På den baggrund skal Børnecenter Bornholm (BCB) spare mellem 15 og 20 mio. kr. Man regner med, at den årlige budgetramme skal beskæres med tre mil. kr., og samtidig skal der her og nu spares 14-18 mio. kr., som ikke er fundet i den genopretningsplan, der ellers forelå.
Det lyder bestemt meget optimistisk, for ikke at sige helt urealistisk. Selvfølgelig skal forebyggelsespengene, der investeres, kunne betyde besparelser på det behandlende, men, men!
Vi tænker også på de helt aktuelle besparelser, der endnu ikke er opnået her i BCB. Men hele BCBs fremtid betyder i den grad, at man skal nytænke og bryde med de gamle arbejdsrutiner, for ellers er det da håbløst at skulle leve op til de politiske mål om besparelser.
Hvem skal styre denne økonomi, når Sten Colberg retorisk snakker om stram økonomisk styring? I BCB har det indtil d.d. været umuligt, og tilsyneladende har en omplacering af ledelsen kun betydet, at den ene leder, som vel stort set har haft og stadig har ansvaret for økonomien, fortsætter i en ny lederstilling for BCB. Jeg forstår det ikke!
Men vores frygt er da selvfølgelig, at serviceniveauet overfor de udsatte børn og unge bliver endnu ringere, end det måske ind imellem i dag kan opleves.
Mon man kan håbe på, at Sirius får en chance i alt det forebyggende arbejde, for Sirius har vist positive resultater i det pædagogiske omsorgsmiljø, som de udsatte 7-12 årige børn har så stort behov for.
Desværre visiterer man meget, meget firkantet, idet det kun må være børn med psykosociale problemer, der henvises til Sirius. Så på den måde bliver antallet af børn måske snævret ind.
Men vi synes jo, at psykosociale problemer skal/kan opfattes langt bredere, for der er mange gråzoner, og netop derfor bør visitationen være meget mere fleksibel, hvilket kunne betyde, at Sirius hele tiden kunne være fuldt belagt!
Med kun ét barn på Sirius, fordi man har undladt at visitere børn til en politisk lukningstruet institution, kunne det snart være dejligt at få en klar politisk udmelding omkring fremtiden for Sirius.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt ikke at bruge institutionen og personalet her, for i virkeligheden betaler man jo for noget, man ikke får! Jeg tror ikke på, at der i mange, mange måneder ikke har været udsatte 7-12 årige børn, der har haft behov for et ophold på Sirius!
Jeg har følgende spørgsmål liggende hos borgmesteren til besvarelse:
1. Anbringelsesmønster for de 7-12
årige i 2008/2009 og 2009/2010
indtil d.d.
2. Hvor mange 7-12 årige børn hav-
de behov for anbringelse udenfor
hjemmet i 2008/2009 og 2009/
2010 indtil d.d. Og hvor blev de
anbragt?
(i dokumenterede tal!)
3. Er der 7-12 årige børn med behov
for anbringelse eller er der ikke?
Det lyder bestemt meget optimistisk, for ikke at sige helt urealistisk. Selvfølgelig skal forebyggelsespengene, der investeres, kunne betyde besparelser på det behandlende, men, men!
Vi tænker også på de helt aktuelle besparelser, der endnu ikke er opnået her i BCB. Men hele BCBs fremtid betyder i den grad, at man skal nytænke og bryde med de gamle arbejdsrutiner, for ellers er det da håbløst at skulle leve op til de politiske mål om besparelser.
Hvem skal styre denne økonomi, når Sten Colberg retorisk snakker om stram økonomisk styring? I BCB har det indtil d.d. været umuligt, og tilsyneladende har en omplacering af ledelsen kun betydet, at den ene leder, som vel stort set har haft og stadig har ansvaret for økonomien, fortsætter i en ny lederstilling for BCB. Jeg forstår det ikke!
Men vores frygt er da selvfølgelig, at serviceniveauet overfor de udsatte børn og unge bliver endnu ringere, end det måske ind imellem i dag kan opleves.
Mon man kan håbe på, at Sirius får en chance i alt det forebyggende arbejde, for Sirius har vist positive resultater i det pædagogiske omsorgsmiljø, som de udsatte 7-12 årige børn har så stort behov for.
Desværre visiterer man meget, meget firkantet, idet det kun må være børn med psykosociale problemer, der henvises til Sirius. Så på den måde bliver antallet af børn måske snævret ind.
Men vi synes jo, at psykosociale problemer skal/kan opfattes langt bredere, for der er mange gråzoner, og netop derfor bør visitationen være meget mere fleksibel, hvilket kunne betyde, at Sirius hele tiden kunne være fuldt belagt!
Med kun ét barn på Sirius, fordi man har undladt at visitere børn til en politisk lukningstruet institution, kunne det snart være dejligt at få en klar politisk udmelding omkring fremtiden for Sirius.
Det er selvfølgelig helt uacceptabelt ikke at bruge institutionen og personalet her, for i virkeligheden betaler man jo for noget, man ikke får! Jeg tror ikke på, at der i mange, mange måneder ikke har været udsatte 7-12 årige børn, der har haft behov for et ophold på Sirius!
Jeg har følgende spørgsmål liggende hos borgmesteren til besvarelse:
1. Anbringelsesmønster for de 7-12
årige i 2008/2009 og 2009/2010
indtil d.d.
2. Hvor mange 7-12 årige børn hav-
de behov for anbringelse udenfor
hjemmet i 2008/2009 og 2009/
2010 indtil d.d. Og hvor blev de
anbragt?
(i dokumenterede tal!)
3. Er der 7-12 årige børn med behov
for anbringelse eller er der ikke?