Cheføkonom Martin Salamon, Forbrugerrådet, har ikke noget entydigt bud på, hvorfor de bornholmske dagligvarepriser ifølge avisens pristjek ligger højt på Bornholm.
Transporten over Østersøen kan spille ind. Det samme kan turisterne og turistsæsonen, og prisniveauet i øens små og mindre dagligvarebutikker.
I de små og mindre dagligvarebutikker vil varerne helt naturligt koste mere, siger Martin Salamon.
– Der er visse steder på Bornholm, hvor man kan få tingene til ”resten af Danmark-priser”. Og så koster det mere – og det er ikke så underligt – i de små butikker, der ligger i lokalområderne. Her er der mere arbejdskraft pr. omsætningskrone, kundegrundlaget er mindre. Her betaler man også for, at man har adgang til et godt dagligvaresortiment i sit lokalområde, siger Martin Salamon.
Uundværlig
For mange, ikke mindst ældre og mindre mobile borgere kan den lille ultralokale dagligvarebutik ikke undværes.
Bornholm har en stor andel af ældre sammenlignet med det øvrige land. Både lønninger og indkomster er gennemsnitligt lavere på Bornholm end i resten af landet.
Set fra en forbrugervinkel giver det en skævvridning:
En mindre mobil forbruger med en lav indkomst, der er bosat i et af de meget små samfund og er afhængig af at handle lokalt, skal altså betale mere for dagligvarerne.
– Det er ikke en nem situation at være i, at man har en begrænset indtægt og måske ikke umiddelbart adgang til discountbutikkerne, siger Martin Salamon.
Valgene
Men det er vanskeligt at få et prisniveau på de små dagligvarebutikker i tyndt befolkede områder, der kan matche discountbutikkerne.
Det gælder også for det øvrige land, hvor de små dagligvarebutikker også kæmper for livet.
– Så avisens pristjek siger noget generelt om situationen på Bornholm: Valget mellem flere discountbutikker og lavere priser eller ikke noget valg og kun en lokalbutik for nogle forbrugere, der så til gengæld har en lokal butik. Som for eksempel i Pedersker, hvor man har sin Daglig Brugs og ikke skal køre rigtig langt for at finde et sted med mange rimelige priser. Det er en fordel, mener han.
Der er mulighed for at tage lidt højere priser, fordi vi er på en ø, hvor man ikke lige kan komme væk for at handle
Dagligvarepriserne på Bornholm er udtryk for mindre kundegrundlag og større omkostningerne.
Det er også et udtryk for, at konkurrencen på dagligvaremarkedet ikke er så hård på Bornholm. Eller med andre ord: Konkurrencen virker ikke så godt, vurderer forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea:
– Der er mulighed for at tage lidt højere priser, fordi vi er på en ø, hvor man ikke lige kan komme væk for at handle. Man kan lave pristjekket i københavnsområdet, hvor der er mange, mange kunder. Der er konkurrencen utvivlsomt noget hårdere og stærkere. Men heldigvis for jer kommer det jer til gode, at nogle landsdækkende discountkæder ikke benytter sig af, at I altså ikke kan løbe væk, men bliver nødt til at handle på en ø. Jeg er sikker på, at hvis man undersøgte dagligvarepriserne på andre øer, ville det – nu er Bornholm en stor ø – være mere udpræget med de dyre priser, siger forbrugerøkonomen.
Øget konkurrence
De tre discountkæder Rema 1000, Lidl og Netto er de billigste i avisens pristjek på 22 udvalgte dagligvarer. Rema var endda nogle få kroner og ører billige end på landsplan i avisens pristjek, mens Lidl og Netto var lidt dyrere.
At Bornholm i slutningen af 2016 og i 2017 fik Rema 1000 og Lidl til øen, hvor Netto ind til da havde haft discountmarkedet for sig selv, øgede konkurrencen på dagligvaremarkedet på Bornholm.
– Discountkæderne har helst sikkert undersøgt, at der er et ret højt prisniveau på Bornholm og har tænkt, at selvfølgelig skal bornholmerne også have Lidl og Rema 1000: Vi kan noget i resten af landet og i andre lande, så nu tager vi også lige Bornholm med.
– I har mange turister, som kender de her forretninger og gerne handler der. Så kan de være med til at give noget mere konkurrence, også i forhold til Netto, så I også får flere gode tilbud i forhold til områder i landet, hvor der bor mange flere mennesker, siger forbrugerøkonomen.
En afvejning
Discountkædernes indtog har udfordret de små dagligvarebutikker på øen yderligere.
– Det er klart. Det er igen en afvejning, fordi det er der nogle, der er kede af. Der bor en del ældre på Bornholm. Hvis man er så gammel, så man ikke længere har kørekortet, så er man afhængig af, at man kan handle lokalt. Så lægger man nok ikke så meget vægt på, om prisen er lidt højere på mælk og rugbrød og så videre, siger Ann Lehmann Erichsen.
– Selvfølgelig ville det være dejligt, hvis den gruppe også kunne få de lave priser. Men det er nok ikke så realistisk. Det handler om udbud og efterspørgsel og konkurrence. Man kan ikke både få en vareforsyning og en vareforsyningssikkerhed og en billig en af slagsen, når butikken ligger i et meget lille lokalsamfund.
For nogle forbrugere er det vigtigt at handle ultralokalt. De ser mindre på prisen, mere på butikkens overlevelse. Man er blevet træt af at se, at ting dør rundt om en, og det vil man ikke have sker for ens lokale dagligvareforretning.
Tilknytning
Danskerne er optaget af, at de har et medlemskort til dagligvarebutikken. De vil have nærhed til deres dagligvarebutik.
– Det ønske opfylder mange af de her mindre butikker. På den måde er der en rolle at spille for dem, ikke bare på Bornholm. Det er et dansk kendetegn, at man vil gerne kunne shoppe lokalt. Det er de små lokal butikker svarene på. Samtidig er det en økonomisk realitet, at det er vanskeligt at drive en mindre butik i et tyndt befolket område.
Fremtiden?
Hvordan ser dagligvaremarkedet ud om ti år?
– Vi ser på den ene side, at der sker opgraderinger i tyndt befolkede områder med udrulning af fibernet. Det gør det muligt for en større del af den arbejdende befolkning at bosætte sig længere ude på landet. Man kan lave distancearbejde, man kan starte en forretning, som vi også ser på Bornholm, siger Martin Salamon.
Der opstår altså et lokalt indtægtsgrundlag, som kan understøtte et butiksliv.
På den anden side betyder en stadig stigende internethandel, at flere lokalbutikker er under pres.
– Det betyder noget, hvordan forbrugerne vælger at handle, om man vælger at handle helt lokalt eller ikke. For nogle er der ikke noget valg. De har ikke råd til at gøre det eller kan ikke komme andre steder at handle. Og så er der nogle, der har råd til at vælge, og de kan vælge at købe lokalt, og det er der nogle, der gør. Det er en trend, som nogle af dagligbrugserne lægger sig op ad. De satser på lokale varer og prøver på den måde at blive endnu mere rodfæstede i det lokale miljø, siger Martin Salamon.