Nu er det slut med halse efter hunden i forsøget på motionere hunden ordentligt. Ihvertfald hvis man bor i Allinge.
Her har man nemlig fået en hundelufteplads, hvor der er fri bevægelighed for både hunde og mennesker.
Det fortæller formanden for Astes lokalgruppe i Allinge, Steen Gornitzka, der med hjælp fra Astes turistchef Susanne Andersen har efterlyst et egnet område til hundelufteplads efter henvendelse fra flere hundeejere.
– Astes lokalgruppe har jo tidligere taget initiativ til at opsætte dispensere med hundeposer, så hundeejerne kan fjerne hundenes efterladenskaber, og da flere henvendte sig omkring problemet med at lufte deres hunde frit uden snor, så gik vi også ind i den problematik.
Her kiggede man således på muligheder for at indrette en hundelufteplads i Allinge.
– Vi pegede blandt andet på Danchells Anlæg, og herefter gik Susanne videre med sagen og henvendte sig til kommunen.
– Herfra fik vi så det svar, at der netop er indrettet en plads ved Allinge Stadion, og det budskab vil vi gerne bringe videre til hundeejerne.
– Samtidig glæder vi os over udsigten til, at Allinge med fri adgang til hundeposer og en hundelufteplads bliver hundeprut-fri zone.
Hundeluftepladsen kan man finde ved mobilmasten, der som en vejviser rager op ved bag stadion ved parkeringspladsen og cykelstien mod Madsebakke.