Ingen seismiske bevægelser – hvad så med jordskælvet? – Nyheder fra Bornholm

Et a-affaldsdepot skal være tæt og stabilt i flere hundrede år, måske i flere hundrede tusind år, hvis det skal bruges til langlivet a-affald. Kan depotet blive påvirket af jordskælv? Det spørgsmål indgår i de undersøgelser, som Geus foretager, før der eventuelt udpeges de områder, der skal arbejdes videre med i planerne for det depot.

Som bekendt kunne et jordskælv med epicenter lidt nord Ystad ganske tydeligt mærkes på Bornholm i december 2008. Det blev målt til mellem 4,7 og 4,9 på Richterskalaen.

Ifølge DR Bornholm har Geus sidste år i en rapport til Folketinget skrevet, at »næsten ingen seismiske bevægelser er blevet registreret på Bornholm, skønt der er en seismisk station i Almindingen.«

Bornholms Tidende spørger derfor chefkonsulent hos Geus Peter Gravesen, om ikke sådan et jordskælv er at betegne som en seismisk bevægelse.

– Der kommer en redegørelse om det fra de seks områder, når vi får afleveret rapporterne. Så kommer vi nærmere ind på det, herunder også Bornholm, siger Peter Gravesen og tilføjer:

– Der ligesom to ting i det. Dels selve jordskælvet med epicenteret, som eventuelt hæver de forskydninger, der er i jordlagene. Så er der de rystelser, man kan mærke rundt omkring. Det er to sider af jordskælvet.

I har tilsyneladende i Geus konstateret, at der ikke har været seismiske bevægelser på Bornholm i nyere tid?

– Det kan jeg ikke svare på. Det må I se, når redegørelsen kommer. Det er heller ikke mig, men seismologerne på stedet, der laver redegørelsen. Så helt konkret hvordan det ser ud på Bornholm, det må I vente og se, siger Peter Gravesen.

– Jeg kan kun sige, at vi har været alt materialet igennem, og der kommer en forholdsvis fyldig redegørelse om. Det er klart, at hvis der har været jordskælv i Skåne, så breder det sig lidt ud til siderne. Men så vidt jeg ved, skete der jo ikke noget særligt på Bornholm, vel?

Det er jo et spørgsmål, hvordan man vurderer, om det har betydning i forhold til et slutdepot. Men det vakte i hvert fald opsigt på Bornholm.

– Vi mærkede det også her i København, men det afgørende er, om der sker noget med bygninger og andre ting. En ting er, at tingene ryster en lille smule, men sker der noget med bygningerne? Og her i København skete der i hvert fald ingen ting, og det gjorde der formodentlig heller ikke på Bornholm, så vidt jeg ved.

Men det afgørende i forbindelse med et slutdepot er vel, hvad der sker i undergrunden – og ikke om der står en mere eller mindre solid bygning oven på?

– Nej, det er klart. Og der går man ind og ser på de epicentre, der er i nærheden og ser på, hvor store værdier på Richterskalaen, der er registreret. Og det kommer der en nærmere redegørelse for. Men hovedskriften er jo, at vi har ingen store jordskælv her i landet overhovedet. Vi er jo ikke et jordskælvs-land på den måde.

Et mindre jordskælv på 4,7 på Richterskalaen er altså ikke noget, der vil have betydning for et slutdepot?

– Det kan jeg slet ikke udtale mig om, for jeg har ikke noget med seismologien at gøre. Så det det må I vente med at se, til redegørelsen kommer, og vi skal bore hele måneden her, før vi er færdige, så den kommer derefter, slutter Peter Gravesen.