En glædens dag – for alle landets friskoler

Regeringen droppede mandag i denne uge forslaget om at spare 300 millioner kroner årligt på landets fri- og privatskoler.

– Det er jo en glædens dag, ikke bare for os her i Svaneke, men for alle landets friskoler, sagde skoleleder Matilde Lissau fra Svaneke Friskole i den forbindelse til Bornholms Tidende.

Regeringen havde ellers i finanslovsudspillet for 2021 et forslag om, at sætte den såkaldte koblingsprocent ned fra 76 til 71 procent. På den måde kunne man finde omkring 300 millioner kroner årligt, som i stedet skulle bruges til folkeskolen.

– Det kom ikke som en overraskelse, siger Matilde Lissau.

– Vi har jo arbejdet hårdt for det her ting i Dansk Friskoleforening. Vi har virkelig været ude at tale det ned, for det ville have voldsomme konsekvenser. 36 friskoler i udkanten ville have måttet lukke, hvis det var gået igennem.

– Her hos os på Svaneke Friskole ville det svare til en besparelse på omkring 3.000 kroner per elev, du skal spare fra det ene år til det andet. Det er altså virkelig mange penge.

Friskoler i udkanten

Alle landets friskoler ville være blevet ramt af besparelsen, hvis den var blevet vedtaget, men især friskoler i udkantsdanmark ville være blevet særligt ramt hårdt, mener Matilde Lissau:

–  Vi har jo overtaget bygninger og måske taget lån. Vi har ikke nogen, der vedligeholder og tager sig af vores bygningsmasse.

 

Spørgsmålet er, synes jeg, om
friskolerne ikke er gået hen og
også blevet folkets skoler?

 

– Socialdemokraterne har været ude og sige, at friskolerne melder sig ud af fællesskabet, men herovre er det jo f.eks. sandheden, at mange gerne vil have, at deres børn går i en skole i lokalmiljøet.

Flere af øens friskoler og privatskoler er opstået på baggrund af, at den lokal folkeskole er lukket. Det var tilfældet med både Sydbornholms Privatskole, hvor Matilde Lissau tidligere har været leder, og Svaneke Friskole, der opstod, da da man politisk besluttede at lukke Svaneke skole i 2015.

– Man vil gerne have, at ens børn går der, hvor man selv bor og have det netværk, der opstår, når man møder lærere og andre forældre på gaden. Så vidt jeg ved, er samtlige friskoler på Bornholm lige nu fyldt op. Så spørgsmålet er, synes jeg, om friskolerne ikke er gået hen og også blevet folkets skoler? Den diskussion, synes jeg, kunne være interessant at tage, siger hun.

Et år ad gangen er for lidt 

Matilde Lissau er ikke uenig med Socialdemokratiet om, at vi skal styrke landets folkeskoler.

– Det skal bare ikke være på bekostning af friskolerne.

– Jeg er rigtig lettet, men når det er sagt, så er det en udfordring for friskolerne, at koblingsprocenten hele tiden er til debat, siger leder Matilde Lissau fra Svaneke Friskole.

Friskolernes koblingsprocent afgøres nemlig fra år til år og er afhængig af, hvad folkeskolerne fra år til år modtager.

– Det er et utrygt grundlag at lave økonomisk drift på. For min skyld er den nuværende koblingsprocent på 75-76 % noget, der godt kunne ligge fast i en regeringsperiode på fire år Det ville kommunerne måske også sætte pris på?, siger hun.

– Det er svært at lave fremadrettede investeringer, og friskolerne har ingen steder at hente pengene, hvis vi mister dem via koblingsprocenten.