Træet sendes til Jylland

Bofa, der lige nu lægger arm med en ganske stor vision om, at der på Bornholm i 2032 ikke længere skal findes affald, kun ressourcer til genanvendelse eller direkte genbrug, opererer ikke nødvendigvis med nyt maskineri, der gør, at vi her på Bornholm selv vil kunne udnytte ressourcerne fra affaldet.

Der produceres omkring 75.000 ton bornholmsk affald på årsplan, 6.000 ton af det er f.eks. rent træ til genanvendelse. Ser man, hvordan de gigantiske træbunker ved BOFAs affaldstårn i Rønne hober sig op, er det oplagt at høre ekkoer fra Naturfredningsforening og biologer, der netop nu er begyndt at advare mod for kraftig skovning, idet de urørte og gamle skove – også på Bornholm – er noget af det, der tæller godt i CO2-regnskabet.

Men de cirka 6.000 ton brugt træ bliver sendt til Jylland, hvor det bliver omdannet til spånplader.

Hvorfor ryger det ikke i Bornholms fjernvarmesystem som træflis?

– Hvis vi brændte det af her på Bornholm, bliver det til energiudnyttelse, ikke til genanvendelse, forklarer Cæsar Funch Jørgensen, miljøchef hos Bofa.

– Vi går jo efter så meget genanvendelse som muligt. Når du brænder træet af, udnytter du det kun en gang. Sådan en spånplade har jo lang levetid, den kan anvendes mange gange, så det hænger meget bedre sammen med den cirkulære økonomi, som alle taler så meget om i de her år.

– Vores træ vil heller aldrig kunne blive brændt af i de bornholmske fjernvarmeværker hos Bornholms Energi og Forsyning, for der er en hel del regler omkring filtre og andre ting, så vi ville skulle have vores eget anlæg her på BOFA til det, forklarer han.

Har I nogle CO2-beregninger på, hvor meget transporten her betyder?

– Nej, der er ikke blevet regnet på transporten. Det er jo nogle lastvogne med 90 kubikmeter, så det bliver jo nok til noget CO2, indrømmer miljøchef Cæsar Funch Jørgensen.

 

Vi har for eksempel en fyr, der kommer og aftager brugte printerpatroner

 

At Bofas grønne omstilling i det hele taget ikke handler om at udvikle eller anskaffe maskineri, der kan omdanne bornholmsk affald til nye ressourcer, er tydeligt.

– Nej, det har vi ingen planer om. Vi er en kommunal virksomhed, så vi må ikke være konkurrenceforvridende, forklarer kommunikationsmedarbejder Brian Johansen fra Bofa.

Det gælder om at finde aftagere. Kort sagt; komme af med affaldet. Og ligesom der findes ejendomsmæglere og børsmæglere, findes der affaldsmæglere.

Det betyder, at det affald, der fra 2032 genanvendes på Bornholm ikke nødvendigvis kommer til at gøre nytte på Bornholm, ganske som træet.

Papiraffald sendes allerede til Sverige, elektronikskrot ryger til Tyskland, hvor producenterne af f.eks. din udtjente vaskemaskine står for bortskaffelsen.

Metalskrot er lige nu det eneste, der i første omgang bliver på Bornholm. Det ryger til Bornholms skrothandel, der så sender det videre ud.

Efterlyser gode ideer

Bofa efterlyser generelt idémagere og gerne lokale aftagere i form af små grønne virksomheder med gode ideer, der er interesserede i at tage alle typer affald til genbrug og genanvendelse.

– Vi har for eksempel en fyr, der kommer og aftager brugte printerpatroner, forklarer kommunikationsmedarbejder Brian Johansen.

Tonergenbrug.dk er en landsdækkende virksomhed, som indsamler brugte printertonere og blækpatroner til genbrug. Mellem 85 og 90 procent af de tonere, de modtager og behandler, bliver direkte genbrugt. Toneren bliver fyldt op igen med nyt pulver, renset, eventuelt slidte dele skiftet, så den er klart til at blive brugt igen.

Plastic er man endnu ikke nået til, og hos Bofa lyder forklaringen, at man ikke vil love borgerne noget, man ikke er sikre på at kunne holde.

Intet konkret om plastik

Spørger man ind til, hvad Bofa har tænkt sig at stille op med plasticaffaldet, når forbrændingsovnen om 13 år slukker, falder svarene hurtigt over i fortællingen om skandalen på Danmarks største affaldsselskab Vestforbrænding i København.

Her viste det sig, at løftet om 75 procents genanvendelse af plastic reelt kun var 31 procents genanvendelse. Det blev opdaget i august, i september blev direktør Peter Basland fyret.

– Branchen er lidt udfordret af, at plastic er meget svært at komme af med, især fordi de fleste produkter er af flere typer plastik blandet sammen, det er næsten umuligt at genanvende, forklarer Brian Johansen.

– Vi håber, at f.eks. EU i løbet af de kommende år kommer med nogle skrappere regler. Det vigtige er, at det bliver indsamlet og kommer i genanvendelse, bedre end vi gør i dag, men hvordan det rent konkret skal foregå, er rent gætteri lige nu.

– Når vi ser 14 år tilbage, er der jo sket rigtig meget, siger kommunikationsmedarbejder Brian Johansen, så vi tror på, at der vil ske endnu mere de næste 13 år.

 

Papir og pap kræver ikke meget CO2 at producere og er nemt at nedbryde, typisk på forbrændingsanstalt. Til gengæld er det ikke vandresistent, og det gør det umuligt at emballere f.eks. mejeriprodukter direkte i papir og pap. Det kræver en plasticmembran, som i mælkekartonerne, at anvende papir og pap.

Aluminium koster meget CO2 og er dyrt at producere, men holdbart og meget genanvendeligt.

Plastic er forholdsvis CO2-krævende, men billigt at producere, let at transportere, holdbart og genanvendeligt, men da to forskellige plasttyper sjældent kan blandes, er det nærmest en videnskab at sortere og genanvende plast.

Glas koster ligeledes meget CO2 at producere, er tungt at transportere, men er meget genanvendeligt.

Kilde: Arla