4-kløver-klyngens ønske om at udvikle stisystemer, ankerpunkter og nye mødesteder i klyngens fire byer, får projektudviklings-støtte fra Realdania og Lokale og Anlægsfonden (LAG).
Det oplyser Realdania i en pressemeddelelse.
Bysamarbejdet 4-Kløver-Klyngen er et samarbejde mellem Nyker, Klemensker, Rø og Aarsballe og modtager 202.000 kroner i støtte.
Realdania og LAG har givet tilsagn om projektudviklingsstøtte til 14 ideer i 11 kommuner. De 14 projektideer er fordelt på 13 landsbyklynger og favner ca. 200 byer og op mod 65.000 borgere.
Klyngerne modtager mellem 85.000 og godt 200.000 kr. i støtte til projektudvikling.
Realdania og Lokale og Anlægsfonden har i alt modtaget 36 ansøgninger fra landsbyklynger fordelt på 28 kommuner.
I forlængelse af projektudviklingen kan projekterne ansøge om anlægsmidler hos Realdania og Lokale og Anlægsfonden, oplyser Realdania.