Pinds perspektiv: Jeg elsker efteråret – jagtens tid

PINDS PERSPEKTIV
Efteråret er over os. Det er jagtens tid. Bladene falder, og det brune løv minder os om forgængeligheden. Over hele landet hører man bøssernes brag og fasanernes karakteristiske lyd.

Der er et særligt fællesskab, når man sammen træder an til parolen. Ve den, der kommer for sent. Jagtherren byder velkommen og ofte bydes på et lille glas efter de obligatoriske meddelelser om, hvad der må skydes og de dermed følgende sikkerhedsforskrifter.

Ud går man på såten. Man fordels og hilser venligt som tak, når man modtager sin plads. Der står man og venter. Alt mens vejr og vind hersker omkring én. Tankerne får fri – og flyver. Her i naturen slipper man de snærende bånd og bliver et med det, der i mange årtusinder var menneskets virkelighed. I det fjerne anes klappernes bevidst skabte støj.

Der var engang, hvor det var føden, det gjaldt. Hvor det ritual, der gennemføres foran mine øjne, var dødsens alvor, der handlede om overlevelse. Kom jægerne ikke hjem med mad, var der ikke meget at spise – om noget.

Når kæden står der, skottende til hinanden, fornemmer man tidens gang. Og forbindelsen sluttes til de mange, der gik forud og stod det samme sted med det samme formål. At nedlægge byttet. Og på paraden ser man så udbyttet af dagen. Og ærer det.

Det er et særligt folk, jægerne. Det var en stor glæde for mig, mens jeg var justitsminister, at få hold på knivloven, der havde voldt så mange problemer for blandt andet jægerne. Også det, der kulminerede i et egentligt våbendialogforum, fik jeg startet i et tæt samarbejde med jægerforbundet. I dag inddrages bruger i langt højere grad end før. Og det fungerer godt.

De senere år er jagt blevet langt mere populært. Mange kvinder er begyndt at deltage. Og flere og flere får øjnene op for den fantastiske måde at komme ud i naturen på. Ofte nok betyder det ikke meget, om man får skudt noget – skønt det naturligvis er det morsomste. Alene det at komme ud er en velsignelse.


Bornholm har en fremragende jagt. Kronprinsen har overtaget prinsgemalens tradition med at skyde bukke herovre. Når de ti flotteste bukke skudt i Danmark gøres op, er flere – ofte de fleste – bornholmske. Alt dette er også udtryk for, hvilket niveau der er her på øen. Det kunne godt findyrkes.

Jagten er ikke længere bare bondens. Der er lange tråde ud i det øvrige samfund. Det bornholmske samfund kan bruge dette til at knytte endnu stærkere bånd til det øvrige Danmark – ikke mindst mennesker, der endnu ikke er stødt ind i Bornholm. Men for os, der elsker øen gør det ikke så meget – her er såmænd mennesker nok.

For mange er de jagtselskaber, der knytter sig til traditionen, det hyggeligste. Når sangenes synges, talerne holdes og historierne fortælles. Forhåbentligt er man hurtig over skudstatistikken… Ofte til stor moro – ”kan du huske…”, og ”var det ikke dig der…” og ”kender i den om…” Ud på aftenen – sent – bliver man afhentet. Det er klogest. En dag er gået i godt selskab. Der har aldrig været en jagt, jeg har fortrudt. Nær på naturen. Og nært på mennesket. Herligt. Jeg elsker efteråret.

 

 

Søren Pind

Skriver hver lørdag Pinds perspektiv i Bornholms Tidende.

Den tidligere Venstre-politiker er i dag arbejdende bestyrelsesformand i firmaet Langkjaer Cyber Defence, der bekæmper cyberkriminalitet.

Han har tidligere været uddannelses- og forskningsminister og justitsminister i Lars Løkke Rasmussens regeringer.

Han er født i 1969 i Herning som søn af Torben og Jytte Pind, der i dag bor i Bølshavn.