Aftenen startede med et glas champagne og lidt snacks. Derefter blev deltagerne delt op i fire grupper, som hver var tilknyttet en farmakonom, der var klar til at besvare spørgsmål. Apoteket var inddelt i fire stationer, som hver havde besøg af en gruppe i 25 minutter.
I skranken blev der fortalt om hudpleje til både normal og hypersensitiv hud, i recepturen blev der holdt et foredrag om kalk og D-vitamin, på kontoret var emnet hudplejeprodukter med naturlige olier, og i kælderen blev der badet fødder til den store guldmedalje.
Da alle havde været igennem aftenens program, samledes de til kaffe og hjemmebagte småkager, og der var mulighed for at få målt sin hudtype med apotekets hudscanner.