metode”, forklarede Beofs afgiftsrådgiver fra Ernst & Young i i voldgiftssagen.

Rønne Varme er ved at kigge nærmere på output-modellen, fortæller direktør Erik Steen Andersen. I en mail til Bornholms Tidende skriver han, at ændringen i afregningsmetode ”er sket uden nogen form for dialog eller forklaring. Det er unægtelig lidt op ad bakke at kæmpe for lave varmepriser til rønneboerne med den form for samarbejde.”

Erik Steen Andersen holder fast sig i, at Beof stillede en væsentligt lavere pris – 78-82 kroner per gigajoule – i udsigt:

I varslingsbrevet til Rønne Varme forklarer Beof-direktør Rasmus Sielemann Christensen, at ”den højere varmepris end forventet skyldes, at varmeaftalen er opsagt, og at de for Rønne Varme meget gunstige delenøgler, som fulgte af aftalen, er ændret.”

Men sidenhen har Rasmus Sielemann Christensen flere gange understreget i pressen, at alt er til forhandling, hvis bare Rønne Varme vil komme til forhandlingsbordet og drøfte det kontraktudspil, som Beof sendte i slutningen af 2018.

Betaling af underdækning

En sidste hurdle er, hvordan de seneste par års underbetaling fra Rønne Varmes side skal afregnes.

Beofs ledelse mener, at Rønne Varme skylder pengene og opfordrer til, at de 43 millioner kroner, Rønne Varme har hensat, bruges til at betale røggaskondensatoranlægget kontant eller føres tilbage til kunderne, hvorved deres varmeregningerne bliver lavere.

Ergo, er der rigeligt at forhandle om.

Rønne Varmes trumf i ærmet er truslen om at bygge eget varmeværk, men det vil kræve en dispensation fra Energistyrelsen, som vil blive svær at opnå.

Også klagesagen hos Forsyningstilsynet kan spille en rolle. Det forventes, at Forsyningstilsynet inden jul vil indikere en foreløbig holdning, og at den endelige dom falder i februar eller marts.

 

 

 

Sådan beregnes prisen hos Bornholms El-Produktion 

Bornholms Energi og Forsynings datterselskab Bornholms El-produktion (BEP) forventer i 2020 at levere 402.000 gigajoule varme til Rønne Varme, som modtager al varmen fra kraftvarmeværket. BEP har sat prisen til 64,8 millioner kroner – svarende til 161,31 kroner per gigajoule.

Værket på Skansevej producerer både el og varme, og salgsprisen til varmedistributøren fremkommer ved, at BEP laver en vurdering af varmesidens og elsidens andel af mange forskellige slags omkostninger på værket. Det er uenigheder om fordelingen af disse udgifter, der er årsagen til konflikten mellem de to forsyningsselskaber.

Udgifterne til brændsel – træflis – er den største enkeltpost i budgettet. Varmesiden skal ifølge BEP’s delingsnøgle betale 76,9 procent af brændslen, hvilket svarer til godt 23,1 millioner kroner. Den samme procentandel bruges til at dele de øvrige variable udgifter og betyder, at Rønne Varme skal betale for de 2,6 millioner kroner til blandt andet elforbruget under driften.

De 76,9 procent fremkommer, fordi fordelingsnøglen beregnes ud fra værkets samlede output af både el og varme. Varmesidens andel svarer i grove træk til den producerede varmes andel (i MW) ud af den samlede mængde produceret varme og el (i MW). Denne output-metode er anderledes end under varmeaftalen, der udløber ved årsskiftet, og er med til at forklare prisstigningerne.

I den offentlige debat har uenigheden om, hvor meget parterne skal betale af investeringen i ombygningen af kraftværkets blok 6, fyldt meget. Rønne Varme er indforstået med at skulle betale 100 procent af afskrivningerne i investeringen på røggaskondenseringsanlægget, der blev tilføjet til værket i 2017, og i 2020 udgør denne post godt to millioner kroner. Til gengæld bestrider Rønne Varme, at varmesiden skal betale 90 procent af de øvrige afskrivninger på ombygningen – 5,6 millioner kroner næste år. Dertil kommer renteudgifter for næsten to millioner kroner. Afskrivningerne på værket foregår over 15 år.

