Min regning stiger med 10 kroner om dagen

I aftes hentede jeg den seneste regning fra Rønne Vand og Varme i kommoden. Jeg havde lykkeligt glemt beløbet, som jeg betalte i september: 3.920 kroner for tre måneders vand-, varme- og afløbsydelser på aconto-basis.

Varmedelen udgjorde 2.453 kroner, og det synes jeg i forvejen er dyrt. Kan det virkelig passe, at man skal bruge 27 kroner om dagen på at holde mit hjem lunt og få varmt vand i hanerne? Dag ud og dag ind.

Betalingen er et lille bidrag til den biomasse, som Bornholms Energi og Forsyning brænder af på kraftvarmeværket i Rønne, hvor energien både bruges til at producere strøm og varme. Sidste år tog det kommunalt ejede forsyningsselskab imod 77.046 ton træflis og 1.287 ton træpiller. Træfliset stammer fra bornholmske træer og skove i Letland, Estland og Kaliningrad, og 90 procent er certificeret som bæredygtigt på den ene eller anden måde, kan man læse i Beofs statusrapport.

Jeg er sikker på, at der hurtigt indfinder sig en lyst til at brænde de varmeregninger, som rønneboer kommer til at modtage fra om tre måneder. Efterårets regning fandt jeg frem for at beregne, hvor meget dyrere det i 2020 bliver for mig at bo i det lille byhus.

Med et estimeret forbrug på 10 gigajoule over de tre måneder skal jeg næste år betale 3.442 kroner. Det er 989 kroner mere end hidtil. Eller mere end ti kroner yderligere per dag.

I forvejen var fjernvarmen i Rønne lidt dyrere end landsgennemsnittet, men betydeligt billigere end på resten af Bornholm, hvor investeringen i rørene har været mere bekostelig, og der har ikke været lige så mange år til at nedbringe gælden.

Næste år er der udsigt til, at rønneboerne skal betale endnu mere end resten af bornholmerne. Bor man i et hus i Rønne på 130 kvadratmeter med et årligt forbrug på 65 gigajoule (18,1 MWh), bliver prisen 19.885 kroner for fjernvarmen. En sådan pris ville i august 2019 have givet en placering blandt landets 20 dyreste fjernvarmeselskaber ud af de 390 registrerede selskaber.

 

Det, der er det springende punkt, er,
at man har afskrevet på rørene i Rønne
i 35 år. Selvfølgelig skal varmen være
billigere i Rønne end ude på øen

 

– Vi bliver blandt de nødlidende anlæg i Danmark. I 15 år har vi sloges for at få priserne ned på et ordentligt niveau, og nu er vi nede på landsgennemsnittet, forklarede Erik Steen Andersen mig i går.

Beofs kommunikationschef er enig i, at rønneboerne burde slippe billigere.

– Det, der er det springende punkt, er, at man har afskrevet på rørene i Rønne i 35 år. Selvfølgelig skal varmen være billigere i Rønne end ude på øen, sagde Klaus Vesløv.

Men her hører enigheden mellem Beof og Rønne Vand og Varme op, og det er tydeligt, at den mangeårige tvist disse dage føres strategisk i pressen. Beof-ledelsens budskab er, at RVV ikke behøver lægge prisstigningerne over på forbrugerne, fordi de allerede har opkrævet og hensat de penge, de – ifølge Beof – skylder Beof.

Omvendt fastholder RVV, at de aldrig har givet samtykke til millioninvesteringen på kraftvarmeværket, der i 2016 overgik fra kul til træflis. Hvilket RVV fik voldgiftsrettens ord for i juni.

Parterne udlægger teksten i egen favør, og man skal gå kritisk til værks og sætte sig ind i lovgivningens spidsfindigheder for at kunne yde kvalificeret modspil.

Det vil Bornholms Tidende bestræbe sig på at gøre den kommende tid.

Sagen er kompleks, og uenigheden om ombygningen går fem år tilbage, mens de afgørende varmeaftalers indhold trækker spor tilbage til 1990’erne. I går genlæste jeg voldgiftsrettens kendelse fra juni, hvor Rønne Varme blev pure frikendt i sagen om ombygningen af kraftvarmeværket på Rønne Havn. I kendelsen bliver historikken oprullet detaljeret over 78 sider, og tvistens hovedstridspunkter kan man få et overblik over i en anden artikel.

Mange rønneboer er de seneste dage blevet chokeret over nyheden fra Rønne Varme, og på sociale medier famler folk efter handlemuligheder. En lille glæde kan de finde i, at halvdelen af beløbet i prisforhøjelsesn ikke er permanent og formentlig vil vare to år, mens varmebrugerne indbetaler de godt 40 millioner kroner, som Beof mener at være blevet underbetalt i 2018 og 2019. Sådan behøver det imidlertid ikke gå, for RVV-ledelsen kommer til at klage over Beofs fremgangsmåde.

Én ting er sikkert – ombygningen til 124 millioner kroner kommer nogen på Bornholm til at betale for. Men lige nu står parterne bekymrende langt fra hinanden.

 

 

Priseksemplet

Priseksempel for standardhus på 130 kvadratmeter og årligt varmeforbrug på 65 gigajoule (18,1 MWh):

Forbrugerpris (kun variabelt forbrug): 231,38 kroner per gigajoule x 65 gigajoule = 15.039,7 kroner

Reel pris på varmeregningen: 15.039,7 kroner + 3187,5 kr (fast bidrag) + 12,75 kroner/kvadratmeter x 130 kvadratmeter (arealbidrag) = 19.884,7 kroner.

 

 

 

Forstå varmeregningen

Rønne Varmes varslede varmepris til forbrugerne i 2020 er 231,38 kroner per gigajoule. Dertil kommer det faste bidrag per kunde på 3.187 kroner (uændret fra 2019) og den arealbetingede afgift.

Beofs varslede pris til Rønne Varme er 70 kroner mindre per gigajoule – 161,31 kroner per gigajoule. Taksten består af den omkostningsbestemte varmepris på 111 kroner per gigajoule samt et beløb på 50,31 kroner per gigajoule, der stammer fra 2018 og 2019, hvor Rønne Varme med voldgiftsrettens velsignelse har betalt mindre, end hvad Beof opkrævede.

Forskellen på RV’s købspris og forbrugernes pris skyldes RV’s driftsomkostninger, herunder afdrag og renter, samt varmetabet i rørene.