Winni: Jeg skal ikke blande mig og vurdere, hvad der er den rigtige pris

Borgmester Winni Grosbøll var for to uger siden vært for et møde mellem Bornholms Energi og Forsyning og Rønne Vand og Varme. Endnu et møde mellem parterne er planlagt om to uger, hvor de stridende selskabers direktører også har et møde under fire øjne i kalenderen.

Winni Grosbøll håber, at tiden nu er inde til seriøse forhandlinger, så en ny varmeaftale kan blive vedtaget.

– Aftalen er, at Rønne Vand og Varme skal fremsende et forhandlingsforslag til Beof til den tid – forud for vores næste møde. Det går jeg stærkt ud fra, at de overholder. Og så er håbet, at de får forhandlet det på plads, for der skal findes en ny prisaftale per 1. januar, som er lige om lidt.

– Jeg har fået at vide, at der er fremsat et forhandlingsoplæg fra Beof for 15 måneder siden. Det har Rønne Vand og Varme ikke ønsket at vurdere, før voldgiftssagen og den her dispensationssag er afgjort. Så er vi vel ved det tidspunkt, hvor man kan gå ind og forhandle, og det glæder jeg mig til, siger borgmesteren til Bornholms Tidende.

Forleden forklarede Winni Grosbøll, at det var udsigten til reduktioner i varmeprisen på 15 procent for RVV og besparelser på 18,5 millioner kroner i kul- og CO2-afgifter snarere end grønne ambitioner, der gjorde ombygningen til en god idé i hendes øjne.

Fra forbrugernes synspunkt er priserne på fjernvarme ikke faldet siden ombygningen. Tværtimod ser de ud til at stige.

– Ja, hvis det står til troende. Både som forbruger og borgmester undrer jeg mig over, at man varsler så høje prisstigninger, når man samtidig har opbygget så stor en likviditet. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Der er et hvile i sig selv-princip, og det vil sige, man ikke må generere overskud. Lige nu skaber man frygt og frustration. Det er jo ikke bare en almindelig prisstigning. Det er heller ikke en stor prisstigning, det er en eksorbitant prisstigning, man varsler. Her hopper kæden lidt af for mig, siger Winni Grosbøll.

 

Jeg synes, at man tager
forbrugerne som gidsler i
et eller andet forhandlingsspil,
som kører mellem to selskaber
for øjeblikket

 

Det er tydeligt at mærke på borgmesteren, at hun tvivler på, at prisstigningerne bliver realiseret. Hun har fulgt med i debatten og kan godt forstå, at forbrugerne har reageret med vrede.

– Jeg synes, at man tager forbrugerne som gidsler i et eller andet forhandlingsspil, som kører mellem to selskaber for øjeblikket. Det synes jeg ikke er i orden over for forbrugerne. Jeg kan sagtens forstå – og jeg bliver da også selv frustreret – at der er en situation, man ikke helt kan forstå, fordi der er to selskaber, der slås. Det er advokater, der fører retssager. Det er afsindigt kompliceret lovgivning og nogle beregninger, som helt almindelige bornholmere ikke har nogen forudsætninger for at kunne gennemskue.

Efterlader det jer politikere og dig som borgmester med nogle handlemåder for at forhindre de her prisstigninger? Har du nogen værktøjer?

– Jeg har det værktøj, at jeg prøver at få de to selskaber til at tale sammen. Det har gjort over en længere periode. Jeg siger til dem, at ”I er skabt af bornholmere, for at bornholmerne kan få vand og varme og er ejet af bornholmerne”. Jeg synes, det er meget svært at gennemskue, hvilket af de to selskaber der har ret – og det skal jeg heller ikke i min stol.

RVV’s direktør, Erik Steen Andersen, sagde i lørdagsavisen, at det støder hans retsfølelse, at de kan vinde en voldgiftssag, og at man efterfølgende lægger regningen tilbage til dem, så det ikke får nogen konsekvenser for Beof. Hvordan forholder du dig til det?

– Det forholder jeg mig faktisk ikke til. Det er forhandlinger, de to selskaber har med hinanden. Jeg skal ikke ind i forhandlinger med de to selskaber. Min rolle er at få de to selskaber til at forhandle. Hvordan de regner priserne ud, hverken kan eller vil jeg gå ind i. Det fyger jo rundt i luften med tal. Det er dét, de to selskaber skal bruge noget tid og energi på, og det er det, de ikke har villet.

