Forslaget pålagde regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag, så prostituerede, der ønsker at forlade prostitution, kan henvende sig til kommunen og få anonym rådgivning og hjælp uden at frygte en eventuel straffesag for socialt bedrageri.
Derudover skal regeringen sikre, at alle kommuner udarbejder og implementerer handlingsplaner på prostitutionsområdet.
Vi så det som et vigtigt beslutningsforslag. Men vi vil gerne gå et skridt videre. Frit lejde er kun en lappeløsning så længe andre kvinder hele tiden kan blive prostituerede – med samme problemer, som dem forslagsstillerne vil hjælpe. Problemerne er slet ikke løst. Der vil fortsat være kvinder, som bliver handlet.
KD vil, at der skal sættes effektivt ind mod prostitution og handel med kvinder. Begge dele er udtryk for nedværdigende menneskesyn, så KD mener, det skal kriminaliseres at være kunde hos prostituerede, som det er i Sverige og Norge. Altså et nej til købesex, som blandt andet KD og Socialdemokraterne senest gik til valg på.
I Danmark foregik for få år siden ca. 1,2 millioner sexhandler om året og mange prostituerede oplever både sundhedsmæssige, sociale og følelsesmæssige konsekvenser. Derfor er det vigtigt, at der i danske kommuner vedtages handlingsplaner, som tilbyder kvinderne hjælp og støtte til at komme ud af prostitution.
Prostitution er overgreb mod de personer, især kvinder, som udsættes for det – og prostitution er med til at reducere kvinden til en vare, der kan købes for penge.
Rigspolitiet har opgjort, at der er ca. 6.000 prostituerede her i landet, og at lidt under halvdelen kommer fra andre lande – mange er kvinder, som tvinges til Danmark af pengegriske bagmænd. De lokkes til vesten med løfter om et bedre liv. Her fanges de i en slavetilværelse, der bliver et mareridt.
KD vil hjælpe kvinder, som udnyttes groft. De tvinges ud i prostitution som præges af vold, tvang og misbrug. Når kvinder på denne måde fratages alle rettigheder, er de reelt slaver – sexslaver – og derfor har vi slaver i Danmark i dag. Det er helt uacceptabelt!
Derfor mener KD, at der skal sættes effektivt ind mod handel med kvinder. Hvis vi følger Sveriges eksempel – med forbud mod køb af sex hos prostituerede, vil efterspørgslen falde.
Vi bør følge Europarådets menneskehandelskonvention, så kvinder får en refleksions- og restitutionsperiode på 30 dage – alene hvis der er en begrundet forventning om, at kvinden er offer for menneskehandel.
Herefter skal kvinderne ikke bare straks udvises. De skal have mulighed for opholdstilladelse i seks måneder, hvis de vælger at samarbejde med myndighederne.
Alternativet er nemlig, at mange kvinder ellers omgående vil ryge tilbage i armene på bagmændene. Derfor skal de hjælpes i flere måneder. På længere sigt skal de tilbydes permanent opholdstilladelse og uddannelse.
Den sociale indsats blandt prostituerede skal styrkes, og prostitutionskunder skal også om nødvendigt tilbydes hjælp. I et rigt land som Danmark har vi muligheder for at hjælpe! Alle gode kræfter – både frivillige og professionelle – bør samles om at få disse kvinder ud af dette moderne slaveri. Det handler om næstekærlighed eller medmenneskelighed.
Derfor stor ros til DSU og til Socialdemokraternes hovedbestyrelse for at sige regeringstoppen midt imod. Det her spørgsmål skal ikke afgøres af straffelovsrådet, som har været fremme med et modsat synspunkt. Lovene laves af Folketinget, så Kristendemokraterne bakker gerne det socialdemokratiske bagland op i denne sag: Fasthold nej til købesex!