Beof og RVV er uenige om prisberegning på flere niveauer

Om tre måneder kommer 1 gigajoule varme til at koste 231 kroner hos fjernvarmeforbrugerne i Rønne. Hidtil har prisen været 132 kroner.

Kort fortalt består den stærkt forhøjede varmepris, som fjernvarmekunder hos Rønne Varme ser ud til at skulle betale, af tre elementer – når man ser bort fra de faste bidrag på regningerne.

Knap halvdelen udgøres af den omkostningsbestemte produktionspris, som Bornholms Energi og Forsyning har sat til 111 kroner.

Godt 50 kroner er et toårigt tillæg, som Beof opkræver hos Rønne Varme for at dække den underbetaling, der er fundet sted fra Rønne Varmes side siden starten af 2018. De resterende 70 kroner er Rønne Varmes driftsomkostninger.

De to stridende parter bebrejder hinanden for størrelsen af de forskellige bestanddele.

Rønne Varmes ledelse påpeger, at den regulære varmepris, som Beof opkræver, er langt højere end annonceret i årene op til ombygningen. I 2014 forudsagde man Østkraft, der siden blev til Beof, en varmeproduktionspris på 82 kroner efter ombygningen til 100 procent biomasse. Mellem 2010 og 2016 – altså inden den omstridte ombygning – vekslede Beofs anmeldte varmeproduktionspriser mellem 88 og 96 kroner per gigajoule, fremgår det af Rønne Varmes oversigt. Prisniveauet er et af de aspekter, som Rønne Varme vil klage over, skriver de i brevet til deres kunder.

Rønne Vand og Varme mener at kunne producere fjernvarme til 72 kroner per gigajoule på et nyt varmeværk, der skal have sin energi fra en kombination af træflis og eldrevne varmepumper.

At prisen for 1 gigajoule varme er steget til 111 kroner, hænger sammen med sagens optrapning, forklarer Beofs kommunikationschef, Klaus Vesløv.

– Når man går ud af en kontraktuel situation, kommer vi ud i et andet regime, hvor der ikke er sikkerhed for investeringerne, siger Klaus Vesløv som forklaring på, at den omkostningsbestemte pris lander på 111 kroner per gigajoule.

 

Jeg konstaterer, at de hæver
prisen med 100 kroner over
for borgerne. Det har ikke
noget med os at gøre

 

Omvendt undrer Klaus Vesløv sig over, hvordan Rønne Varme har fået prisen til at stige med næsten 100 kroner, og han stiller spørgsmål ved både Rønne Varmes driftsomkostninger på 70 kroner per gigajoule og beslutningen om at opkræve de 50 kroner over varmeregningen.

– Jeg konstaterer, at de hæver prisen med 100 kroner over for borgerne. Det har ikke noget med os at gøre, siger Klaus Vesløv.

Han hæfter sig ved, at Rønne Varme over har henlagt 43 millioner kroner til fremtidige investeringer, og argumenterer for, at dette beløb burde overføres til Beof som betaling for afskrivningerne på ombygningen.

– De har pengene. Men dem vil de ikke betale. Hvis de ikke vil betale dem, skal de føres tilbage til kunderne, fastslår han.

Øremærkede investeringer

Erik Steen Andersen, Rønne Vand og Varmes direktør, er ikke enig i den udlægning. I gårsdagens avis forklarede han, at Rønne Varme ikke må gøre brug af det henlagte beløb, da det skal anvendes til den øremærkede investering – i dette tilfælde ombygningen af kraftvarmeværket på Rønne Havn.

Direktøren henviser Forsyningstilsynets ”vejledning om indregning af afskrivninger og henlæggelser i varmeprisen.

”Efter Forsyningstilsynets praksis skal henlæggelser ske til øremærkede nyinvesteringer. Hvis en investering ikke foretages alligevel, skal henlæggelsesbeløbene indtægtsføres. (...) Henlæggelser kan indregnes med op til 20 pct. af den forventede investerings anlægssum/afskrivningsgrundlag om året i fem år før idriftsættelsestidspunktet. Over de fem år kan der maksimalt henlægges 75 pct. af investeringens anlægssum/afskrivningsgrundlag.”

Mens Beof mener, at Rønne Varme blot skal ”betale det, de skylder”, som Klaus Vesløv udtaler, holder Erik Steen Andersen fast i, at Rønne Varme aldrig har været enig i udregningen af det beløb, som Beof har opkrævet, siden ombygningen blev fuldendt i 2017.

I en mail til Bornholms Tidende pointerer direktøren, at ”diskussionen om et eventuelt underskud for Beof i årene 2018 og 2019 i høj grad udspringer af, hvor mange omkostninger som Beof overfører til varmesiden og dermed letter elsiden.

Først Østkraft og siden Beof har lagt 90 procent af udgifterne til ombygningen over på Rønne Varme, og den andel er en af hovedknasterne i striden.

”90/10 delingen har vi fra første dag protesteret imod. Vi mener, at den burde være ca. 45 % til varmesiden og resten til el-siden, men vi har ikke kunnet flytte Beof”, lyder det fra Erik Steen Andersen.