Højere varmeregning kan cykle rundt og rundt

Private borgere i ikke bare Rønne, men på hele Bornholm risikerer at skulle betale mere, hvis varmestriden mellem Beof og RVV ender med, at RVV opkræver kunderne i gennemsnit 47,8 procent mere for varmen end nu.

Også byens virksomheder og butikker og de to private skoler og daginstitutioner vil i så fald få en højere varmeregning. Det samme vil en lang række af regionskommunens bygninger og institutioner: De to Rønne-skoler, de to plejecentre, børnehusene, svømmehallen, biblioteket, borgmesterkontoret og adskillige andre.

For kommunen vil den samlede ekstraregning overstige tre millioner kroner. Det er penge, som kommunalbestyrelsen til syvende og sidst vil få til opgave at finde. Dermed kan kommunens ekstraregning i princippet ende hos hvem som helst på Bornholm afhængigt af, hvor politikerne vælger at finde pengene.

Kommunens samlede regning til RVV lød sidste år på 4,4 millioner kroner eksklusiv moms (kommunen får refunderet moms på varmekøb), når man kun kigger på rene varmeforbrug og ser bort fra alle de faste poster som arealbidrag og bidrag til energispareaktiviteter. De kommunale bygninger brugte tilsammen cirka 41.500 gigajoule varme, oplyser Steen Pedersen, driftsleder for bygningsdrift i kommunens Ejendomsservice.

– Ejendomsservice administrerer ikke alle kommunale bygninger, men næsten, fortæller Steen Pedersen, der har trukket tallene fra omkring 50 kommunale RVV-fakturaer fra 2018.

Gennemføres den varslede prisstigning, stiger taksten før moms fra 106 kroner til 185 kroner per gigajoule. Regningen hos Ejendomsservice lander derfor på cirka 7,7 millioner kroner, hvis varmeforbruget er det samme.

– Jeg er bare nødt til at betale det, det koster, siger Steen Pedersen.

Priser og takster kan stige

Butikkerne og de private skoler og daginstitutioner har mulighed for at lade ekstraregningen gå helt eller delvist videre til kunderne. Hvad enten det er butikskunder eller forældre til børn i de private skoler og daginstitutioner.

På både skoler, daginstitutioner, butikker og virksomheder reagerer lederne spontant ved simpelthen ikke at tro på, at RVV og Beofs varmestrid ender med så stærkt forhøjede priser, som RVV varslede i sidste uge. Nærmest alle steder siger lederne uopfordret, at parterne må begynde at forhandle, og at slutresultatet kan blive nødt til at ende et andet sted.

På de to private skoler og daginstitutioner vil lederne gøre meget for, at forældrene ikke kommer til at betale bare en del af prisen for en højere varmeregning. Børnehuset Midgården garanterer, at forældrenes betaling ikke stiger.

Fælles for de fleste er også, at varmeregningen allerede er blevet tjekket, da RVV i sidste uge varslede de højere priser. Adskillige steder begyndte de første tanker om, hvor pengene skal findes også i sidste uge.

 

Kommunen har endnu ikke forholdt sig til konsekvenserne

 

Winni Grosbøll (S), Bornholms Regionskommune, borgmester

Seneste års varmeregning hos RVV: 4.400.000 kroner (faste bidrag ikke medregnet). Tallet dækker folkeskoler, kommunale daginstitutioner, ældrecentre, idrætshaller, administrationsbygninger, etc.

– Jeg kan ikke helt gennemskue, om de prisstigninger, som de varsler, står til troende. Så jeg forholder mig til dem, hvis det viser sig, at det er rigtigt.

Hvad vil konsekvensen være for kommunen?

– Konsekvensen er jo voldsom, når man varsler sådan nogle prisstigninger. Men det er en varsling.

– Hvis de gennemfører det her, vil det være voldsomt. Et er de kommunale institutioner, men vi har også varmetilskud at betale. Pensionister skal have kompensation for deres varmeregninger og alt sådan noget, så regnestykket er ret komplekst. Det er dog ikke noget, vi som kommune er gået ind i endnu.

– Lige nu tror jeg, at vi, ligesom alle andre der skal betale regninger, synes, at det er frustrerende. Og det er især frustrerende, fordi man ikke kan finde ud af, om det her er en brik i et forhandlingsspil, hvor man egentlig ser lidt stort på, at der sidder 14.000 mennesker og bliver fanget.

 

Rønne Privatskole vil måske spare på ... varmeoptimering

 

Jesper Jørgensen, skoleleder på Rønne Privatskole.

Seneste års varmeregning: 262.100 kroner.