Resten af de faste omkostninger til blandt andet reparationer, vedligeholdelse, lønninger og administration på værkets blok 6 deler elsiden og varmesiden i forholdet 46,7 / 53,3 %. Kraftvarmeværket har på elsiden en installeret effekt på 35 MW og på varmesiden 40 MW, og fordelingsnøglen afspejler disse værdier, der betyder, at Rønne Varme i alt opkræves 9,3 millioner kroner for disse poster

Varmesidens omkostninger løber op i 44,6 millioner kroner, og med produktionsmængden opnås en omkostningsbestemt varmepris på 110,96 kroner per gigajoule.

Derudover er der posten ”akkumuleret underdækning”, hvor BEP med henvisning til varmeforsyningslovens regler indregner Rønne Varmes underbetaling for varmen i 2017, 2018 og 2019. Underbetalingen er et resultat af, at Rønne Varme vandt voldgiftssagen om ombygningen af kraftvarmeværket over BEP.

Akkumuleret underdækning udgør 20,2 millioner kroner, og omregnet til kroner per gigajoule svarer underdækningen til en takst på 50,34 kroner per gigajoule.

Den samlede takst, som Rønne Varme afkræves, er summen af den omkostningsbestemte produktionspris og den ekstraordinære underdækningstakst, der kun skal gælde i 2020 og 2021. Taksten bliver 161,31 kroner per gigajoule.

 

 


 

 

Sådan beregnes prisen hos Rønne Varme

Rønne Varme køber varmen hos Bofa og Bornholms El-Produktion, der er et datterselskab til Bornholms Energi og Forsyning (Beof).

Varmen fra Bofas affaldsforbrændingsanlæg aftages først, og når mængden af affaldsvarme ikke er tilstrækkelig, suppleres med varme fra Beofs kraftvarmeværk.

I 2020 budgetterer Rønne Varme med at aftage 180.000 gigajoule fra Bofa og 402.000 gigajoule fra Beof, i alt 582.000 gigajoule.

Hidtil har købsprisen på Bofa-affaldsvarme været fastsat som 92 procent af prisen på varmen fra produktionen på kraftvarmeværket. Men i 2020 vil Bofas pris på grund af stigningerne i prisen fra Beof ramme prisloftet for affaldsvarme på 94 kroner per gigajoule. Hos Beof er varmeprisen varslet til at blive 161,31 kroner per gigajoule.

Således kan RVV’s udgifter til varmeindkøb beregnes således: 180.000 x 94 kr. (Bofa) + 402.000 x 161,31 kr. = 81,77 millioner kroner. 

Dertil kommer et mindre beløb til olieproduktion på RVV’s eget reservelastværk, og de samlede variable udgifter ender på 82,37 millioner kroner.

For at beregne forbrugernes pris tager Rønne Varme højde for varmetabet i rørene – 23 procent af varmen går tabt på vej ud til kunderne, hvilket nedbringer varmemængden fra 582.000 til 445.000 gigajoule.

Den endelige takst i kroner opnås ved at dividere de variable udgifter med den mængde varme, som sælges: 82,37 mio. kr / 445.000 gigajoule = 185,1 kroner per gigajoule.

Efter momsen på 25 procent er lagt til, fremkommer den varslede fjernvarmepris ude hos kunderne: 231,38 kroner per gigajoule.

Endelig skal forbrugerne betale arealbidrag (12,75 kroner per kvadratmeter) og det faste bidrag (3.187,5 kroner per kunde). Det faste bidrag indeholder Rønne Vand og Varmes driftsudgifter, og ligesom arealbidraget er prisen uændret i forhold til de seneste år.

Når de varslede prisstigninger beregnes til 47,8 procent i gennemsnit, medregnes også de faste bidrag, der holdes i ro.