Positiv rapport om teatret: Et fantastisk skulderklap

Over den store scene på Rønne Theater står der ”Lær viisdom af livets optrin”, mens teatrets to muser Melpomene og Thalia viser, hvad dét kan afstedkomme, idet den ene græder og græmmes, og den anden muntrer sig og ler så hjerteligt.

I disse dage må man formode, at lederen af Bornholms Teater, Jens Svane Boutrup, i overvejende grad ligner sidstnævnte. Teatret har nemlig været igennem en evaluering bestilt af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, og rapporten, som er udfærdiget af evaluatorerne Pernille Plantener Holst og Rikke Juellund, foreligger nu og skriver blandt andet om teaterchefen, at han ”er yderst kunstnerisk kompetent i forhold til repertoirevalg og udvikling af teaterets kunstneriske profil”.

Helt overvejende beskriver rapporten, som er den første siden en tilsvarende i 2011, et positivt billede af det bornholmske egnsteater siden 2005, som modtager 3,74 millioner årligt fra regionskommunen, hvoraf en procentdel refunderes af staten.

Jens Svane Boutrup, hvordan havde du det, da du læste rapporten?

– Jeg synes, det er en sindssygt flot evaluering. Jeg har jo også set de evalueringer, de andre egnsteatre har fået, og der ligger vi absolut i toppen. Så generelt synes jeg, det er et fantastisk skulderklap til det, vi laver, siger teaterchefen.

– Det jeg blev vildt glad for at læse i rapporten, ud over at de synes, vi er dygtige til det vi laver, er, at de skriver, vi har potentiale til at udvikle os yderligere i retning af scenekunstens kraftcenter af national betydning, siger teaterchefen.

– Det er virkelig fedt, ikke? Og jeg synes, det er interessant, hvordan regionskommunen reagerer på det. Kan vi have sådan en vision sammen, og hvordan arbejder vi videre med den?

 

Det falder ind i den bevægelse,
der er i gang, hvor man interesserer
sig mere for det lokale

 

Hvad tænker du selv? Hvordan kan man få national betydning med et teater, som ligger herude i Østersøen?

– Jeg har selvfølgelig spurgt evaluatorerne om, hvad det er for nogle ting, de peger på, og der er to ting, de ser potentiale i: Det helt oplagte, som ligger i bygningen og historien bag, det er, at vores teater er det ældste fungerende borgerteater, og derfor har det national betydning. Og det andet, som de nok især lægger vægt på, er det, vi gør med Bornholmerkrøniken og de tre forestillinger med nedslag i den bornholmske historie, vi er i gang med, og det drejer sig om, at vi på den måde er så lokalt orienterede.

– Det falder ind i den bevægelse, der er i gang, hvor man interesserer sig mere for det lokale. Og der er landets egnsteatre særlige ved, at der står, vi skal have en lokal forankring, men det er ikke alle, der har det, eller man har det på mange forskellige måder. Vi gør det i vores repertoire, hvor vi går benhårdt efter at lave forestillinger, som handler om folk, der bor her og om problemstillingerne vi har som samfund. Vores mål er at være katalysator for en lokal samtale.

Er det på den måde, I kan have national betydning – ved at vise vejen frem, hvad det angår?

– Ja, det tror jeg. Der er ikke mange, der gør det så systematisk, som vi nu gør det med bornholmerkrøniken. Det, der har gjort mig allermest glad i den forbindelse, er, at når jeg møder folk på gaden, jo, så taler de om vores forestilling ”Besat” om Anden Verdenskrig, men faktisk taler de endnu mere om den tid, altså krigens tid. Og så kan man ikke nå mere som teater. Så har vi taget debatten ud af teatret. Samtalen foregår ikke mellem teatret og folk, men mellem folk. Vi sætter gang i en lokale samtale, som handler om identitet, siger teaterchefen.

Stækket

Arbejdet og samtalerne i forbindelse med den aktuelle rapport ligger helt tilbage til foråret 2018, hvilket betyder, at der er sket en udvikling siden da. Eksempelvis påpeger rapporten problemer med teatrets hjemmeside, men den er netop gået i luften i en ny udgave, hvorfor kritikken næppe er relevant længere.

Ligeledes er rapporten inde på en strukturel problematik i forhold til, at Bornholms Teater lejer sig ind på Rønne Theater, som er en selvstændig institution, hvilket gør det uklart, hvem der egentlig tager teten på hvad, men også der er der sket en udvikling sidenhen, uden at den grundlæggende problematik dog kan betegnes som decideret løst, påpeger Jens Svane Boutrup.