– Vi er i gang med at bygge om, så vores varme bliver baseret på ventilationsvarme. Så vi kommer til at spare noget varme. Vi havde i hvert fald håbet at komme til at spare noget, men det gør vi så altså absolut ikke med det her.

– Kommer der en ekstra udgift, vil vi gerne holde den på ejendomsdelen. Det kan blive mindre vedligeholdelse eller noget andet. Det kan også være, at vi ikke vil have råd til at følge vores plan om varmeoptimering. På den måde vil det bide sig selv i halen.

– Vi vil helst lade en ekstra udgift ligge i ejendomsdelen. Kan det ikke lade sig gøre fuldt ud, må man sætte en masse andre ting i søen. Det kan blive undervisningsmaterialer og ture ud af huset, men det kan også blive forældrebetalingen.

– Lige nu har vi ingen initiativer i støbeskeen. Først og fremmest håber vi, at parterne får forhandlet sig til rette.

– Vi må se, hvordan sagen lander, og så må jeg eventuelt sætte mig ned og regne på det. Er ekstraregningen over et vist beløb, må vi tænke over, hvor vi så vil skære ned. Først var det vores koblingsprocent på statens tilskud, der var i fare. Det blev så reddet, men så kommer det her nu.

 

Midgården lover at skåne forældrene

 

Alexandra Jespersen, leder af Børnehuset Midgården.

Seneste års varmeregning: 62.000 kroner.

– Vi bor i et kæmpestort hus, og jeg undersøgte i sidste uge, hvad det vil koste for os. Det vil føre vores varmeregning op i nærheden af 100.000 kroner, og det er jo vanvittigt mange penge.

– Hvis det går sådan, er vi jo nødt til bare at betale. Jeg tænker, at vi vil skrabe pengene sammen rundt omkring i budgettet. Det kan blive på inventaret, og det kan blive på ture ud af huset. Vi kan ikke bare bruge mindre varme.

– Vi kommer ikke til at spare på medarbejdere, og forældrebetalingen kommer ikke til at stige. Men vi finder pengene, selvom det vil være penge, som jeg meget hellere vil bruge på børnene.

– Jeg synes, at det er noget pjat at tage sådan et slagsmål i pressen. De skulle tage at finde en løsning og melde den ud, når de har den. Det andet her gør bare alle utrygge.

 

Prisen på te kan stige – eller Brandt kan tage smækket selv

 

Philip Brandt, Bornholms Thehandel.

Seneste års varmeregning: 4.958 kroner.

– Der er to måder at gøre det på: Vi kan tage smækket selv, eller vi kan lægge det over på kunderne. Eller en tredje, hvor vi lader kunderne æde én bid og selv tager den anden. Men lige meget hvad vi gør, gør det her det jo ikke mere spændende at drive forretning.

– Vi har måske den fordel fremfor større virksomheder, at vi kan reagere hurtigt og fleksibelt, men vi kan ikke gøre så meget endnu. Lige nu ser vi tiden an og ser, hvordan det lander.

– Vi må overveje, hvad vi gør, når vi ser, hvor galt det går.

 

Stort værksted på havnen har aldrig fået fjernvarme

 

Claus Andersen, direktør i Sydhavnens Motorværksted. Bliver ikke påvirket af højere varmepriser.

– Vi har ikke fjernvarme i hovedbygningen. Her har vi oliefyr og varmepumper.

– Men vi har fjernvarme i vores lokaler på Munch Petersens Vej. Lokalerne står tomme lige nu, men vi planlægger at leje det ud næste efterår, når der kommer nogen for at sætte vindmøller op på Kriegers Flak.

– Indtil da bruger vi kun lokalerne på Munch Petersens Vej sporadisk, delvist som lager. Går det helt galt med varmeprisen, må vi sætte varmepumper op i lokalerne.

 

Ekstra varmeregning kan koste en ekstra voksen

 

Sascha Nielsen, leder af Rønne Børneasyl.

Seneste års varmeregning: 44.852 kroner.

– Jeg ved ikke, hvad vi gør, hvis varmeprisen stiger så meget. Vi skal tale om det, når vi har bestyrelsesmøde på torsdag. Jeg kan ikke rigtig sige noget før da.

– Det er super ærgerligt, for vi har lige fundet penge i budgettet til at ansætte en ekstra voksen. Men vi bliver nødt til at se på hele økonomien, når der kommer sådan noget her.

– Forældrebetalingen er noget af det, som vi skal tale om på torsdag. At sætte betalingen op er en mulighed, vi har, men vi har i mange år haft en linje om at følge de kommunale takster.

 

Fotos: Berit Hvassum, Jens-Erik Larsen og Allan Rieck