Bornholms Politi har beslaglagt mere end en halv million fra narkomiljøet

| 11. NOV 2019 • 13:50
Af:
redaktionen

11. NOV 2019 • 13:50
Bornholms Politi slog i sidste uge til mod flere adresser på Bornholm i forbindelse med handel med narkotika. Det oplyser ordensmagten i en pressemeddelelse.

Politiet har blandt andet beslaglagt et beløb på den anden side af en halv million kroner.

– Pengene menes at stamme fra handel med narkotika. Aktionerne er et resultat af den fortsatte indsats mod narkotika, og Bornholms Politi vil fortsætte dette tryk mod de personer, der sælger narkotika på Bornholm, lyder det fra Bornholms Politi, som i sidste uge også fik fat i en 46-årig kvinde, der lørdag blev varetægtsfængslet for handel med kokain.

– Det skal igen nævnes, at denne indsats ikke kan laves af politiet alene. Vi er afhængige af de mange og gode tip, vi får fra bornholmerne, men det mest effektive middel er, at forældre holder øje med deres unge og nok aller vigtigst, at de unge holder øje med og støtter hinanden i, at stoffer er en virkelig dårlig idé, lyder det fra politiet.