Beof-direktør: Borgerne kommer til at betale på den ene eller anden måde

I den forgangne uge med varmekrig i Rønne har de to hovedbudskaber, der udsendes fra skyttegraven på Skansevej – hos Bornholms Energi og Forsyning (Beof) været klare:

1) De varslede enorme prisstigninger på fjernvarme skyldes udelukkende Rønne Varme, som kunne vælge at betale Beofs tilgodehavende med de 43 millioner kroner, som Rønne Varme har overopkrævet fra kunderne og hensat til fremtidige investeringer.

2) Rønne Varme vil ikke mødes til forhandlinger.

Kaptajnen i den anden skyttegrav, Rønne Vand og Varmes direktør Erik Steen Andersen, forklarede i lørdagsavisen, at Rønne Vand og Varme ikke anerkender, at de ”skylder” penge, og at langsigtede forhandlinger først bliver en mulighed, når Beof er villig til at justere varmepriserne, som forlanges betalt af Rønne Varme.

At fjernvarmekunderne kan forvente gennemsnitlige prisstigninger 47,8 procent næste år, skyldes både, at produktionsprisen bliver forholdsvis høj (111 kroner per gigajoule), og at det økonomiske tab, som Beof har lidt de seneste par år, lægges oven på varmeregningen i 2020 og 2021 (50 kroner per gigajoule). Erik Steen Andersen fortalte, at det krænkede hans retsfølelse, at Beof på den måde bliver holdt skadesfri.

Rasmus Sielemann Christensen, det var Beof, der tabte voldgiftssagen, så hvorfor skal det ikke have nogen økonomiske fordele for Rønne Varme, at de ikke gav samtykke til ombygningen.

– Jeg var ikke direktør dengang, og jeg vil gerne – som jeg har sagt før – medgive, at processen frem til beslutningen ikke var elegant. Den var ikke god, men beslutningen om at bygge om var rigtig, siger Rasmus Sielemann Christensen, der har været direktør i den kommunalt ejede forsyningskoncern siden sommeren 2016.

Han fremfører, at kraftvarmeværkets varme var blevet meget dyrere, hvis ombygningen ikke havde fundet sted. Havde kul fortsat udgjort størstedelen af den anvendte brændsel, ville prisen for en gigajoule ifølge Rasmus Sielemann Christensen være i omegnen af 140 kroner.

– Med kulkraft ville varmen være blevet dyrere. Det var et resultat af, at der ville blive lagt en begrænsning for de gode vilkår, vi havde for biomasse. Derfor hastede det, og varmekunderne har den store fordel af ombygningen, siger direktøren.

Ophævede aftalen

Bornholms Energi og Forsyning ophævede i begyndelsen af 2018 varmeaftalen med Rønne Varme med begrundelsen om, at Rønne Varme misligholdt aftalen ved at underbetale Beof’s datterselskab Bornholms El-produktion. Det underkendte voldgiftsretten imidlertid i juni 2019.

– Da RVV holdt op med at betale, anlagde vi voldgiftssagen netop for at undgå den situation, vi står i nu med underbetaling. Og i de seneste to år har Rønne Varme fået en varme, der er meget billigere, end vi har produceret den til. Jeg vil holde fast i, at det er borgerne, der låner penge til Rønne Vand og Varme. Og på trods af man i 2019 har langt over 50 millioner kroner af borgernes penge stående, siger Rasmus Sielemann Christensen.

Op til ombygningen forventede Østkraft at kunne producere varmen til en væsentligt lavere pris end de 111 kroner, som produktionsprisen næste år er sat til. I beregninger blev en produktionspris på 82 kroner per gigajoule anslået. Da kommunalbestyrelsen i juni 2015 stillede kommunalbestyrelsen en kommunegaranti til et lån på 122 millioner kroner – svarende til de 90 procent af investeringen, som det var meningen, at Rønne Varmes kunder skulle betale over regningerne – stod der i sagsfremstillingen, at ”varmeprisen til RVV forventes reduceret som følge af ombygningen”.

 

Nu sidder energimyndighederne
og kigger på det her. De har tidligere
sagt, at vi har ret i vores tilgang

 

Det modsatte skete. Hvorfor kan I ikke levere billigere varme, som I forventede?

– Der er den forskel, at den lavere pris, RVV blev tilbudt i den tid, hvor den gamle aftale løb, blev tilbudt i mindelighed. Det sidste år inden ombygningen lå prisen på 105 kroner.

Rønne Varme mener, at 111 kroner er for alt for meget.

– Nu sidder energimyndighederne og kigger på det her. De har tidligere sagt, at vi har ret i vores tilgang.

Hos Rønne Varme forstår de ikke, hvordan I er nået frem til en pris på 111 kroner per gigajoule. Hvad har I gjort?

