Så meget dyrere bliver fjernvarmen i Rønne

| 5. NOV 2019 • 15:40
Af:
jakob-noermark

5. NOV 2019 • 15:40
Rønne Vand og Varme har tirsdag varslet massive prisstigninger for selskabets fjernvarmekunder næste år.

For et hus på 130 kvadratmeter og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh (65 GJ) – det typiske standardeksempel, der bruges til at sammenligne fjernvarmepriser – vil fjernvarmeudgifterne med den varslede prisstigning gå fra 13.478 kroner i 2019 til 19.884 kroner i 2020.

Det svarer til en ekstraudgift på 534 kroner om måneden.

Rønne Varme har beregnet, hvad det vil betyde for nogle af Rønnes større fjernvarmemodtagere:

Almegårds Kaserne vil få en ekstraregning på ca. 1.212.800 kroner pr. år, og Bornholms Hospital skal betale på ca. 1.279.000 kroner mere.

For vuggestuer er prisstigningen beregnet til ca. 35.800 kr. pr. år, mens en skole i RVV’s eksempel får en ekstraregning på ca. 290.900 kr. pr. år

Direktør Erik Steen Andersen oplyser til Bornholms Tidende, at prisstigningerne træder i kraft i februar 2020.