Ja, det regner – men ikke så meget som i det øvrige land

Året 2019 har kursen sat mod en nedbørsmæssig rekord.

– Vi har ikke nået den endnu, siger klimatolog ved DMI Mikael Scharling dog til Bornholms Tidende.

– Men der er stor sandsynlighed for, at vi når rekorden for både mest regn i efteråret og for mest regn i løbet af hele året.

Han oplyser, at rekorderne i givet fald skal ses i tidsperspektivet fra 1874 og frem til i dag.

– Hvad angår efteråret, ligger seneste rekord tilbage i 1967, da der blev målt 327 millimeter nedbør i løbet af september, oktober og november, siger klimatologen.

– Det vådeste fulde år havde vi i 1999 med 905 millimeter nedbør.

 


 

Som det fremgår af diagrammerne, ligger Bornholm konsekvent – i hvert fald, hvad angår de 10 første måneder af hvert år – lavere i forhold til, hvor meget nedbør landsdelen har fået i forhold til resten af landet. Men det er helt naturligt, forklarer klimatologen:

– Den ene grund er, at Bornholm jo er en relativt lille ø, og det forholder sig helt generelt sådan, at når der passerer en front (et grænselag mellem to forskellige luftmasser, typisk mellem varm og kold luft, red.), så regner det, men regnen kan blive forstærket på flere måder. En af dem er, når fronten passerer hen over den jyske højderyg, som presser luften opad. I og med det sker, bliver luften også afkølet, og eftersom kold luft kan indeholde mindre fugt end varm luft, falder der mere regn.

 

Når en front kommer ind
over land, bremses den op
af jordoverfladen, som
holder mere på luftmassen
end havet, som er ret glat.
Når luften bremses op, er
det lidt ligesom ude på
landevejen, hvor der opstår kø

 

– En anden grund er, at når en front kommer ind over land, bremses den op af jordoverfladen, som holder mere på luftmassen end havet, som er ret glat. Når luften bremses op, er det lidt ligesom ude på landevejen, hvor der opstår kø. Det betyder, at luften ligesom ved mødet med højderyggen bevæger sig opad, fordi der er trængsel, og dermed genereres der også mere nedbør. Det er nogle generelle mekanismer, som kan forklare, hvorfor det regner mere over et større fastland som eksempelvis Jylland i forhold til Bornholm, siger Mikael Scharling.

– En anden del af det er, at det meste af vores nedbør i Danmark kommer vestfra, så når luften har smidt meget af sin nedbør over først Jylland og siden Sjælland, er der, når den når til Bornholm, simpelthen ikke helt så meget fugt tilbage i den. Det medfører alt sammen, at Bornholm typisk vil have mindre nedbør end landet generelt.