Som det er lige nu, kan man så ikke sige, at et kommunaltejet selskab knægter et forbrugerejet selskabs selvstændighed? For uanset hvordan RVV har strittet imod, og på trods af en kendelse fra voldgiftsretten, ser udfaldet ud til at blive det samme.

– Jeg har ikke nogen forudsætninger for at gå ind i den situation. Der er heldigvis statslige myndigheder som Forsyningstilsynet, som holder øje med sådan noget. Det er dem, der kontrollerer priserne.

Netop, og der kommer en klagesag hos Forsyningstilsynet.

– Ja, vi har hele tiden sagt, ”så må I bringe det til myndighed”, men det har de (RVV, red.) heller ikke villet. Lovgivningen siger, at man ikke må opkræve en større varmepris, end hvad det koster at producere. Og heller ikke opkræve mindre. Så retsfølelsen ligger netop præcis i, at staten har lavet en myndighed, der regulerer det her område, og at man har en ret stram lovgivning. Jeg kan heller ikke forstå, at man kan være så uenig om prisen, når man er så reguleret, og du har en myndighed til at tjekke det for dig.

 

Jeg ved ikke helt,
hvad der er foregået

 

Hvad med spørgsmålet om, hvordan fordelingen skal være mellem varme- og elsiden? Har du heller ingen holdning til det?

– Hvordan skulle en helt almindelig borgmester, der ikke har adgang til deres produktionsforhold, have det. Og det er heller ikke vores opgave, men statens vurdering.

Erik Steen Andersen sagde, da jeg interviewede ham i sidste uge, at det rimelige set med RVV’s synspunkt ville være, at ejerne – altså kommunen – sikrer den varmepris, som de mener at være blevet stillet i udsigt inden ombygningen. 

– Derved vil han også have, at jeg skal gå ind og blande mig direkte og vurdere, hvad der er den rigtige pris. Og det hverken kan eller skal jeg.

Argumentet for at gøre det skulle jo være, at RVV aldrig har givet samtykke til ombygningen. 

– Jeg ved ikke helt, hvad der er foregået. Når jeg ser tilbage, kan jeg konstatere, at man var fælles om projektet fra 2010. I 2015 skriver RVV til kommunen, at man ikke er uenig i ombygningen af blok 6, men at uenigheden går på prisafregningen. Hvad der derfra sker, ved jeg faktisk ikke. Men der er en kæmpehistorik. Det, der er vigtigt, er, at sige: ”skal vi prøve at holde fokus på, at vi er i 2019”. Vi har et værk. Det er sat i værk og producerer, og det skal afskrives. Så kan man have alle mulige historiske referencer, men virkeligheden er, at vi har en opgave i 2019, som vi i hvert fald skal løse. Og det er at finde en prisaftale fra 1. januar 2020 og frem. Det skylder vi bornholmerne.

Mener du, at det bør tale til Rønne Vand og Varmes fordel, at de klart har givet udtryk for, at de ikke gav samtykke til projektet?

– Det er vel det, som voldgiftssagen har lagt en ramme for.

Nej, de har kun lagt en ramme for 2018 og 2019 og tager ikke stilling til tiden efter 2020, hvor varmeaftalerne ikke længere gælder.

– Jeg skal som sagt ikke blande mig i de forhandlinger, der skal være fremadrettet. Det er to selskaber, der skal forhandle en pris sammen, og det gør de efter nogle objektive kriterier. Jeg kan undre mig over, at det kan være så svært at finde ind til de objektive kriterier. Men det er jo sådan, det er. Det er ikke et forhandlingsrum, jeg skal være i – hverken lovgivningsmæssigt eller kompetencemæssigt.

Hvad er din rolle på de møder, du er vært for?

– Når jeg har dem til kaffe, er det som borgmester for en ø, hvor der er frustrerede borgere, som bliver taget som gidsler i et eller andet spil mellem selskaber. Min øvelse er at prøve de to sammen og mane til sund fornuft.

Ville den ideelle løsning fra jeres side være, at de to selskaber fusionerer?

– Det tror jeg da, ville være det allerbedste og nemmeste for øen. Som almindelig bornholmer synes jeg, det er mærkeligt, at du i Rønne har fjernvarmepriser, der er langt lavere end på resten af øen. Det glemmer rønneboerne måske også.

Men jeg må også bare konstatere, at det har Rønne Vand og Varme, som er forbrugerejet, sagt, at de ikke vil. Og så kan vi hverken gøre fra eller til. Jeg kan ønske rigtigt meget som borgmester, men det er bare ikke den virkelighed, jeg opererer i. Rønne Vand og Varme ønsker ikke en fusion med resten af øens forsyningsselskab, og så er det dét, vi laver løsninger ud fra.