– Så nogle gange stækker det os lidt i vores udviklingsmuligheder, at vi skal lave teater på et højt kunstnerisk niveau, men ikke kan råde frit over teatret, som andre lejere jo også skal have adgang til, siger han.

– Det kan på sin vis være en hæmsko, men er også en del af den virkelighed, vi har levet med gennem alle årene.

 

Jeg vil rigtig gerne ha’ en
kommune, som ser teatrets
potentiale, hvilket jeg ikke
altid synes, man gør

 

Kan I gøre noget ved det?

– Det er noget, vi arbejder på hele tiden – også på at få regionskommunen engageret i det. Det kan hjælpe, hvis den er tydelig i forhold til, hvad den egentlig vil med teatret. Altså, både i forhold til, hvad vi laver, og i forthold til, hvad Rønne Theater laver. Det meste af det, der foregår på teatret, har jo kommunal medfinansiering.

Nu har der lige været en større sag på radiofronten i forhold til Radio24Syv, Radio Loud og så videre, hvor der har været stor opmærksomhed om armslængdeprincippet, som siger, at politikerne tildeler penge, men ikke blander sig i, hvordan de bruges?

– Nej, de må ikke i forhold til i hvert fald egnsteatret blande sig i repertoiret, men de må gerne ha’ nogle ønsker til, hvilket opgaver vi løfter, og det vil vi faktisk rigtig gerne ha’, at de har. Jeg vil rigtig gerne ha’ en kommune, som ser teatrets potentiale, hvilket jeg ikke altid synes, man gør. Det er ikke bare en virksomhed, der ligger i kommunen, man må gerne tænke os ind i strategi og udvikling, for det ville være med til at løfte både kommunen og os, siger teaterchefen og tilføjer:

Sparring

– Kommunen kunne også godt være med til at skabe nogle klarere rammer for, hvad der skal være i Rønne Theater, og hvem der har ansvaret for hvad. Både vi og Rønne Theater er underfinansierede, og det jo sådan noget, som konflikter er lavet af. Men jeg vil gerne understrege, at der ikke er nogen aktuelle konflikter, vi har det godt og arbejder godt sammen – og vil også nogenlunde det samme.

– Men evaluatorerne påpeger altså, at der siden 2005 har manglet en afklaring i forhold til de lidt modsatrettede interesser, der kan være, og som, de mener, nu bør komme. Og jeg mener, man skal finde en model, som tilgodeser alle.

Der står i rapporten, at du mangler nogen at sparre med?

– Ja, det går jeg tænker over, hvad jeg skal gøre ved, siger teaterchefen.

– Hvordan kan jeg få en mere kontinuerlig sparring? Hvis det skal være lokalt, skal jeg jo finde noget, som har blik for de ting.

Han kunne måske tage en snak med Melpomene.

 

 

Styrker, svagheder, muligheder og trusler

Rapporten oplister en såkaldt SWOT-analyse. Det står for Strengths (styrker) og Weaknesses (svagheder), som omhandler de interne forhold, og Opportunities (muligheder) og Threats (trusler/barrierer), som omhandler de eksterne forhold.

Her oplister rapporten:

• Styrker

– Ambitiøst repertoire med fokus på lokale fortællinger.

– Teaterchefen er en dygtig teaterinstruktør.

– Faglig opmærksomhed og anerkendelse fra branche.

– Dygtig og effektiv fundraising.

– Har til huse i historisk nyrenoveret teaterbygning som alle i kommunen kender til.

– Kommunen har tillid til teateret.

– Lokal og national respekt om teateret.

– Meget og god omtale i lokale og nationale medier.

• Svagheder

– Manglende lokal kunstnerisk sparring til teaterlederen.

– Uklarhed i relationen til Rønne Theater.

– Følelse af mangelfuld hjælp fra kommunen.

– Skrøbeligt organiseret ledelse – for meget hviler på teaterchefen.

– Uklarhed omkring publikumsmålgruppe.

– En uklart kommunikeret profil og forvirrende hjemmeside.

• Muligheder

– Inkludere mere kontinuerlig medansvarlig kunstnerisk sparring.

– Nye lokale samarbejder.

– Udnyttelse af alternative spillesteder og formater.

– Afklaring af forhold på Rønne Theater vil danne grundlag for klarere profil.

• Trusler/barrierer

– Følelse af bundethed til en forholdsvis stor traditionel teatersal.

– Uoverensstemmelse mellem ambitioner, krav og ressourcer – særlig efter ophævelse af dispensation.

– Interessekonflikter mellem Rønne Theaters aktører.

– Udgifter ved at producere i fredet bygning.

– Økonomi baseret på indkomst fra fondsmidler.

– Fokus på konflikten på Rønne Theater i stedet for samarbejdet.