– Vi har lavet en ren pris efter varmeforsyningsloven.

Kan den forhandles?

– Alt kan forhandles. Det eneste, der ikke kan forhandles, er, at dem, der har mest glæde af anlægget, skal betale mest, siger Rasmus Sielemann Christensen, der glæder sig over, at ”RVV endelig har spillet prisen ind til myndighederne” i form af en klage rettet til Forsyningstilsynet.

– Nu har vi siden 2018, da vi sendte et kontraktudspil til RVV, ventet på at forhandle. Det har ikke kunnet lade sig gøre. Det ville være rart at kunne sætte sig ned og forhandle om prisen. Vi har ventet i et år. Det er en helt urimelig situation at stille rønneboerne i.

Hvad går jeres kontraktforslag ud på?

– I det udkast, vi har lagt frem, er der lagt op til, at varmesiden betaler 57 procent af udgifterne, og elsiden 43 procent.

Glider af på spørgsmålet

Bornholms Tidende spørger direktøren, om det betyder, at Beof er villig til at rokke ved fordelingen i investeringen på blok 6, hvor Beof hidtil har insisteret på, at Rønne Varme skal betale 90-92 procent. Det spørgsmål glider Rasmus Sielemann Christensen af på, men i en efterfølgende mail skriver han:

”Den generelle omkostningsfordeling mellem el – og varmesiden er der lagt op til skal være 43/57 – idet det netop er den fordeling, der er mellem el- og varmeandelen af den samlede investering. De 90/10 er en delmængde af dette regnestykke ift. dele af ombygningen.  Det er selvfølgeligt noget, vi skal se på sammen – men det kræver altså at vi først og fremmest møder en forhandlingsvilje”.

En længerevarende aftale kan også indeholde fremtidige fælles investeringer, der kan gøre el- og varmeproduktionen mere bæredygtig og omkostningseffektiv, forklarer Rasmus Sielemann Christensen.

 

Vi er klar til indføre
varmepumpeteknologi, og
der er gjort plads i blok 6,
men det tør vi ikke lige nu,
når 6.500 borgere er taget som gidsler

 

Hvad er jeres visioner for fremtidens varmeproduktion?

– Vi er klar til indføre varmepumpeteknologi, og der er gjort plads i blok 6, men det tør vi ikke lige nu, når 6.500 borgere er taget som gidsler. Nu må alle parter i den her sag lægge deres egoer til side. Det er, som om det er glemt i den her sag, at vi er der for borgernes skyld. Lige nu er dét, der optager os, at borgerne i Rønne finder en løsning.

– Prisstigningerne er helt unødvendige. Rønne Vand og Varme har hensat midler. Pengene er afsat til Beof. Så min opfordring er. Giv dem til Beof eller betal dem tilbage til kunderne.

Men Rønne Vand og Varme afviser, at de hensatte penge kan benyttes til at reducere varmeregningen, fordi de skal bruges på ombygningen af Blok 6.

– Vi vil gerne modtage pengene til det formål. Og hvis ikke de vil give dem til Beof, så giv dem til kunderne. Faktisk er de i 2019 fortsat med at samle endnu flere penge, så de kommer til at have over 50 millioner kroner sparet op. Det er helt uansvarligt, siger Rasmus Sielemann Christensen og kalder overførslen af de godt 40 millioner kroner til Beof ”en helt utroligt nem løsning.”

Beof-direktøren advarer mod Rønne Vand og Varmes planer om at bygge et nyt varmeværk i eget regi, så det forbrugerejede fjenvarmeselskab ikke behøver købe varmen fra omblæste blok 6.

– Vi har bygget et godt værk. Det ligger dér, og det fungerer. Hvis man fortsætter en stil, hvor man ikke betaler, hvad det koster at producere varmen, hvem søren skal så betale?

El-kunderne for eksempel?

– [Nogle sekunders tavshed] Borgerne kommer til at betale på den ene eller anden måde, idet vi som selskab hverken må tjene eller tabe penge. Ultimativt kunne vi komme til at stå i en situation, hvor der ikke vil være penge til at drive værket, siger Rasmus Sielemann Christensen.

– Man vil få et tab i størrelsesordenen 200 millioner kroner. Hvem skal betale de 200 millioner kroner? Det har jeg ikke fået noget godt svar på endnu. Ultimativt bliver det borgerne, der kommer til at betale. Det er bornholmernes penge, og Rønne Varme reagerer, som om de er klar til at hælde dem i havet. En tredjedel af borgerne på Bornholm bor i Rønne.

Rasmus Sielemann Christensen slutter af med at gentage sin hovedpointe.

– Vi har én opgave: At kunderne har en stabil, lav pris. Den er supernem at løse. Det sker ved, at de slår hul på deres store opsparing, og at de sætter sig ned med os og forhandler.