»Det er trist, at så mange mennesker kan finde på at snyde, og det er forbandet, at kommunerne har været så sløve til at få standset fejludbetalinger og opdage fejl«, siger Karen Hækkerup til Berlingske.
Hun har netop modtaget den nye rapport fra Deloitte, som analyserer udbetalingen af boligsikring, børnetilskud, folkepension, kontanthjælp og sygedagpenge. Konklusionen er klar. Kommunernes IT-systemer og kontrolindsats sikrer ikke en tilstrækkelig korrekt udbetaling af sociale ydelser.
Hvis kommunerne var hurtigere til at indrette ydelserne efter ændringer i borgernes livssituation, ville det spare 1,5 mia. kr. om året. Og hvis alle kommunale kontrolenheder var lige så gode som gennemsnittet af de bedste enheder til at afdække sager, hvor borgerne bevidst snyder, er der yderligere knap én mia. kr. at hente. Det anslår Deloitte.
»Det går simpelthen ikke. Der skal ryddes op. Vi skal blive bedre til at samkøre IT-systemer, så tildelingen af ydelser i endnu højere grad baserer sig på oplysninger, vi allerede har – i stedet for på borgernes egne oplysninger«, siger Karen Hækkerup.
Hun vil nu nedsætte en arbejdsgruppe, som skal se på de konkrete muligheder for at ændre blandt andet boligstøtteloven og sammenkøre registre.
I Kommunernes Landsforening erkender cheføkonom Jan Olsen, at udbetalingen af sociale ydelser kan gøres mere korrekt. Ifølge Deloitte-rapporten skyldes knap halvdelen af sagerne om uberettigede udbetalinger fejl i sagsbehandlingen, mens resten skyldes socialt snyd.
»Vi har i flere år bedt staten om at få mulighed for at samkøre flere oplysninger. Nogle steder mangler vi lovhjemmel, og andre steder er der behov for regelforenkling«, siger Jan Olsen.
Hos Venstre kræver kommunalordfører Jacob Jensen også handling: »Jo flere samkøringer, vi kan lave, jo mere præcist kan vi målrette indsatsen i forhold til socialt bedrageri. Der er behov for, at regeringen speeder indsatsen op, så vi allerede kan begynde at hive penge ind i 2013«, fastslår Jacob Jensen.