 

Et fælles selskab, der
varetager Bornholms
interesser, tror jeg, ville
være det bedste for Bornholm

 

Ville du foretrække en fælles varmepris på hele Bornholm.

– Et fælles selskab, der varetager Bornholms interesser, tror jeg, ville være det bedste for Bornholm. På alle måder ville det være nemmere, og det er også derfor, vi for nogle år siden slog forsyningen (Bornholms Forsyning, red.) og Østkraft sammen, for vi kunne se, at der var nogle selskabsinteresser, der kom i karambolage. Og det er ikke i Bornholms interesse.

Historikken er jo sådan, at de, som har boet i Rønne i 30 år, tidligere har haft store omkostninger, som er nu er blevet bragt ned, fordi gælden er blevet afdraget.

– Jo, men sådan er der altid masser af historik blandet ind. Jeg flyttede til Rønne for fire år siden, og jeg har bare haft gavn af lave fjernvarmepriser, men har ikke været med til at betale regningen. Jeg tror, at det ville være til øens bedste, hvis ét selskab varetog de samlede interesser for øen, og man løftede lidt i flok og ikke havde den modstilling mellem Rønne og resten af øen. Men det er bare ikke der, vi er. Rønne Vand og Varme har givet klart udtryk, at man ikke ønskede at være en del af det. Og det er jo fair nok.

Kan en fusion på lang sigt blive en del forhandlingerne?

– Nej, det kan det jo ikke. Der har jeg én stemme ud af 7.000 husstande i Rønne-området. Men når du spørger mig, om det vil være det mest ideelle, siger jeg, ”ja, det er det”. Prøv at lav en beregning på, hvad det har kostet i advokatudgifter for de to selskaber. Det er jo helt vildt. En advokattime koster på en god dag 3.000 kroner.

Jeg ved, Rønne Vand og Varme har fået dækket advokatudgifter for over en million kroner, fordi de vandt sagerne. Men jeg ved ikke, hvad Bofa og Beof har betalt for at have et top-advokatfirma til at køre sagerne. Det kan være, at I kan oplyse det?

– Jeg aner det ikke, men ved bare, hvad advokater koster. En ting er pengene, men man har også brugt en hulens masse energi. Tænk, hvis al den tid, man har brugt på at bekrige hinanden, var brugt på at forhandle en varmepris. Så kunne det være, vi var i hus. Jeg synes, det er spild af tid og spild af penge. Man skaber frygt og frustration, og jeg kan ikke gennemskue, om det er nødvendigt at skabe den frygt og frustration på nuværende tidspunkt. Det synes jeg i virkeligheden er det mest ulykkelige ved den situation.

Synes du vil være helt urimeligt, hvis folk uden for Rønne kommer til at betale en del af den her regning?

– Uanset hvordan det ender, kommer alle bornholmere til at betale en del af den her regning.

 

Det er bornholmerne,
der ejer begge selskaber.
Der er en regning, der
skal placeres et sted

 

Hvad mener du med det?

– Jo, fordi det er bornholmerne, der ejer begge selskaber. Der er en regning, der skal placeres et sted. Jeg kan jo se, at nogle af Rønne Vand og Varmes kunder siger, at det smarteste ville være et bygge et nyt varmeværk. Jo, men så står du med et varmeværk til 130 millioner, som du mister fundamentet for, og som ikke har en eksistensberettigelse. Hvem er det så, der betaler den regning? På et eller andet plan bliver det øen, der skal betale for det her. Fordelingen er uvis.

Men skal regningen udelukkende være Rønne Vand og Varmes, som der lægges op til lige nu?

– Jeg må ærligt indrømme, at jeg ikke kan gennemskue de tal. Hvis jeg spørger den ene part, siger de ét. Spørger jeg den anden part, siger de noget andet. Og så lige pludselig varsler de nogle prisstigninger, der i hvert fald er meget højere end de tal, nogen af dem siger. Det er meget svært at se, hvem der har ret i den her strid, og hvem der opfører sig bedst over for sine kunder. Så jeg tror egentlig bare, jeg vil konkludere, at man skal prøve at sætte en streg hen over historikken og fokusere på, at man har en bunden opgave, der hedder, at man skal finde en prisaftale inden 1. januar. Og så må man meget gerne bruge tiden på at udrede det andet bagefter.