Kommunen har ansat ny sundhedschef

| 15. NOV 2019 • 09:38
Af:
redaktionen

15. NOV 2019 • 09:38
Bornholms Regionskommune har fundet afløseren til tidligere sundhedschef Trine Dorow, der er blevet forfremmet til servicedirektør.

Valget er faldet på 44-årige Karina Nørby, der kommer til Bornholm fra Sjælland og beskrives som en højt uddannet og erfaren kvinde

– Karina Nørby er uddannet sygeplejerske, kandidat i pædagogisk psykologi, har en master i ledelse og kommer desuden med solid erfaring fra det kommunale område. Især fra Faxe Kommune hvor hun har bestridt en lang række forskellige stillinger som f.eks. hjemmesygeplejerske, sundhedsfaglig underviser og sundhedskoordinator i kommunen,hedder det i en pressemeddelelse.

 


 

De senere år har Karina Nørby været henholdsvis centerleder for kommunens center for rådgivning og behandling og stabsleder for Center for Familie, Social & Beskæftigelse.

Karina Nørby beskriver sig selv, som en leder med stærke samarbejdsevner og en udpræget vi-orientering. Hun er 44 år, gift og mor til to store børn og aktiv i det lokale foreningsliv i Haslev, hvor hun bor. I første omgang vil Karina Nørby pendle mellem Sjælland og Bornholm, oplyser kommunen.

Hun tiltræder som chef for Center for Forebyggelse og Sundhed den 1. januar.