DR søger statister

| 11. NOV 2019 • 16:19
Af:
redaktionen

11. NOV 2019 • 16:19
DR søger to mandlige statister i alderen 35 til 40 år til en optagelse torsdag den 28. november om eftermiddagen og aftenen.

Optagelsen foregår på Bornholm og er til en serie om krimiforfattere, fortæller DR på Facebook.

– I serien følger vi krimiforfatteres arbejde med at researche og skrive deres bøger. Serien har også et lag, der visualiserer udvalgte afsnit fra forfatterens bøger. Det er denne del jeg søger statister til, hedder det i et opslag.

Optagelserne er uden lyd og replikker og giver 500 kroner på gavekort i honorar. Interesserede kan kontakte kjlk@dr.dk.