Ruts Kirke har fået bevilling på en kvart million kroner: Klokkerne bliver automatiseret

– Jeg blev spurgt af menighedsrådet, om jeg synes, det er en god idé. Det synes jeg, for det er kun en fordel for mig. Jeg skal på et tidspunkt tænke på at stoppe, og så kan jeg gå lidt ned i tid til at starte med.

Det siger Michael Sander, graver ved Ruts Kirke, som har fået godkendt en ansøgning om at indføre automatisk klokkeringning. Bornholms Provsti har bevilget 224.875 kr. i budget 2020 til arbejdet.

Menighedsrådet har beregnet, at man med automatiseringen kan spare 180 gravertimer og cirka 100 medhjælpertimer om året.

– Jeg går op i klokketårnet klokken 8 om morgenen og ringer solen op og igen klokken 16 og ringer solen ned. Så ringer jeg tre gange inden gudstjenesten om søndagen, fortæller Michael Sander om det daglige arbejde med klokkeringningen.

Dertil kommer ringninger ved særlige tjenester.

– Det er en vanesag for mig. Men det betyder, at jeg ikke kan tillade mig at tage hjem tidligt nogle dage, med mindre jeg kører herop igen. Det er ulempen ved det, siger Michael Sander.

Er det et hårdt arbejde?

– Det synes jeg jo ikke. Men man kan godt få lidt med skuldre og albuer. Det meste af tiden kører klokkerne selv. Det er kun det at starte og stoppe klokkerne, der kan være lidt hårdt, forklarer graveren.

Man bruger begge klokker, når der ringes ind til gudstjenesten, mens man bruger en klokke, når solen ringes op og ned.

Samarbejde på vej

Den manuelle klokkeringning foretages med reb fra etagen under de to klokker, og man har høreværn på. Menighedsrådsformand Leo Nielsen siger, at den arbejdsmiljømæssige side af sagen hele tiden har været i orden.

– Vi kan ikke blive ved med at holde på vores graver, der på et tidspunkt i løbet af de kommende år går på pension. Hvis man i fremtiden skal lave et samarbejde om pasning, når der skal skiftes graver, er det godt, at der er automatisk klokkeringning, forklarer Leo Nielsen

Han siger, at det vil være nærliggende med et samarbejde med Hasle Kirke. De to sogne deler i forvejen præst.

– Vores overvejelser går også på, at der er færre kistebegravelser, hvilket betyder, at der med tiden bliver mindre at passe. Så på et tidspunkt vil vi alligevel ikke kunne holde en fuldtidsgraver i Rutsker, siger Leo Nielsen.

Lugerne skal åbnes

Menighedsrådsformanden forklarer, at et automatisk anlæg er en maskine, der trækker klokkerne i gang, så de ringer på de indkodede tidspunkter. Anlægget kan også styres manuelt.

– Anlægget skal samtidig kunne åbne lugerne i tårnet til alle fire verdenshjørner, så klokkerne kan høres bedre i sognet. Det er i dag også et manuelt job at åbne lugerne, før man går i gang med ringningen, siger Leo Nielsen.

 

 

Klokkerne blev flyttet i 1866

Ruts Kirkes klokker hang oprindelig i det gamle klokketårn, der står på kirkegården sydvest for kirken. I 1866 blev klokkerne flyttet til det nye vesttårn, der var bygget til kirken.

Det gamle klokketårn menes at stamme fra sidst i 1500-tallet, mens Ruts Kirke er bygget cirka 1200. Det gamle klokketårn bruges ikke til noget i dag. Det var også tæt på, at det blev revet ned i forbindelse med byggeriet af det nye tårn. Det blev i stedet fredet under Nationalmuseet og er siden blevet renoveret flere gange – senest i 2011. Rutsker Menighedsråd har siden 1988 haft ansvaret for klokketårnets vedligeholdelse.